Nyt fra Portugal

I den kommende måned – eller to – vil der her på Carl-Ottos Trafikside dukke en masse nyt stof op fra Portugal. Man kan allerede nu læse om trolleybusserne i Coimbra, ligesom der er påbegyndt en opdatering af billedstoffet fra Portos fremragende letbanesystem, Metro do Porto. Denne opdatering er slet ikke tilendebragt endnu, idet den vil blive fulgt op af et 100-tals billeder yderligere, ligesom artikelstoffet vil blive nyredigeret.

Af andre emner kan nævnes:

  • Billedreportage fra STCPs årlige sporvognskavalkade med museumssporvognene langs Douro floden
  • Nye billeder fra CARRIS i Lissabon, herunder et kig ind bag facaden i remisen
  • Nye billeder fra Metrotransportes do Sul, herunder også et kig ind bag facaden i remisen
  • En lille billedreportage fra Coimbras sporvejsmuseum, som er lukket for offentligheden på ubestemt tid

 

Alle billeder stammer fra Sporvejshistorisk Selskabs forårsrejse til Portugal i begyndelsen af maj 2012.

 

Hold derfor øje med Carl-Otto Trafikside i den kommende tid.

 

Carl-Otto Toudal

 
 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>