Berlins trafikproblemer

 

Der Tagesspiegels online-udgave kunne man 21.05.2013 læse en samtale om Berlins offentlige trafik og dens problemer. Samtalen følger herunder i en dansk oversættelse.

Offentlig personnærtrafik (ÖPNV)

Forbundsstaten Berlin burde være med på toget

Af Jürgen Ackermann

Der kommer ikke nye transportmidler på skinnerne. Er bane, bus og sporvogn forberedt på fremtidens udfordringer eller truer trafikken med at gå helt i stå?

Berlin, dens befolkning og økonomi, har vokseværk. Også hos turister fra hele verden bliver byen stadig mere populær. Antallet af besøgende tager ikke af. Men hvordan ser det ud med den offentlige personnærtrafik? Jürgen Ackermann talte med Christfried Tschepe, chef for Berlins Passagerforbund (Berliner Fahrgastverbandes IGEB e. V.).

Herr Tschepe, indtil 2030 vil Berlins befolkning ifølge prognoserne vokse med ca. 254.000 til 3,752 mio. mennesker. Er Berlins offentlige personnærtrafik indstillet på det?

Nej. Det alvorligste er manglen på rullende materiel. Som bekendt vil der i mange år endnu være for få tog på S-banen, fordi forbundsstaten Berlin med sine forhalede udbud i S-togs trafikken har forhindret den nødvendige udvikling af nye S-tog.

Mindre bekendt er det indtil videre, at situationen hos BVG ikke er meget bedre. Bestillingen af nye tog til småprofilnettet – linierne U1 til U4 – er ikke tilstrækkelig til, at man i fremtiden kan køre mere eller med længere tog. Endnu værre er situationen på storprofilnettet – linierne U5 til U9. Her er bestanden af rullende materiel allerede i dag for knap. Og situationen vil blive skærpet, når linie U5 forlænges til Hauptbahnhof i 2019. Det er tvingende nødvendigt, at der bliver påbegyndt udvikling og bestilling af nyt materiel til det næste årti. Kun på den måde vil BVG kunne udvide køreplansudbuddet svarende til den voksende efterspørgsel.

Og hvordan står det til med sporvognen?

Desværre ser det næppe bedre ud her. Ganske vist er det ved sporvejen muligt stadig at bestille flere vogne af den nyudviklede ”Flexity”-type. Men sporskifterne til det må dog stilles nu, for ved sporvejen må man allerede snart forvente en yderligere passagertilvækst. En grund hertil er, at tilvæksten af indbyggere i områder med tæt sporvejstrafik, f.eks. Pankow, ligger over gennemsnittet. En anden grund er den stærkt nødvendige udvidelse af sporvejsnettet til Vestberlin. Her er Berlinmuren endnu til at få øje på.

Hvor ser De netop nu de største bremseklodser for den offentlige personnærtrafik i Berlin?

Der mangler i det berlinske politiske univers bevidstheden om, at en voksende by ikke kun har brug for flere boliger, men også for flere baner og busser.

For ganske nylig har passagerforbundet kritiseret, at Berlins metrobusser kun kommer fremad i snegletempo. Truer det med snart at gå helt i stå?

Det går sikkert ikke helt i stå, men passagerforbundets kritik er absolut berettiget. Ikke blot passagererne ville profitere af en forøgelse af sporvognes og bussers hastighed. BVG ville hvert år kunne spare over 10 mio. euro, fordi de langsomme linier har brug for ekstra materiel og ekstra personale.

Eksisterer der koncepter for at optimere den offentlige trafik i byen?

Koncepter er der mange af, men de bliver i vidt omfang ikke gennemført. Den i årevis planlagte, men ikke gennemførte hastighedsforøgelse på sporvogne og busser er et eksempel på det. For at forøge hastigheden har man f.eks. allerede investeret mange millioner euro i signalteknik. Der blev også straks efter genforeningen udarbejdet koncepter for udvidelse af sporvejsnettet til Vestberlin, men de er for størstedelens vedkommende ikke blevet gennemført. Det samme gælder for flere S-bane projekter, f.eks. forlængelsen fra Spandau i retning mod Falkensee.

Berlin-turismen jager fra rekord til rekord. For 2013 regner Investeringsbank Berlin med mere end 26 mio. overnatninger. Er den offentlige personnærtrafik indstillet på det?

Ekstralinier til turisterne er ikke nødvendige. Men for at kunne forbedre tilbuddet først og fremmest i den indre by, vil det som allerede nævnt blive nødvendigt med yderligere vognmateriel. Det er et stort plus for turisterne, at Berlins nærtrafiksystem faktisk inkluderer alle relevante turistmål som Brandenburger Tor, mindesmærket for Berlinmuren på Bernauer Straße, café- og barkvarteret i Simon-Dach-Straße. Og det dag og nat.

Stikord sammenknytning: Hvad foreslår De, for at sammenspillet mellem trafikudbyderne skal fungere endnu bedre?

Et kerneproblem er temaet omstigning. Hvor ofte må man ikke tilbagelægge unødige strækninger, fordi f.eks busstoppesteder er for langt væk fra kryds eller stationsindgange. Desuden er køreplanerne for ofte dårligt afstemt.

Forventningerne til Berlins offentlige transport er store, det økonomiske spillerum derimod er yderst begrænset. Kan det lade sig gøre at bringe de to forhold i harmoni i bus- og banepassagerne bevidsthed?

For det første må der skabes et sparepotentiale, f.eks. gennem en hastighedsforøgelse af busdriften. For det andet kan der med en attraktiv offentlig transport spares penge på udbygningen af vejene. Desuden yder den offentlige trafik et vigtigt bidrag til miljø- og klimabeskyttelse. Med S-bane, U-bane og sporvej er Berlin for længst kommet ind i den miljøvenlige og energieffektive elektromobilitets tidsalder. Men frem for alt gælder det for den offentlige trafik: Der mangler ikke penge, men beredvillighed til at give mere ud af de forhåndenværende midler til baner og busser for at tilfredsstille den voksende bys udfordringer.

 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>