BAT: Ny linjestruktur

31.01.2021: “Fingerstruktur” erstatter ringlinjerne
Med omkring et halvt års forsinkelse kunne BAT endelig søsætte sin nye helårskøreplan. Den nye køreplan bryder fundamentalt med den struktur, der har været gældende siden køreplansskiftet i august 2010, hvor BAT indførte systemet med to store ringlinjer, som trafikeredes i begge retninger med hvert sit linjenummer. Det vil sige, at linje 1 og 4 betjente den samme strækning, men i hver sin retning, ligesom det var tilfældet med linje 3 og 5. De to sommerlinjer, 7 og 8, blev også ringlinjer rundt langs kysten i hver sin retning.
I det nye system går ruterne som hidtil ud fra Rønne, men nu til en destination ude på øen, hvorefter de vender tilbage til Rønne igen ad samme rute og med samme linjenummer som ved udkørslen – hvilket jo er set før!! De to sommerruter, 7 og 8, fortsætter dog som ringlinjer, hvor linje 7 kører fra Rønne mod nord via Hasle og Allinge og linje 8 mod syd via Dueodde og Snogebæk, hvorefter de fortsætter hele vejen rundt langs kysten tilbage til Rønne. Herunder ses BAT’s ny linjekort:
Linjerne er
  1. Rønne – Hasle – Rutsker – Olsker – Allinge – Tejn – Gudhjem
  2. Rønne – Nyker – Klemensker – Rø – Tejn – Allinge – Sandvig – Hammershus
  3. Rønne – Knudsker – Vestermarie – Almindingen – Østermarie – Østerlars – Gudhjem
  4. Rønne – Knudsker – Årsballe – Østerlars – Østermarie – Bølshavn – Listed – Svaneke – Årsdale – Nexø
  5. Rønne – Knudsker – Vestermarie – Aakirkeby – Egeby – Nexø
  6. Rønne – Bornholms Lufthavn – Nylars – Lobbæk – Aakirkeby – Pedersker – Snogebæk – Nexø
  7. Rønne – Hasle – Vang – Hammershus – Allinge – Gudhjem – Brændesgårdshaven – Svaneke – Nexø – Snogebæk – Dueodde – Sømarken – Pedersker – Rønne
    (kører kun i påskeferien og skolernes efterårsferie samt i ferieperioden fra begyndelsen af maj til slutningen af september)
  8. Rønne – Pedersker – Sømarken – Dueodde – Snogebæk – Nexø – Svaneke – Brændesgårdshaven – Gudhjem – Allinge – Hammershus – Vang – Hasle – Rønne
    (kører kun i påskeferien og skolernes efterårsferie samt i ferieperioden fra begyndelsen af maj til slutningen af september)
  9. Aakirkeby – Koldekildehus – Østermarie – Østerlars – Gudhjem
    (kører kun mandag-fredag med få afgange)
  10. Rønne – Nyker – Klemensker – Hasle – Vang – Allinge – Sandvig (- Hammershus)
    (kører især på skoledage, men har dog også få afgange på alle ugens dage i skolernes sommerferie)
De to linjer 1N og 6N er natbuslinjer, hvor 1N betjener den nordvestlige del af Bornholm, mens 6N betjener den sydøstlige del. De to linjer kører en enkelt tur lige efter midnat natten efter søndag-torsdag og to ture (lige efter midnat og ved 2-tiden) på natten efter fredag og lørdag.
Køreplanerne for de enkelte linjer kan ses på BAT’s hjemmeside, klik HER.
Total Page Visits: 184
Total Website Visits: 668951
Dette indlæg blev udgivet i Busdrift, Trafikplanlægning. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar/besked (write a comment/message)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *