BAT: Nyheder 2012

 

14.06.2012: Så kom de første af BATs nye busser

De første fire af BATs nye busser fra Irisbus kom til Bornholm med færgen fra Køge tidligt om morgenen. Sammen med de fire nye busser kom også den brugte Volvo bus, som BAT har købt til erstatning for den sammenbrudte bybus nr. 733. Denne bus er af typen Volvo B7RLE-60 med Säffle karrosseri. Den stammer fra 2001 og har tidligere kørt for Nettbuss Vestfold i Norge. Bussen er blevet istandsat og lakeret hos Vejstruprød Busimport i Sønderjylland, som også har klargjort de nye busser.

Busserne fra Irisbus skulle oprindeligt have været leveret allerede i maj, men forskellige problemer har gjort, at leverancen nu først kan forventes helt afsluttet i slutningen af juni måned. BATs chef Lars Bjørn Høybye oplyser til Bornholms Tidende, at årsagen til forsinkelsen bl.a. var forhold omkring sæderne og forskellige beslag, der skulle ændres. “En af fejlene er, at man nede på fabrikken har lavet nogle forkerte kanter på gulvene, og det forsinkede processen, selv om vi havde været nede og specificere det fuldstændigt. Og det forsinkede deres ankomst til Danmark. Derfor kom de først forrige torsdag til Danmark (altså 07.06.2012, cot),” udtaler Høybye til Bornholms Tidende.

Det var af yderste vigtighed, at de i første omgang fire busser kom til Bornholm 14.06. Denne dag begyndte således det årlige Folkemøde på Bornholm, som betød en del ekstrakørsel for BAT. Uden de fire busser ville selskabet således have været i en noget presset situation. Der blev derfor heller ikke tid til chauffør-indøvelse på de nye busser, som kom i drift næsten med det samme efter ankomsten til Bornholm. Blot en times tid efter ankomsten stak de to første busser af fra garageanlægget i Rønne for at køre på de særlige forbindelser til Folkemødet i Allinge.

Desværre var transporten med færgen ikke gået helt problemløst. Nr. 762 havde således fået skrammet fire af de venstre sideplader ganske betydeligt. Ak ja.

Kilder:

  • Nye BAT-busser kommer i sidste øjeblik til Folkemødet, af Jens Stubkjær (Bornholms Tidende, 13.06.2012)
  • Oplysningerne om Volvo-bussen stammer fra Ronni Svensson
  • Endelig stammer en del af oplysningerne fra en uformel samtale med Lars Bjørn Høybye.

14.06.2012: Den første bus på Hammeroddes rampe var BAT nr. 760. 14.06.2012: BAT nr. 760 har her fået fast grund under hjulene og er endelig næsten helt fremme ved sin fremtidige base. 14.06.2012: BAT nr. 760 ankommer til garageanlægget på Remisevej i Rønne.
14.06.2012: Nr. 760 på garageanlægget på Remisevej i Rønne. 14.06.2012: Et kig ned gennem bussen, som har lavt gulv i hele området fra fordøren hen til og med midterdøren, hvorefter resten af vognen har højt gulv. 14.06.2012: Højgulvsarealet bag midterdøren. Bemærk, at passagerernes udsyn på ingen måde begrænses af faste plader eller glasplader med reklameopslag.
14.06.2012: Bagagehylderne virker lette og åbne og medvirker til det åbne og frie udsyn i bussen, som har været en væsentlig faktor for BAT ved busindretningen. 14.06.2012: Sidder man bag chaufføren, kan man i de nye BAT-busser også følge med i, hvor man nu befinder sig på ruten. 14.06.2012: Irisbusserne har otte arbejdspladser omkring to borde, hvor der er flere 220 V stik samt stik til telefon og computer.
14.06.2012: Irisbusserne er forsynet med Iveco motor, som her studeres nærmere. 14.06.2012: Modsat de gamle busser har de nye busser ikke nedslagbar bagagebærer, men derimod udklappelige cykelstativer til transport af et par cykler. 14.06.2012: Ved middagstid lavede TV2 Bornholm et indslag om de nye busser. Her demonstrerer chaufføren på nr. 760 knælefunktionen for fotografen.
14.06.2012: Den anden bus i land var nr. 758. 14.06.2012: Nr. 758 på garageanlægget på Remisevej i Rønne. 14.06.2012: Tredje bus, som kørte i land, var nr. 761.
14.06.2012: Nr. 761 var den første af de nye busser, som forlod garageanlægget på Remisevej. 14.06.2012: Nr. 761 på vej i drift i forbindelse med kørslen til Folkemødet i Allinge. 14.06.2012: Tidligt om eftermiddagen var nr. 761 atter at se på garageanlægget i Rønne.
14.06.2012: Den sidste af Irisbusserne i denne omgang var nr. 762. 14.06.2012: Nr. 762 på garageanlægget i Rønne. Ud over cykelstativet på bagsiden af bussen er der desuden plads til cykler inde i vognen på arealet omkring midterdøren. Nr. 762 var den anden bus, der mindre end 1 time efter sin ankomst forlod garageanlægget og kørte nordpå for at fragte passagerer til Folkemødet i Allinge.
Nr. 762 fik ødelagt flere af de venstre sideplader i forbindelse med færgetransporten. Her ses bussen på Munch Petersens Vej i Rønne. Den sidste bus, som rullede i land, var den brugte Volvo B7RLE-60 bus, som efter en større overhaling hos Vejstruprød Busimport nu er parat til at komme i drift på Rønne Bybus.

Herunder er der så lige tre billeder, der viser busserne i drift – ikke på premieredagen, men dagen efter, altså 15.06.2012. Alle tre billeder er taget på Strandvejen ved cirkuspladsen i Allinge.

Bus nr. 762. Bus nr. 758. Bus nr. 760.

 
 

Pages: 1 2 3 4 5 6 7 8

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>