Museu da Carris

(Senest opdateret 19.04.2012).

 

Museet og dets historie

Et lille kort over museumsområdet taget fra Carris' museumsbrochure.
Museu da Carris – Carris Museet – som blev åbnet i 1999, er indrettet på Carris’ remiseområde i Santo Amaro. Efter at have købt sin billet i det kombinerede billetsalgs- og kiosklokale (A), bliver man vist ind i et par mindre lokaler (B1 og B) med en udstilling med plancher om Carris’ historie og en række sporvejshistoriske effekter samt sporvogns-modeller. Ikke at man føler sig overvåget, men en medarbejder ved museet har alligevel øje for, hvornår man er klar til at komme videre til museets anden afdeling, hvor museumsvognene er opstillet. Medarbejderen viser én ud til et specielt stoppested uden for bygningen, hvorefter han henter den fineste røde museumssporvogn, der skal bringe én det korte stykke (den stiplede linie) hen til udstillingshallen (C).

I udstillingshallen er udstillet en fin lille samling sporvogne fra Lissabon. Samlingen går helt tilbage til hestesporvejen, som åbnedes for drift i 1873, og har så ellers en repræsentativ samling af vogne fra den elektriske sporvej, som påbegyndte driften den 31. august 1901. Alle vogne er smukt restaurerede, og alle skulle efter sigende være køreklare. Ud over sporvognene rummer udstillingen også en lille samling busser, især dobbeltdækkerbusser, som ikke længere findes i drift i byen. Ved hvert køretøj er der en kort information på både portugisisk og engelsk.

Museet har åbent alle dage undtagen søndag kl. 10-17. Der er frokostpause kl. 13-14. De sidste gæster lukkes ind henholdsvis kl. 12.30 og 16.30. Den sporvejsinteresserede kan sagtens bruge en times tid på besøget, mens andre nok vil bruge mindre. Et besøg kan anbefales på det varmeste, selv om vognstyreren nok kan virke lidt utålmodig, når han venter på at bringe en gæst tilbage til udgangen efter besøget i hal C. Men OK, jeg besøgte museet kl. 10 en hverdag i november, hvor jeg faktisk var eneste besøgende, og han ikke havde så meget andet at tage sig til.

Billeder
14.11.2008: Uden for den første udstillingshal fortæller et lille stoppestedsskilt, hvor man skal vente på at blive transporteret videre til den store hal med museumsvognparken. Skulle man være i tvivl, skal man bare tage det helt roligt, personalet er meget imødekommende og viser gerne uopfordret til rette. 14.11.2008: Museumsvognstyreren, som også passer de første udstillingslokaler, på vej over for at hente museumsvogn nr. 2 (den bageste af de to røde vogne midt i billedet), som bruges til kørslen mellem Carris Museets to afdelinger. 14.11.2008: Museumsvogn nr. 2 på vej i drift på Carris remisegrunden. Vognen er fra 1901 og fik sin nuværende udformning i 1960serne, da den ombyggedes til turistformål. Som det fremgår af de følgende billeder, er vognen nok noget mere luksuriøst indrettet, end da den oprindeligt kom i drift.
14.11.2008: Interiørbillede fra museumsvogn nr. 2 – en smukt restaureret og ombygget vogn må man vist sige. 14.11.2008: Endnu et interiørbillede fra museumsvogn nr. 2 – der er en vis stil over sæderne, som man bestemt ikke genfinder i de vogne, der kører i gaderne. 14.11.2008: Belysning og loftsbeklædning i museumsvogn nr. 2 må siges at være af en ganske særlig standard.
14.11.2008: Museumsvogn nr. 2 på sin endestation ved de store udstillingshaller. 14.11.2008: De fleste af de første hestesporvogne blev leveret af John Stephenson i New York. Derfor fik de øgenavnet "carros americanos" eller bare "americanos" – en betegnelse, der holdt ved også for de første elektriske sporvognes vedkommende. Carris byggede dog efterhånden også selv hestesporvogne, som f.eks. den vogn, som står på Carris Museet. Den blev bygget i 1886 og var i drift til hestesporvejens ophør i 1901. 14.11.2008: Vogn nr. 283 er den eneste tilbageværende åbne elektriske sporvogn. Vogntypen anskaffedes fra J. G. Brill Company i 1902 i et antal af 40 og udrangeredes i første halvdel af 1950erne. Nr. 283 overlevede som skolevogn til 1961. Herefter var den i en årrække opstillet på legepladsen i Monsanto Park, før den blev hentet af Carris og restaureret til det udseende, den havde i 1940rne.
14.11.2008: Motorvogn nr. 444 repræsenterer de 75 såkaldte "São Luis" vogne, som Carris anskaffede i 1901 fra St. Louis Car i USA, deraf øgenavnet. Vogntypen var i drift indtil starten af 1950erne. Nr. 444 er ført tilbage til det udseende, den havde i begyndelsen af sin karriere. 14.11.2008: Bogiemotorvogn nr. 330 blev leveret til Carris i 1906. Den er bygget af J. G. Brill Company og var i drift indtil 1983. På museet fremstår vognen med det udseende, den havde ved leveringen til Carris. 14.11.2008: Motorvogn nr. 535 repræsenterer en gruppe på 30 vogne, som blev sat i drift i 1928 i forbindelse med, at Portugal gik over til højrekørsel. Vognen er bygget på Carris' værksteder og var i drift indtil 1991. Vognen er restaureret til sit udseende fra 1928.
14.11.2008: Et kig ind i museumsvogn nr. 535. Sæderne er lavet af flettede strå. Mange af de andre museumsvogne har samme type sæder. 14.11.2008: Bogiemotorvogn nr. 802 var én ud af en gruppe på 10 vogne, som Carris byggede sidst i 1930rne. Vognen var i drift fra 1939 til 1983 og undergik mange ændringer i tidens løb, men er ved restaureringen ført tilbage til sit oprindelige udseende. 14.11.2008: Motorvogn nr. 741 blev bygget af Carris i 1947. Der byggedes i alt 10 stk. af denne type, som var i drift indtil 1988. Vognen fremstår i sit originale udseende.
14.11.2008: Et kig ud over museumshallen fra en lille balkon i det ene hjørne af museumshallen. Vogn nr. 444 ses til venstre og den åbne nr. 283 til højre. 14.11.2008: Museumsvogn nr. 444 set lidt oppefra. 14.11.2008: Museumsvogn nr. 535 set lidt oppefra. Ordet Paragem, som ses på søjlen, betyder stoppested.
14.11.2008: Undervognstype 21E, som J. G. Brill Company leverede til "São Luis" vognene i 1906. Typen undergik visse forandringer i løbet af 1950erne, da den skulle anvendes til de enretningsvogne, som Carris lod bygge på dette tidspunkt. 14.11.2008: Motorvogn nr. 777 er fra en gruppe enretningsvogne (nr. 761-763 og 771-785), som blev bygget af Carris i 1985-87. Der var tale om en række ældre vogne, som ombyggedes til denne type, som forsvandt ud af driften allerede i 1996. 14.11.2008: Letvægts bogiemotorvogn nr. 329 er én ud af en gruppe på 10 enheder, som Carris byggede i 1931-35. Vognene forsvandt endeligt ud af driften i 1996. Ud over nr. 329 eksisterer endnu en vogn, nr. 305, som blev solgt til The Llandudno and Colwyn Bay Tramway Society i North Wales. Her har man dog i 2008 solgt vognkassen videre til ikke nærmere definerede formål i Irland.
14.11.2008: Bogiemotorvogn nr. 348 side om side med letvægts bogiemotorvogn nr. 904. 14.11.2008: Motorvogn nr. 506 repræsenterer en vogngruppe på ca. 100 vogne, der blev bygget i perioden mellem 1952 og 1964. Der var reelt tale om en ombygning af en ældre vogntype. Typen havde foldedøre. Hvornår den udgik af driften, ved jeg ikke. 14.11.2008: Motorvogn nr. 506 repræsenterer en vogngruppe på ca. 100 vogne, der blev bygget i perioden mellem 1952 og 1964. Der var reelt tale om en ombygning af en ældre vogntype. Typen havde foldedøre. Hvornår den udgik af driften, ved jeg ikke.
14.11.2008: Motorvogn nr. 549 er repræsentant for den store gruppe remodelados, som i dag er ene om at betjene 4 af Lissabons 5 sporvognslinier. 14.11.2008: Nogle af busserne er skubbet lidt ind i krogen på museet. Her ses en række AEC Regent dobbeltdækkerbusser fra slutningen af 1940rne med nr. 301 forrest samt en enkelt Guy Victories standardbus, nr. 76, fra 1966 i et hjørne ved udgangen fra vognhallen. De sidste vogne af typerne på dette billede blev taget ud af drift i starten af 1990erne. 14.11.2008: Til venstre ses Daimler Fleetlines bus nr. 837, som var en ud af 50 eksemplarer leveret i årene 1967-69. Til højre Daimler Fleetlines bus nr. 851, som blev leveret i 1971 sammen med 4 andre af samme type. Den sidste Daimler Fleetlines bus udgik af driften i 1995. 14.11.2008: Til venstre ses Daimler Fleetlines bus nr. 837, som var en ud af 50 eksemplarer leveret i årene 1967-69. Til højre Daimler Fleetlines bus nr. 851, som blev leveret i 1971 sammen med 4 andre af samme type. Den sidste Daimler Fleetlines bus udgik af driften i 1995.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*