(Senest opdateret 06.09.2021).
Linjen kører i august 2010 kun nogle få ture mellem Dueodde og Svaneke og etableres først for alvor i april 2011.
I modsat retning kører linje 7.
|
||
Folkemødet 2013
I forbindelse med Folkemødet i Allinge oprettede BAT tre ekstralinjer på linje 8. Den passagertunge ekstralinje gik mellem Allinge og Rønne Lufthavn via Hasle, Hotel Griffen (som ligger på Nordre Kystvej i Rønne uden for linje 8s normale rute) og Hotel Fredensborg. Til at dække denne kørsel havde BAT lånt to ledbusser hos Gråhundbus, som bl.a. driver Bornholmerbussen mellem København og Ystad. Desuden indsattes ekstrabusser mellem Allinge og Hotel Fredensborg/Rønne Havn samt mellem Svaneke og Allinge. Driften på disse to ekstralinjer dækkedes dels af BATs egne busser, dels af busser fra de lokale vognmænd på Bornholm. Herunder kan man få et lille indtryk af trafikken på linje 8 i forbindelse med Folkemødet.
|
|||||
– |
I forbindelse med sommerkøreplanens ikrafttræden 29.06.2013 indfører BAT på linje 7 og 8 drift ned til Boderne. Der oprettes et meget interimistisk stoppested (en vendeplads) lige før indkørslen i Boderne, idet det ikke er muligt at finde plads til at vende helt nede mellem husene ved badestedet.
|
||
Folkemødet 2014
I forbindelse med Folkemødet 2014 i Allinge oprettede BAT – ligesom det var tilfældet i 2013 – tre ekstralinjer på linje 8. Den passagertunge ekstralinje gik igen mellem Allinge og Rønne Lufthavn via Hasle, Hotel Griffen (som ligger på Nordre Kystvej i Rønne uden for linje 8’s normale rute) og Fredensborg Hotel. Til at være med til at dække denne kørsel havde BAT atter lånt to ledbusser hos Gråhundbus. Desuden indsattes ekstrabusser mellem Allinge og Rønne Havn samt mellem Dueodde, Svaneke og Allinge. Driften på disse to ekstralinjer dækkedes først og fremmest af BATs egne busser samt busser fra de lokale vognmænd på Bornholm, men ledbusserne fra Gråhundbus dukkede dog også op. Herunder kan man få et lille indtryk af trafikken på linje 8 i forbindelse med Folkemødet.
|
|||||
– |
Folkemødet 2015
I forbindelse med Folkemødet 2015 i Allinge oprettede BAT – ligesom det var tilfældet de foregående år – en del ekstrakørsel på linje 8 på følgende strækninger:
Kørslen i modsatte retninger havde betegnelsen ekstrakørsel på linje 7.
For at kunne dække den omfattende ekstrakørsel lånte BAT tre ledbusser fra Gråhundbus (nr. 22, 23 og 24) samt en ledbus (nr. 37) fra John’s Turistfart i Nykøbing F. Desuden lånte BAT to store 14 meter lange turistbusser, der tidligere har kørt for Skelund/Hjørring Turistfart. Det drejede sig om en Neoplan Starliner og en Neoplan Tourmaster. Endelig lånte BAT også tre Volvo busser, der tidligere har kørt for Swebus.
|
||
![]() |
||
– |
Folkemødet 2016
I forbindelse med Folkemødet 2016 i Allinge oprettede BAT traditionen tro en omfattende ekstrakørsel på linje 8. Som noget nyt blev Kirkepladsen det nye trafikknudepunkt i Allinge, hvor alle buslinjer vendte, og man sløjfede den kørsel gennem Slotslyngen til Nordlandshallen, som de foregående år havde givet store problemer for afviklingen af bustrafikken.
Kørslen i modsatte retninger udførtes af linje 7.
For at kunne dække den omfattende ekstrakørsel lånte BAT tre ledbusser fra Gråhundbus (nr. 21, 22 og 29) samt yderligere en ledbus (nr. 37) fra John’s Turistfart i Nykøbing F. Alt BATs eget busmateriel var naturligvis i drift i de fire dage, men derudover gjorde BAT også udstrakt brug af de lokale busvognmænd. De fleste af disse kører i forvejen for BAT på de lokale ruter, skolebusruterne, men et enkelt firma, Svaneke-Nexø Bustrafik, kørte for første gang for BAT. Med dette selskabs indtræden på scenen så man som noget nyt dobbeltdækkerbusser på BATs linjer.
|
||
![]() |
||
– |
Folkemødet 2017
Ekstrakørslen på linje 8 i forbindelse med Folkemødet 2017 i Allinge fulgte fuldstændig modellen fra 2016 med drift på følgende linjer
Kørslen i modsatte retninger udførtes af linje 7.
For at kunne dække den omfattende ekstrakørsel lånte BAT tre ledbusser fra Gråhundbus (nr. 21, 26 og 27) samt yderligere en ledbus (nr. 37) og en standardbus (nr. 31) begge fra John’s Turistfart i Nykøbing F. Alt BATs eget busmateriel var naturligvis i drift i de fire dage, men derudover gjorde BAT også udstrakt brug af de lokale busvognmænd. De fleste af disse kører i forvejen for BAT på de lokale ruter, skolebusruterne, men et enkelt firma, Svaneke-Nexø Bustrafik, der normalt kun kører turisttrafik, kørte en lang række ture på BATs linje 7 og 8.
|
||
– |
Folkemødet 2018
Ekstrakørslen på linje 8 i forbindelse med Folkemødet 2018 i Allinge fulgte fuldstændig modellen fra de foregående år med drift på følgende linjer:
Kørslen i modsatte retninger udførtes af linje 7.
“Nyheden” i 2018 var, at BAT ikke denne gang havde de “sædvanlige” ledbusser fra Gråhundbus til rådighed. Disse blev erstattet med dobbeltdækkerbusser fra Svaneke-Nexø Bustrafik og Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel. BAT rådede dog også over en ledbus (nr. 37) og en standardbus (nr. 31) begge fra John’s Turistfart i Nykøbing F. På garageanlægget på Remisevej sås desuden tre busser af ældre dato, som tilsyneladende ikke kom meget i drift. Den ene bus var en Volvo BR7/8700 fra 2005, hvor den vistnok blev anskaffet af Nettbuss i Norge, mens de to andre busser var af typen DAB, Silkeborg, 12-1200 B/4 (DAB serie 12) fra 1992, hvor de blev anskaffet af City Trafik.
|
|||||
– |
Ekstrakørsel på linje 8 ved Folkemødet 2019
|
|||||
– | |||||
Ekstrakørsel på linje 8 ved Folkemødet 2019
|
|||||
– |
Total Page Visits: 2108
Total Website Visits: 741368