Die Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahn – linie 88

Sporvejslinie 88 er den komfortable, pålidelige og økologiske fordelagtige forbindelse for 23.000 indbyggere i den østlige udkant af Berlin. Den forbinder S-banestationen Friedrichshagen med forstads-kommunerne Schöneiche og Rüdersdorf.

Sporvognslinie 88har en strækningslængde på 14 kilometer og fører gennem et skov- og vandrigt område: gennem berliner skoven, “naturhavebyen” Schöneiche og videre til Rüdersdorf, som er præget af den tidligere kalkbrydning og cementindustri, og som i vore dage ligeledes fremstår som et attraktivt boligkvarter og rekreativt område. Sporvejen betjener 20 stoppesteder.

Sporvognslinie 88 drives af Die Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahn GmbH (SRS), hvor hovedaktionæren siden 2001 har været Die Niederbarnimer Eisenbahn AG med en aktiepost på 70%. Til de øvrige aktionærer hører desuden de to betjente kommuner Schöneiche og Rüdersdorf.

Sporvognslinie 88 kører på hverdage med 20-minutters drift, kun i de mindre trafikerede perioder bliver der kørt med henholdsvis 30- og 60-minutters intervaller. På hverdage benyttes linien af ca. 3.400 passagerer. Derved bliver der på et år befordret over 1 mio. passagerer og tilbagelagt mere end 500.000 vognkilometer.

Sporvognslinie 88 kan i de seneste år fremvise betydelig passagertilvækst. Årsag: den stærke tilvækst i de attraktive boligområder i Berlins udkant og den voksende udflugtstrafik til hovedstadens grønne omegn.

Sporvognslinie 88 er et linienummer under linie- og driftsfællesskabet Verkehrsverbund Berlin-Brandenburg (VBB). SRS har været en del af dette det største trafikforbund i Tyskland lige siden dets start.

Ja, sådan beskriver Die Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahn sig selv på selskabets officielle hjemmeside. Derefter gives en kort beskrivelse af selskabets historie under følgende overskrift:

Die Bahn von damals bis heute (Banen fra dengang til nu)

Da den østlige skov- og vandrige del af Berlins omegn i begyndelsen af det 20. århundrede blev opdaget som attraktivt boligområde, opstod samtidig ønsket om en god trafikforbindelse. Mens de byer, der lå langs de store jernbanestrækninger (Ostbahn og Frankfurter Bahn), som senere blev en del af Berlins S-Bahn, for længst havde profiteret af deres placering, så haltede de afsides liggende byer som Schöneiche og Rüdersdorf bagefter i udvikling. Det samme var tilfældet med nabobyen Woltersdorf. Det var derfor ikke så mærkeligt, at der fra disse kommuner kom stærke initiativer til anlæggelse af egne baner. Hvor lidt afstemte disse aktiviteter var med hinanden, viste sig bl.a. i valget af forskellig sporvidde: 1435 mm normalspor i Woltersdorf og 1000 mm smalspor i Schöneiche/Rüdersdorf.

Efter at være blevet vedtaget i henhold til den preussiske lokalbanelov blev forbindelsen mellem Friedrichshagen Station og Schöneiche Slot taget i drift 28.08.1910. Den benzoldrevne bane kørte fra starten af ca. én gang i timen. To år senere blev banen forlænget til Kalkberge (i dag Rüdersdorf), og i 1914 blev den elektrificeret. I de følgende årtier blev banen flere gange udbygget, og i 1977 oplevede Die Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahn (SRS) en større udvidelse, da en ca. 2 km lang nyanlagt strækning i bydelen Alt-Rüdersdorf erstattede den hidtidige strækning til Kalkberger Marktplatz. Denne knap 1 km lange sporvejsstrækning blev ofret på baggrund af den fremadskridende afvikling af kalkbrydningen. Dermed nåede sporvejen sin nuværende længde på 14,1 km.

Fra 1970 til 1990 sorterede Die Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahn, ligesom sporvejene i Strausberg og Woltersdorf, som sidebane under Verkehrskombinat Frankfurt/Oder, et centralstyret statsforetagende. I dette spillede sporvejene en underordnet rolle, så de blev mere og mere forsømte. Vognparken var fra 1929 eller endnu ældre. Derfor klarede man sig med kostbar rekonstruktion (næsten nybygning) af hele vogntog på eget værksted eller med overtagelse af brugte vogne. Da der heller ikke blev investeret i infrastrukturen, og de nødvendige reparationer udeblev, truede flere gange en nedlæggelse af tekniske grunde. I 1980erne kom det næsten dagligt til afsporinger, og desuden forlod stadig flere medarbejdere det ikke længere attraktive foretagende.

Umiddelbart efter 1990 kom SRS til at nyde godt af en storstilet finansiering i den offentlige trafik gennem Forbundsstaten og Bundeslandene – der kunne igen investeres og også arbejdskraft stod til disposition. Således er der i de forgangne ti år med hjælp fra en omfattende GVFG (dvs. Gemeindeverkehrs-finanzierungsgesetz, hvilket betyder noget i retning af Lov om Finansiering af Kommunal Trafik, o.a.) blevet fornyet store dele af spor- og ledningsanlæg, moderniseret værksteder og vognpark, ligesom der er blevet anskaffet sikkerheds- og trafikafviklingsteknik. Dog er “traditionen” med at indsætte brugte vogne fra andre trafikselskaber blevet fortsat: de seneste år er der således indsat DÜWAG-vogne fra Heidelberg.

Med hensyn til kravet om kommunalisering af trafikselskaberne så kunne der for en “landsporvej” som SRS kun findes en bæredygtig løsning på en finansiering af den løbende drift med en stor politisk indsats og kompromisparathed. Til slut enedes de berørte kommuner, der ligesom tidligere var stærkt interesserede i at opretholde banerne, og de pågældende landskredse (en landskreds er det mindste statsforvaltningsområde, o.a.) om en tilskudsordning i lige store dele. Det lykkedes dog ikke at inddrage Berlin, skønt Die Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahn kører fire kilometer på berlinsk område og for mange berlinere er et uundværligt nærtrafikmiddel, der dagligt sparer mange bilture ind i metropolen.

I 2000 stod SRS på ny tæt på lukning. De fire kommunale interessenter så ikke længere nogen mulighed for tilstrækkelig finansiering på grund af en forværret økonomisk situation og udtømte rationaliseringsmuligheder ved sporvejen. Borgerne i Schöneiche og Rüdersdorf ville dog ikke af med deres sporvej. Med en vellykket privatisering og en 10-årig trafikkontrakt kunne der til sidst på ny findes et nyt perspektiv.

Siden 01.01.2001 har Die Niederbarnimer Eisenbahn AG været SRS’ hovedaktionær med 70% af aktierne. Derudover har Schöneiche og Rüdersdorf Kommuner hver 15% af aktierne i selskabet.

28.08.2010 kunne man fejre sporvejens 100-års fødselsdag. Ved denne lejlighed blev det bekendtgjort, at kontrakten med Niederbarnimer Eisenbahn AG blev forlænget med yderligere 15 år indtil 31.12.2024, og der blev vedtaget yderligere foranstaltninger til forbedring af trafiktilbuddet. Således skulle der i fremtiden fra Cottbus anskaffes tre brugte delvis lavgulvssporvogne, som skulle muliggøre en barrierefri adgang på hver anden tur. Yderligere blev der vedtaget foranstaltninger til forbedring af infrastrukturen (primært sporfornyelser, o.a.).

Blickpunkt Straßenbahn nr. 1/2013 kan for øvrigt berette om et helt nyt tiltag ved SRS. Sporvejen har indgået en to-årig aftale med det østrigske el-forsyningsselskab Energie Allianz Austria om levering af øko-strøm, dvs. strøm, som først og fremmest bliver udvundet ved hjælp af vandkraft, men også bliver til på basis af sol, vind og biogas. Den marginale merudgift til denne strøm betragter SRS som sit bidrag til en miljøskånende fremdrift, ligesom sporvejsselskabet med sin brug af denne regenerative energi håber at være med til at styrke sine passagerers miljøbevidsthed.

Kortskitse over Schöneiche-Rüdersdorfer Straßenbahn. Banen er smalsporet (sporvidde 1.000 mm), 14,1 km lang og har 20 stoppesteder. Kortet er fra Wikipedia. (Klik på kortet for at se det i en lidt tydeligere udgave).

Vognparken

Som nævnt ovenfor blev det i 2010 beluttet at anskaffe tre brugte ledsporvogne fra Cottbus til fornyelse af Schöneicher-Rüdersdorfer Straßenbahns vognpark. Det drejer sig om vogne af typen Tatra KTNF6, som er en tre-leddet seksakslet vogn, hvor det midterste led er med lavt gulv. De tre vogne var oprindelig af typen KT4D, men blev ombygget til den nuværende type i løbet af 1990erne. Vognene har internt nummer 26-28 hos SRS. Nr. 28 blev oprindelig leveret til Erfurt i 1990, men kom til Cottbus allerede i 1991, hvor den fik nr. 171. Den blev overtaget af SRS i 2009. Nr. 27 (ex Cottbus nr. 142) er fra 1987 og kom til SRS i 2010. Endelig fik SRS nr. 28 (ex Cottbus nr. 139) leveret i 2011. Denne vogn er ligeledes bygget i 1987.

Ud over disse tre ledvogne råder SRS over et antal seksakslede to-delte DUEWAG standarledvogne (type GT6) fra Heidelberg. Det drejer sig om vognene med SRS nr. 45-48. Vognene er bygget helt tilbage i 1973 med undtagelse af nr. 46, som er endnu ældre, nemlig fra 1966! Nr. 46 blev anskaffet af SRS i 2004, nr. 47-48 i 2006, mens nr. 45 blev anskaffet i 2011. SRS råder over flere vogne af denne type, men de er henstillet.

Billeder