(Senest opdateret 23.10.2018).
Om metroen
|
||
Palmas metro blev anlagt i perioden 2005-2007 til en samlet pris på 312 millioner €. Linje M1 betjener Palmas nordlige forstæder mellem Estació Intermodal (Palmas hovedbanegård) og Universidad de las Islas Baleares (UIB), dvs. de baleariske øers universitet. Linjen har 7 mellemstationer, der alle på nær Son Sardina er anlagt under jorden. Fra 13.03.2013 påbegyndtes driften af linje M2, som betjener Palmas østlige opland mellem Estació Intermodal og Marratxí. Denne strækning har otte mellemstationer. Estació Intermodal og de to første centrale mellemstationer er anlagt under jorden.
Linje M2s strækning mellem Estació Intermodal og Marratxí blev tidligere betjent af SFMs jernbanelinjer til Inca, Manacor og Sa Pobla. Efter indførelsen af M2 standser jernbanelinjerne ikke længere mellem Estació Intermodal og Marratxí i det tidsrum, hvor M2 kører.
På hverdage kører linje M1 i tidsrummet kl. 6:30-ca. 22:00. I tidsrummene 6:30-ca. 10:30 og 13:00-ca. 16:00 køres med intervaller på 15 minutter, resten af tiden med intervaller på 30 minutter. Om lørdagen køres med intervaller på 30 minutter i tidsrummet kl. 7:00-ca. 14:30, mens der ikke køres på søn- og helligdage.
Linje M2 kører med 20 minutters intervaller på hverdage i tidsrummet kl. ca. 6:00-ca. 22:00, mens linjen ikke trafikeres på lørdage samt søn- og helligdage. Strækningen mellem Estació Intermodal og Marratxí bliver om lørdagen og på søn- og helligdage betjent af jernbanelinjerne til Manacor og Sa Pablo.
|
Total Page Visits: 1145
Total Website Visits: 567877