Ferrocarril de Sóller, 2

Den 04.10.1913 indviedes Mallorcas første elektriske sporvejslinje mellem stationen i Sóller og havnebyen Port de Sóller.

Anlæggelsen af Sóller sporvejen var en logisk følge af indvielsen af jernbanelinjen mellem Palma og Sóller året før. Projektet blev udarbejdet og ledet af Pedro Garau, og der blev lagt 4.868 meter spor. Et særlig bemærkelsesværdigt led i projektet var jernbroen over floden Torrent Major, som blev bygget af Maquinista Terrestre y Marítima.

Fra begyndelsen havde sporvejen et elektrisk kraftværk, som lå ved stationen i Sóller. Kraftværket havde en 65 hestekræfters eksplosionsmotor, som trak en Siemens-Schuckert dynamo, der forsynede sporvejen med en spænding på 600 V.

Selv om sporvejen først og fremmest var beregnet til passagertransport, blev den dog også brugt til godstransport mellem byen og havnen. Frisk fisk blev ført fra havnen i en lille kølevogn, og kul blev bragt fra den militære submarine base i Port de Sóller og til gasværket på trailere; selv miner og torpedoer blev transporteret til havnen fra Caubet magasinerne.

Sporvejen indkøbte tre motorvogne med numrene 1-3 samt et antal bivogne. Alle vogne blev bygget af Carde & Escoriaza i Zaragoza i 1912-13, og de tre motorvogne samt bivognene med nummer 5 og 6 er stadig i drift. I 1954 erhvervede sporvejen nogle åbne bivogne fra sporvejen i Palma. Derudover har Sóller sporvejen også anskaffet fem motorvogne fra Lissabon. Disse vogne, nr. 20-24, blev anskaffet af Carris i Lissabon i 1937; i 1997-2001 blev de købt af sporvejen i Sollér og ombyggedes fra en sporvidde på 900 mm til 914 mm. I vinteren 2012-13 blev vogn nr. 22 totalrenoveret og fik et helt nyt udseende. Den buede Lissabon front forsvandt og erstattedes af den mere kantede, som er kendetegnet for det materiel, som leveredes til Ferrocarril de Sóller i 1913. Desuden fik vognen helt ny asketræs- og mahognibeklædning. De eneste originale dele, der er tilbage, er motorer, bremser og metal chassis. De øvrige Lissabon vogne har siden været gennem den samme ombygning – med undtagelse af nr. 20, som i 2018 stadig havde sit gamle udseende.

Under driften ses to typer vogntog. Den ene type består af en af de oprindelige motorvogne (nr. 1-3) med en eller to bivogne. Da der ikke er sløjfer ved endestationerne, må der rangeres i begge ender før returnering. Den anden type vogntog består af to Lissabon-vogne (nr. 20-24) med to bivogne imellem.

I sommerkøreplanen har sporvejen halvtimesdrift, mens der om vinteren typisk køres i timesdrift. I de trafikstærke perioder kunne man i praksis godt køre med kvartersdrift, men i stedet har man valgt, at der hver halve time sendes to vogntog af sted samtidig. Der køres samtidig fra begge ender af den enkeltsporede strækning, og de fire vogntog krydser hinanden på de dobbeltsporede stoppesteder på strækningen.