Mallorca: Trafikplaner

(Siden er under udarbejdelse).

Planer for yderligere udvidelser
– en trafikplanlægning, der løb helt af sporet

Mallorca er et af de steder i Spanien, som har det højeste antal biler pr. 1000 indbyggere. Dette har efterhånden givet større og større problemer med fremkommeligheden i og omkring de store byer med hovedstaden Palma som det største problem. Derfor har man da også i de til enhver siddende baleariske regeringer drøftet metoder til at imødegå de voksende trafikproblemer. I den forbindelse har man diskuteret en yderlig udvidelse af jernbanenettet efter genåbningen af de to nedlagte strækninger i årtusindets begyndelse (se ovenfor).

I juli 2007 vedtog den socialistisk-grønne regeringskoalition i Palma så et forslag om at forlænge jernbanen fra Sa Pobla til Port Alcúdia og fra Manacor til Cala Ratjada via Son Servera, Artá og Capdepera. Samtidig vedtog regeringen, at der skulle anlægges en sporvej mellem Calvià og Llucmajor. I august 2008 indgik den baleariske regering og centralregeringen i Madrid så en aftale om, at arbejdet med forlængelse af banen kunne igangsættes. Centralregeringen frigav 440 mio. euro til projektet. Pengene skulle komme til udbetaling over en fire-årig periode.

Selv om den baleariske regering også havde ønsket en økonomisk aftale vedrørende anlæggelsen af sporvejen fra Calvià, kom den ikke med i denne første aftale. Lokalregringen valgte dog at gå videre med projektet, som man håbede at kunne indvie i 2011, og som man endeligt vedtog i februar 2009. Kun en uge efter vedtagelsen, lagde man “grundstenen” til projektet i form af 5 mio. euro til det nystiftede selskab El Tranvía de Palma de Mallorca. Selskabets første opgave skulle være at udarbejde design samt planer for anlæg og drift af sporvejen, som skulle gå mellem Plaza Espanya, Palmas lufthavn og Arenal. I november 2009 gik centralregeringen ind i finansieringen af projektet med et første tilskud på 35 mio. euro.

Både jernbane- sporvejsprojektet gav anledning til hed debat. Der var mange indsigelser mod sporvejens passage gennem Palma, der var store diskussioner om jernbanens forløb omkring Manacor – skulle banen føres i tunnel gennem byen eller på overfladen udenom – og der var mange protester mod jernbanens linieføring omkring Alcúdia, hvor den skulle passere et større naturreservat.

(-fortsættes)

Yderligere tekst er under forberedelse

De seneste meldinger fra Mallorca tyder på, at arbejdet med en forlængelse er totalt skrinlagt, og at der i stedet skal indrettes cykelsti på traceen. (- fortsættes)

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*