Sporvejene i Porto: Lang sporvejstradition

(Senest lettere redigeret 27.04.2018)

Selv om skinnebåren bytrafik i Porto i 1980erne var på et absolut lavniveau, så har byen en lang sporvejstradition, som går helt tilbage til oprettelsen af den første hestesporvognslinje i 1872. Siden udvikledes et stort sporvejssystem, som imidlertid næsten afvikledes helt igen efter 2. Verdenskrig. I 1980erne var der kun en lille rest tilbage af dette system, og denne rest tjente mere turistmæssige end trafikale formål. På grund af den stærke urbanisering i forstæderne blev behovene for forbedrede transportforhold stadig mere påtrængende. I første omgang gik alle investeringerne til anlæg af nye veje – det er jo set før – men den voldsomme trafikforøgelse gav så store trafikproblemer i centrum, at man måtte søge nye veje.

Selskabet, der havde (og stadig har) ansvaret for den offentlige sporvogns- og bustrafik i Porto, Sociedade de Transportes Colectivos do Porto (STCP), iværksatte derfor i 1989 et studie af, hvordan den fremtidige offentlige trafik kunne være med til at afbøde de store trafikproblemer. Man kom til det resultat, at en genoplivning af den traditionelle sporvej ikke var løsningen. Dels fandt man det ikke muligt at skabe et effektivt trafiksystem på gadearealerne i centrum, dels ville man med konventionelle sporvogne ikke være i stand til at imødekomme trafikbehovet. Man pegede derfor i stedet på en moderne sporvejsløsning – en letbane, som det siges. Planen fik heldigvis ikke lov til at samle støv i skuffen, for allerede i 1992 blev det første udkast til et rutenet lagt frem, og der blev indgået aftale mellem kommunerne i Portoregionen om at bygge det nye trafiksystem.

Som følge af denne beslutning dannedes i januar 1993 selskabet Metro do Porto til at have ansvaret for planlægning, anlæg og siden driften af anlægget. Projektet til første anlægstrin blev fremlagt i 1996 og bestod af 4 linjer med en samlet strækningslængde på 70 km. Både anlæg og drift blev lagt i udbud under ét, og vinder blev konsortiet Normetro, som bl.a. omfatter Bombardier og Transdev.

Metro do Porto er et aktieselskab, som fra begyndelsen havde tre aktionærer: Kommunerne i Portoregionen (80% af aktierne), den portugisiske stat (15%) og Lissabons Metro (5%). I forbindelse med starten af anlægsfasen i marts 1999 foretoges en reorganisering af selskabet. Derefter havde Kommunerne i Portoregionen så en aktieandel på 59,9993%, den portugisiske stat 10%, De Portugisiske Jernbaner (CP) 5% og ikke mindst STCP 25%. På den måde fik STCP også en vis indflydelse på driften af Portos nye trafiksystem. De sidste 0,0007% af aktiekapitalen har de 7 kommuner, som i første omgang berøres af den nye letbane, skudt ind med en symbolsk aktiepost på 0,0001% hver.

Anlægget af den nye letbane gik forbavsende hurtigt – kan man nok godt tillade sig at sige – og allerede 29. juni 2002 kunne man påbegynde en introduktionsdrift, som foregik i eftermiddagstimerne og var gratis. Når anlægget af den nye bane kunne gå så hurtigt, hænger det til dels sammen med, at man inddrog traceerne fra lokale jernbaner, som i forvejen betjente nogle af Portos forstæder. Den egentlige ibrugtagning af systemet skete den 7. december 2002, da man åbnede linje A mellem Trindade og Matosinhos. Siden da er letbanen udvidet betydeligt og består i 2018 af 6 linjer med en samlet strækningslængde på 66,7 km dobbeltspor med i alt 81 stationer eller stoppesteder. I den sammenhæng er det værd at nævne, at systemet ikke er færdigudbygget. Der er vedtaget flere udvidelser, som enten allerede er under anlæg, eller vil komme det i nærmeste fremtid.

Porto har således i dag 2 sporvejssystemer, som rent fysisk ikke har nogen forbindelse med hinanden:

  • Det ene system er resterne af det gamle og langt større net med rødder helt tilbage til 1872, og som drives af STCP. Dette system – den klassiske sporvej – betjenes udelukkende af gamle sporvogne og er således en levende museumssporvej. Denne sporvejs betydning er først og fremmest af historisk og turistmæssig karakter, mens den kun spiller en beskeden rolle som dagligt trafikmiddel for indbyggerne i Porto.
  • Det andet system – Metro do Porto – er ud fra en nutidig trafikal synsvinkel ganske anderledes interessant. For det første er det et af Vesteuropas største letbaneprojekter, og for det andet er det i dag et af Vesteuropas mest avancerede lokale transportsystemer. Det er effektivt og hurtigt, det betjener hele regionen, og det er ikke mindst omhyggeligt integreret i bymiljøet. Selv om systemet bærer betegnelsen metro, kan det unægtelig være lidt svært at kategorisere. I den centrale bydel er systemet ganske vist anlagt som U-bane, men ikke langt fra centrum er det udformet både med højbanestrækninger, som gadesporvej i reserveret areal og som egentlig jernbane. Signalanlægget ligner udpræget det, man kender fra jernbaner, mens udformningen af stationer eller stoppesteder i højere grad ligner det, man kender fra andre nyanlagte sporvejssystemer i Sydeuropa. Det rullende materiel består af 72 sporvogne af typen Eurotram fra Bombardier. Vogntypen er den samme, som kendes f.eks. fra Strassbourg, blot en anelse større. I 2009-10 leveredes desuden 30 nye Flexity Swift vogne fra Bombardier. Disse er især indsat på de to udprægede forstadslinjer B og C.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*