STCP: Et historisk rids

(Senest opdateret 18.09.2012)

 

1872
Selskabet Companhia Carril Americano do Porto à Foz e Matosinhos (CCAPFM) åbner den første hestesporvognslinje fra Infante langs Douros nordre bred helt ud til Atlanterhavet ved Foz. Kort efter etableres en kort sidelinje mellem Massarelos og Carmo i byens centrum.

1873
Linjen Infante – Foz forlænges til Matosinhos.

1874
Companhia Carris de Ferro do Porto (CCFP) åbner en ny hestesporvognsline mellem centrum (Carmo) og Foz, dog med et linjeforløb lidt længere inde i landet end CCAPFMs.

1875
CCFP påbegynder anlæggelsen af et tæt hestesporvejsnet i Portos centrale og kuperede bydel med knudepunkt omkring Praça da Liberdade. Inden året er omme, er det blevet til seks nye linjer, som bliver efterfulgt af mindre udvidelser de kommende år. Dette linjenet udgør grundstammen i den senere udvikling af sporvejen i Porto.

1878
CCFP introducerer dampsporvogne i Porto. Linjen går fra centrum til Foz via Boavista, men det er kun på strækningen mellem Boavista og Foz, at man benytter sig af dampdrift. Mellem centrum og Boavista er trækkraften stadig heste.

1882
Dampsporvejen bliver forlænget fra Foz til Matosinhos. På den sidste del af strækningen kører linjen parallelt med CCAPFMs linje fra 1873. Nogen form for driftsfællesskab er der dog ikke tale om, idet de to selskaber hver især kører på egne skinner i hver sin side af vejen!

1893
CCFP og CCAPFM fusionerer under navnet CCFP.

1895
Den 12. september omstilles den første hestesporvognslinje til elektrisk drift. Derved bliver Porto den første by på den iberiske halvø til at introducere denne driftsform. I lang tid har trækkraften været et problem i centrum, hvor man i værste fald har måttet bruge helt op til 6 heste for at trække én vogn op ad de stejle gader med stigninger helt op til 10%.

1904
Den sidste hestesporvognslinje omstilles til elektrisk drift. Dampsporvejen mellem Boavista og Matosinhos elektrificeres ikke, mens en anden dampsporvej mellem Boavista og Constructora nedlægges.

1905
Efter elektrificeringen ønsker mange forstæder at blive sluttet til sporvejsnettet, men kun et projekt til Vila Nova de Gaia realiseres. Der er tale om to linjer, som føres over Douro på den øverste etage på Dom Luis I broen.

1909-1913
I denne periode etableres fire linjer til de nordlige forstæder Monte dos Burgos, Ponte da Pedra, Águas Santas og Venda Nova. I centrum bliver sporvejsnettet i samme periode tættere.

1914
En ny sporvejslinje åbnes mellem Boavista og Atlantkysten. Linjen anlægges helt i reserveret areal. Dampsporvejen mellem Boavista og Matosinhos nedlægges.

1916
Sporvejen når Ermesinde.

1918
Sporvejen når São Pedro da Cova.

1927
Sporvejen når Gondomar.

1945
Sporvejen når Lordelo.

1946
Kommunen overtager 1. juli sporvejen, som i den forbindelse skifter navn til Serviço de Transportes Colectivos do Porto (STCP). Kommunen har store planer både med hensyn til indkøb af nyt rullende materiel og oprettelsen af nye ruter til områder, der endnu ikke har forbindelse til sporvejsnettet, ligesom infrastrukturen skal forbedres.

1947
På grund af manglende økonomiske midler bliver kommunens store planer med sporvejen ikke til så meget bortset fra en udvidelse af nettet til Pereiro og Coimbrões.

1948
STCP starter 1. april sine første busruter. Samtidig har kommunen måttet indse, at de finansielle omstændigheder ikke giver mulighed for at realisere de store sporvejsplaner. Man undersøger derfor billigere løsninger med elektrisk drift, og her kommer trolleybussen ind i billedet.

1949
Med oprettelsen af nogle tangentiale linjer nær bymidten når sporvejsnettet dette år sin største udbredelse med 82 km. Der indgår 191 motor- og 25 bivogne i driften, og der transporteres omkring 90 mio. passagerer om året. Sporvejsnettet reorganiseres, så Praça da Liberdade ikke længere er det eneste trafikknudepunkt i centrum.

1959
Sporvejslinjerne til Vila Nova de Gaia nedlægges og erstattes af trolleybusdrift. De nye linjer udgør et tættere net end de tidligere sporvejslinjer og føres over Douro på begge niveauer af Dom Luis I broen. Også sporvejslinjen til Lordelo erstattes af trolleybusser.

1960
Det yderste af sporvejslinjen til Matosinhos (Leça de Palmeira – Matosinhos) nedlægges.

1963
Byrådet beslutter at afvikle hele sporvejsnettet over en 7-10 års periode. Enhver investering i sporvejen ophører, og denne taber derfor hurtigt terræn til de øvrige trafikmidler.

1960-1967
En række sporvejslinjer i centrum samt linjerne til Ermesinde, Rio Tinto, São Pedro da Cova og Gondomar nedlægges. De fleste erstattes af trolleybusser, og dette net når herved op på sin største udbredelse med en længde på 44 km.

1968
Adskillige sporvejslinjer i centrum erstattes af dieselbusser. Sporvejsnettet er skrumpet ind til 38 km. med 127 motorvogne i drift. Linjenedlæggelserne holder nu pause i nogle år.

1975-1978
En ny nedlæggelsesbølge sætter ind. Næsten alle sporvejslinjer nedlægges. Tilbage er kun to linjer fra centrum ud til Atlantkysten, hvilket stort set svarer til de første linjer i hestesporvognenes tid. Sporvejsnettet er hermed indskrænket til godt 21 km. Tilbage er nu 84 motorvogne, og driften stopper kl. 21 om aftenen.

1980
Et jordskælv ødelægger sporvejsnettet i centrum (Carmo), som således bliver afskåret fra sporvejsnettet. Strækningen mellem Boavista og Praça da Liberdade afbrydes, og det samme gælder strækningen langs Douro mellem Massarelos og Viriato.

1983
Passagertilbagegangen på sporvejsnettet får til konsekvens, at driften indstilles helt om søndagen.

1991
En del af sporvejsnettet i centrum genetableres. Det gælder sporene mellem Viriato og Carmo, mens forbindelsen mellem Boavista og centrum aldrig bliver genåbnet.

1992
Der etableres et sporvejsmuseum i Massarelos. I den forbindelse opstår tanken om at opretholde en del af sporvejsnettet til driften af en museumssporvej. I tankerne har man den eksisterende strækning mellem Massarelos og Carmo samt en strækning langs Douro. Disse påkalder sig særlig historisk interesse, eftersom de både var en del af de første hestesporveje og ligeledes en del af de første elektriske linjer på den iberiske halvø overhovedet. Endelig har begge linjer forbindelse til museet i Massarelos.

1994
Linjen til Matosinhos nedlægges sammen med strækningen mellem Massarelos og Infante. Tilbage er et C-formet rutenet mellem Carmo i centrum via Massarelos og Castelo do Queiro til Boavista. Man kan nu nøjes med 16 motorvogne til at betjene det 14 km lange sporvejsnet. På trods af disse nedlæggelser og beslutningen i 1963 bliver sporvejen dog aldrig nedlagt fuldstændigt.

1996 og flg. år
Museumssporvejsdriften indledes i juni måned. Sporvognene kører hver dag i tidsrummet kl. 9-19 og kan benyttes med standardbilletter. I de efterfølgende år flyttes sporene fra vejarealerne ud i siden af vejen eller på fortovene langs vejene, og systemet ombygges til enkeltspor med krydsningsmulighed ved stoppestederne. Den nedlagte strækning mellem Massarelos og Infante genåbnes, og den bliver betjent af den genåbnede linje 1. Linjen mellem Massarelos og Carmo bliver betjent af linje 18.

1997
De sidste trolleybuslinjer indstiller driften.

2000
Driften på linjen mellem Castelo do Queijo og Boavista indstilles.

2001
Portos status som Europas Kulturhovedstad for et år fører til ambitiøse planer om at udvide museumssporvejen ind gennem centrum for i endnu højere grad at kunne vise turisterne et levende trafikmonument. Derfor påbegynder man hurtigt anlægget af en helt ny sporvej mellem Carmo og Batalha med ensrettet drift ad parallelle gader, af hvilke flere aldrig tidligere har haft sporvejsdrift. På endestationen Batalha får linjen desuden forbindelse til Guindais-funicularen, som på dette tidspunkt er under rekonstruktion. Kort før anlægget af den nye sporvej er færdigt, bliver arbejdet imidlertid indstillet.

2007
Anlæggelsen af strækningen mellem Carmo og Batalha gøres endeligt færdigt. At man pludselig færdiggør den efter flere års anlægspause hænger sammen med, at man ellers vil blive nødt til at tilbagebetale de penge, man allerede har modtaget i støtte til arbejdets gennemførelse – penge, som allerede er brugt! Linjen bliver betjent af en ny sporvejslinje 22. Nummeret bliver valgt, fordi dette nummer i 1912 var det næste ledige linjenummer.

2008
22. september indføres en ny linje T. Der er tale om en ny turistlinje, der trafikerer hele rutenettet. Den kører alle dage i tidsrummet kl. 9-20. Hvor de øvrige 3 sporvejslinjer indgår i det normale takstsystem (Andante), gælder der på linje T en særtakst på 15€. Til gengæld kan man frit stige af og på inden for 24 timer, ligesom billetten giver adgang til sporvejsmuseet i Massarelos.

2011
I juli måned indstilles linje T på grund af for ringe benyttelse.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*