STCP: Vognparken

(Senest lettere redigeret 27.04.2018).

 

I sin bog Metros in Portugal nævner Christoph Groneck fire forhold, der tilsammen vanskeliggør at skrive en egentlig og detaljeret vognhistorie om Portos sporvogne:

  • Mange vogne blev bygget eller ombygget på sporvejsselskabets egne værksteder
  • Nummereringssystemet blev ændret adskillige gange i selskabets tidlige år
  • I 1928 ødelagde en brand hoveddepotet i Boavista sammen med et stort antal vogne
  • Et stort antal skriftlige optegnelser er gået tabt

Men følgende kan dog nævnes:

Motorvogne
De oprindelige hestesporvogne blev i takt med sporvejens elektrificering ombygget til elektrisk drift (Transformados). I 1898 købtes i Tyskland to vogne fra Siemens & Halske og Schuckert, ligesom CCFP selv byggede nye vogne. Endelig leverede et lokalt firma A Constructura vogne til selskabet, som i 1909 havde i alt 67 to-akslede sporvogne samt en enkelt bogievogn. Denne var anskaffet i 1904 fra den amerikanske sporvognsproducent Brill i Philadelphia. Kun et fåtal af disse oprindelige vogne var tilbage, da STCP overtog sporvejen i 1946.

Som følge af den stadige ekspansion af linjenettet i første halvdel af 1900-tallet blev det nødvendigt med nye vogne. CCFP købte således i 1909 5 stk. i England hos United Electric Car Co., men det blev dog Brill, der i de kommende år blev hovedleverandøren. 1909-12 leverede selskabet 65 to-akslede vogne, som var 2,25 m brede og 9,30 m lange.

Den næste større anskaffelsesperiode var fra 1924 til 1938, hvor CCFP selv byggede omkring 50 vogne efter Brill forbillede, blot var disse vogne 2,40 m brede. Som konsekvens blev ca. 30 af Brill-vognene også ombygget til 2,40 m. bredde. Mange af de to-akslede vogne blev senere yderligere ombygget i 1950erne med bl.a. nye døre og bedre indstigningsforhold. Desuden byggede CCFP i løbet af 1920rne 22 fire-akslede bogievogne med Brill-vognen fra 1904 som forbillede. Disse vogne var i drift indtil 1990erne. Yderligere 10 bogievogne anskaffedes fra det belgiske firma Ateliers de Construction de Familleureux i 1928. I 1930 byggede CCFP selv endnu 4 bogievogne og 16 to-akslede vogne. Begge disse vogntyper gik under betegnelsen Fumista, fordi der måtte ryges i dem.

Da sporvejen blev overtaget af kommunen i 1946, var det planerne at forny vognparken med et antal bogievogne. De økonomiske midler var imidlertid ikke til stede, hvorfor STCP selv byggede 30 nye to-akslede enretningsvogne med typebetegnelsen Pipi. Vognene var ikke vellykkede hverken designmæssigt eller teknisk, og de blev derfor udrangeret allerede fra 1967 og frem til begyndelsen af 1970erne. En to-akslet prototype fra 1951 blev ikke sat i produktion. Til gengæld fortsatte de gamle dobbeltrettede vogne fra før 2. Verdenskrig lang tid endnu, og det er de sidste af disse vogne, der i dag trafikerer de tre linjer (1, 18 og 22) samt den særlige turistlinje (linje T), som dog ophørte med driften i juli 2011.

 

Bivogne
Bivognskørsel var i mange år et almindeligt forekommende fænomen på Portos sporvej. CCFP havde i begyndelsen af 1900-tallet 64 bivogne, der alle var tidligere hestesporvogne. Mange af disse bivogne fik dog kun en kort levetid. Til gengæld anskaffede CCFP i 1910-11 7 fire-akslede bogiebivogne, ligesom man i 1934 byggede 3 to-akslede bivogne af Fumista-typen. I 1946 var der stadig 20 bivogne i vognparken, men med udgangen af 1966 ophørte al bivognskørsel på sporvejen.

 

Museumsvogne
Sporvognene fra den første halvdel af 1900-tallet var i Porto i drift meget længere end i mange andre byer. Det betyder, at mange gamle, interessante vogne er blevet bevaret. På det tidspunkt, hvor de blev udrangeret, havde de allerede en museal værdi, ikke mindst i USA, hvorfra Brill-typen jo stammer. Derfor blev de gamle vogne som oftest ikke skrottet, men solgt til museer og museumssporveje rundt om i Verden, hvilket var en udmærket forretning for STCP. Eksporten af museumssporvogne blev på et tidspunkt så stor, at den portugisiske regering indførte et midlertidigt forbud mod eksport af sporvogne. Til gengæld blev der bevaret et stort og repræsentativt antal sporvogne til STCPs eget museum i Massarello.

Det kan nævnes, at STCP har solgt sporvogne til museer i Dallas, Memphis, Beamish, Santos, La Coruña, Bologna, San José, Rockhill og San Francisco.

 

Aktuelle vognpark
Herunder ses nogle billeder af STCPs aktuelle vognpark. Det skal præciseres, at der kun er tale om nogle af de vogne, der bruges i den daglige drift, eller som kommer i drift i forbindelse med særkørsler og særarrangementer. De vogne, der er udstillet på museet i Massarelos er omtalt på siden om museet (STCP: Museet). Samtidig skal det pointeres, at oplysningerne – på grund af de ovenfor nævnte forhold – må tages med et lille gran salt.

 

Vogntype: Brill-28 Plataforma Salão (vogn nr. 200-223)
Et antal Brill-28 motorvogne, som var blevet leveret til Porto i slutningen af 1920rne og begyndelsen af 1930rne, blev i perioden 1938-46 ombygget til typen Brill-28 Plataforma Salão. Den mest synlige del af ombygningen var – som typebetegnelsen angiver – forlængelse af perronerne i begge ender af vognen. Vogntypen er let genkendelig på det smalle vindue ved siden af indgangsdøren – et træk, der tidligere kun eksisterede på de Brill-bogie motorvogne, som blev bygget i 1926-28. Men de fik også ny undervogn med en akselafstand på 2,25 m i stedet for de hidtige 2,15 m, ligesom vognene fik installeret trykluftsbremser. Senere fik en del af vognene baglygter og døre i stedet for foldedøre.

Denne vogntype var den dominerende i gadebilledet under afviklingen af sporvejsnettet og er det fortsat på nutidens veteransporvej.

Tekniske data

  • Længde: 9,92 m (før 9,30 m)
  • Bredde: 2,40 m (før 2,25 m)
  • Vægt: 11773 kg
  • Bogie: Brill 21E
  • Akselafstand: 2.25 m
  • Motoreffekt: 2 x 55 hp
  • Motortype: GE270
  • Kontroller: B54E
  • Antal siddepladser: 28 (senere reduceret til 23)
Billeder
STCP nr. 203 (ex CCFP nr. 248) blev ombygget i 1944. STCP nr. 205 (ex CCFP nr. 165) blev ombygget i 1942. STCP nr. 205. I alle vognene kan ryglænene med et enkelt snuptag i håndtaget rykkes fra den ene side af sædet til den anden, så man ikke behøver sidde med ryggen til kørselsretningen.
STCP nr. 213 (ex CCFP nr. 213) blev bygget eller ombygget i 1940. STCP nr. 216 (ex CCFP nr. 216) blev bygget eller ombygget i 1946). STCP nr. 216 (ex CCFP nr. 216) blev bygget eller ombygget i 1946).
STCPs logo på siden af vogn nr. 216. STCP nr. 218 (ex CCFP nr. 218) blev bygget eller ombygget i 1938. STCP nr. 220 (ex CCFP nr. 227) blev bygget eller ombygget i 1940.
STCP nr. 222 (ex CCFP nr. 222) blev bygget eller ombygget i 1938.

 

Vogntype: Brill-23 Plataforma Salão (enkelte vogne mellem nr. 107 og 143)
I 1950 moderniserede STCP en del af selskabets to-akslede vogne efter samme fremgangsmåde, som det var sket i 1940rne med Brill-28 vognene (nr. 200-223). Vogn nr. 107, 115 og 116 samt Brill-vognene nr. 120 og 138 fik kun forlænget perronerne, mens vogn nr. 113 og 119 samt Brill-vognene med nr. 123, 124, 129, 131, 134, 137, 141 og 143 også blev forsynet med trin, som blev trukket tilbage ved dørens lukning.

Disse vogne var blandt de sidste vogne i drift, men i dag er det kun nr. 113, 131, 134 og 143, som er tilbage, hvoraf i hvert fald nr. 131 og 143 stadig ses som driftsvogne. Nr. 137 kom til Santos i Brasilien.

Tekniske data

  • Længde: 9,70 m (oprindelig 9,30 m)
  • Bredde: 2,40 m (oprindelig 2,25 m)
  • Bogie: Brill 21E
  • Akselafstand: 2.25 m
  • Motoreffekt: 2 x 55 hp
  • Motortype: GE 270
  • Kontroller: B54E
  • Antal siddepladser: 23
Billeder
STCP vogn nr. 131 leveredes fra Brill omkring 1910-12. STCP vogn nr. 143 leveredes fra Brill omkring 1910-12.

 

Vogntype: STCP bogievogne nr. 270-277
I 1926 byggede CCFP to bogievogne. På mange måder var de magen til de bogie-motorvogne, som Brill leverede i 1904. Den største forskel på de to vogntyper var bogietypen og de forlængede perroner på CCFPs type. CCFPs vogne fik numrene 200-201, og begge overlevede branden i Boavista remisen.

I 1928 byggede CCFP yderligere seks eksemplarer af denne type. De var dog en anelse længere, bredere og tungere end nr. 200 og 201. De blev nummereret 268-273. Senere omnummererede STCP nr 268-269 til 274-275 og nr. 200-201 til 276-277.

De fleste af disse vogne forsvandt, da linje 1 blev afkortet og linje 19 lukket i 1993, og linje 1 endeligt lukket i 1994. Kun nr. 277 blev ind imellem indsat på linje 18 mellem Boavista og Foz i sommeren 1995.

Ingen af vognene blev nogensinde skrottet. 270 kom tilbage i drift, 275 og 277 bruges i forbindelse med udflugter, 274 har siden 1995 været en del af udstillingen på museet i Massarelos, 273 tilhører sporvejsmuseet i Crich, og 271, 272 og 276 er stadig hos STCP.

.

Tekniske data

  • Længde: 11.73 m
  • Bredde: 2.43 m
  • Vægt: 17.400 kg; (nr. 276 og 277 17200 kg)
  • Bogier: Brill 39E bygget under licens af BSI
  • Motorkraft: Oprindelig 2 x 55 hp, fra 1947 2 x 89 hp
  • Motortype: Oprindelig GE270, fra 1947 BTH 114 DR
  • Kontroller: Oprindelig GE B54E Metrovick OK 51B, fra 1962 efterhånden erstattet af Siemens K7731-1
  • Siddepladser: Oprindelig 40, siden reduceret til 32
Billeder
STCP bogie-motorvogn nr. 275 (ex CCPF nr. 269) fra 1928.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*