Øen Rügen

(Senest opdateret 22.10.2016)

 

Oversigt

 

Introduktion

Rügen er Tysklands største ø med et areal på 926,4 kvadratkilometer. Den ligger i Østersøen godt 85 km sydvest for Bornholm og umiddelbart nord for den vestlige del af Pommern. Øen er en del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern, som er Tysklands sjettestørste delstat, men også den tyndest befolkede.

Rügens længde fra nord til syd er 51,4 km, mens bredden mellem øst og vest er 42,8 km. Øen er karakteristisk ved sin meget ujævne 574 km lange kystlinie med laguner (Bodden) og brede bugter (Wieke), med halvøer, der er forbundet med resten af øen med smalle landtanger, og de mange fine sandstrande. I juni 2011 udnævntes Jasmund Nationalparken til et af UNESCOs Verdens kultur- og naturarvsteder. Parken er berømt for sine strande og de stejle skrivekridtklinter med den 118 meter høje Königsstuhl, der er Rügens kendetegn. Den er dog ikke øens højeste punkt; det ligger lidt længere inde i nationalparken, hedder Piekberg og er 161 meter højt.

Rügen er et meget populært feriemål. Det skyldes ikke kun de landskabelige værdier og de mange fine badestrande, men også de mange bade- og kursteder med deres ofte fornemme og bemærkelsesværdige arkitektur.

Porten til Rügen er byen Stralsund, som ligger på det tyske fastland umiddelbart vest for øen adskilt af det på dette sted ca. 2,5 km brede Strelasund. Fra Stralsund fører en kombineret vej- og jernbanebro fra 1935 over til Rügen. Vejen er en smal tosporet landevej, og jernbanestrækningen er enkeltsporet. Den centrale del af broen er en 29 meter lang klapbro, som af hensyn til skibstrafikken på Strelasund er åben 5-6 gange i døgnet, hver gang i en periode på 20 minutter. Denne bro har i mange år været en alvorlig flaskehals for trafikken til og fra Rügen, og det var derfor en væsentlig forbedring, da man i 2007 kunne tage en ny tresporet højbro over Strelasund i brug. Der er dog tale om en ren vejbro, som fører biltrafikken fra Rügen over Strelasund og uden om Stralsund og derfra videre ud på motorvejsnettet. Forholdene for jernbanetrafikken blev altså ikke forbedrede, og der er vist heller ikke planer om udbygning af denne i nær fremtid.

Tilbage til oversigten

 

Deutsche Bahn
Den offentlige trafik til og fra Rügen udføres af Deutsche Bahn, som med udgangspunkt i Stralsund og Rostock driver to regionale linier på øen med betegnelsen RE9:

  • Stralsund – Rambin – Samtens . Teschenhagen – Bergen – Lietzow – Sagard – Lancken – Sassnitz
  • Stralsund – Rambin – Samtens . Teschenhagen – Bergen – Lietzow – Prora – Prora Ost – Binz

Bergen er Rügens største by. Tidligere udgik der fra Sassnitz et godsspor til den gamle færgehavn, men efter at denne er blevet flyttet, udgår godssporet til færgerne mod Sverige og Baltikum nu mellem Lietzow og Sagard. Binz ligger midt i det allermest eftertragtede kur- og badeområde og betjenes ikke kun af regionaltog, men også af intercitytog.

 

Binz Hauptbahnhof
D_13014_Binz-HBF28.08.2013: Binz Hauptbahnof set fra forpladsen.
DB_13011_Binz-HBF28.08.2013: Binz Hauptbahnhof.
DB_13012_Binz-HBF28.08.2013: Binz Hauptbahnof set fra perronsiden.
DB_13013_Binz-HBF28.08.2013: Binz Hauptbahnof set fra perronsiden.
DB_13015_Binz-HBF28.08.2013: Binz Hauptbahnof – et område specielt til kufferter (svaret fås til højre)?
DB_13016_Binz-HBF28.08.2013: Nej, tysk grundighed. Selv i fri luft må rygere kun ryge på særligt markerede områder!
DB_13017_Binz-HBF28.08.2013: Regionaltog serie 429 af typen FLIRT på vej ind på Binz Hauptbahnhof.
DB_13018_Binz-HBF28.08.2013: FLIRT togsættene er, som det fremgår af påskriften, indsat i regionaltrafikken i Mecklenburg-Vorpommern.
DB_13019_Binz-HBF28.08.2013: FLIRT togsættene har et navn, som står malet i tagkanten over vinduerne.

DB_13020_Binz-HBF28.08.2013: FLIRT regionaltog i Binz. Toget kører i dette tilfælde kun den korte strækning til Lietzow, hvor der skal skiftes til tog fra Sassnitz for at komme videre.

 

Sassnitz Bahnhof
DB_14-0658_Sassnitz03.09.2014: Sassnitz Bahnhof. DB_14-0643_Sassnitz03.09.2014: Sassnitz Bahnhof. Hvad kan man dog ikke bruge et gammelt godslokale til? DB_14-0636_Sassnitz03.09.2014: FLIRT togsæt på regionallinie RE9 på Sassnitz Bahnhof.
DB_14-0641_Sassnitz03.09.2014: Udkørslen fra Sassnitz Bahnhof er reguleret af et fint gammelt vingesignal. DB_14-0668_Sassnitz03.09.2014: Overkørslen i Merkelstraße rummer flere spor, hvoraf det nærmeste (havnesporet til den tidligere færgehavn i Sassnitz) nu ikke længere er i brug. DB_14-0660_Sassnitz03.09.2014: Trods intakt luftledning er havnesporet mod den tidligere færgehavn i Sassnitz ikke længere anvendeligt.
DB_14-0661_Sassnitz03.09.2014: Det tidligere havnespor fra Sassnitz færgehavn kan være svært at få øje på på Sassnitz Bahnhof. DB_14-0666_Sassnitz03.09.2014: FLIRT togsæt på regionallinie RE9 krydser Merkelstraße umiddelbart før Sassnitz Bahnhof. DB_15-2904_Sassnitz30.08.2015: FLIRT togsæt på regionallinie RE9 på Sassnitz Bahnhof.

 

Lancken Bahnhof
DB_15-3471_Lancken02.09.2015: Bomanlægget over Dorfstraße ved Bahnhof Lancken betjenes manuelt. DB_15-3462_Lancken02.09.2015: Lancken er en lille tosporet landstation i udkanten af Sassnitz. DB_15-3463_Lancken02.09.2015: Det overdækkede skur på perronen rummer to håndtag med kabeltræk til bommene over Dorfstraße.
DB_15-3464_Lancken02.09.2015: Langs perronen “afslører” det skarpe septemberlys kablerne mellem bommene og kabeltrækket. DB_15-3468_Lancken02.09.2015: Stationsbetjenten i fuld gang med at betjene kabeltrækket og sænke bommene. DB_15-3467_Lancken02.09.2015: Lancken betjenes af Deutsche Bahns regionallinie 9 mellem Rostock, Stralsund og Sassnitz.
DB_15-3469_Lancken02.09.2015: Lancken er ikke specielt fint vedligeholdt. Hvor længe vil stationen mon fortsat eksistere? db_16-6720_lancken18.07.2016: Den hvide dør til højre er altid låst. Der er ingen ventesalsfaciliteter på Lancken Bahnhof. db_16-6722_lancken18.07.2016: Lancken Bahnhof set fra gadesiden.
db_16-6736_lancken18.07.2016: Bommene ved Lancken Bahnhof er stadig manuelt betjent. db-re9_16-673418.07.2016: FLIRT togsæt på regionallinie RE9 på vej ud fra Lancken Bahnhof i retning mod Sassnitz Bahnhof.. db-re9_16-673518.07.2016: FLIRT togsæt på regionallinie RE9 på strækningen mellem Lancken og Sassnitz.

 

Bergen Bahnhof
DB_13089_Bergen28.08.2013: FLIRT regionaltog på vej ind på Bergen Bahnhof.

Tilbage til oversigten

 

Jernbanestrækningen Bergen – Lauterbach Mole

Eisenbahn-Bau- und Betriebsgesellschaft Pressnitztalbahn mbH (i daglig tale PRESS) er et jernbaneselskab fra 2000, som især har specialiseret sig i godstransport på bane og vej. Selskabet medvirker dog også i persontrafik. Det gælder historiske strækninger som Pressnitztalbahn i Erzgebirge og Rügensche Bäderbahn (se nedenfor) samt nogle mindre jernbanestrækninger rundt omkring i Tyskland. En af disse småbaner er den 12,5 km lange strækning på Rügen mellem Bergen og Lauterbach Mole via Putbus og Lauterbach.

Strækningen, der har normalspor, blev åbnet for drift tilbage i august 1889 mellem Bergen og Putbus. I 1890 forlængedes linien til Lauterbach, hvorfra der indtil 1945 var en lille sidelinie videre ned til kysten. I 1998 etableredes trinbrættet Lauterbach Mole, som siden da har været liniens endestation. Samtidig blev stationen Lauterbach nedlagt. Den blev dog åbnet som trinbræt igen i december 2009, men stationsbygningen er ikke længere i brug. I maj 1999 udbyggedes strækningen mellem Putbus og Lauterbach Mole til to sporvidder, så den også kan bruges af den smalsporede Rügensche Bäderbahn (se nedenfor).

Bergen-Lauterbach banen har haft en del operatører gennem tiderne, og PRESS overtog driften af banen i december 2009. I den forbindelse anskaffede selskabet nyt materiel til banen – en Regio-Shuttle RS1 fra Stadler Pankow GmbH. Vognen har en midterdel med lavt gulv, mens gulvarealet over de to bogier har et noget højere niveau. Det er banens eneste vogn.


PRESS_13087_Logo28.08.2013: Pressnitztalbahns logo.

PRESS_13088_Bergen28.08.2013: Regio-Shuttle RS1 vognen på Bergen Bahnhof.

PRESS_13054_Putbus28.08.2013: Regio-Shuttle RS1 vognen på stationen i Putbus.
PRESS_13062_Putbus28.08.2013: Stationen i Putbus set fra forpladsen.
PRESS_13065_Putbus28.08.2013: I Putbus møder den normalsporede Bergen-Lauterbach strækning den smalsporede veteranbane Göhren-Lauterbach.
PRESS_13078_Lauterbach28.08.2013: Den tidligere stationsbygning i Lauterbach.
PRESS_13077_28.08.2013: Trinbrættet Lauterbach. Stationsbygningen bagved er ikke længere åben for passagerer.
PRESS_13079_Lauterbach-Mole28.08.2013: Endestationen Lauterbach Mole har både normalspor og smalspor.
PRESS_13081_Lauterbach-Mole28.08.2013: Regio-Shuttle RS1 vognen på vej ind på endestationen Lauterbach Mole.
PRESS_13082_Lauterbach-Mole28.08.2013: Regio-Shuttle RS1 vognen på Lauterbach Mole.
PRESS_13084_Interior28.08.2013: Regio-Shuttle RS1 vognens midlerdel har lavt gulv, der passer til perronhøjden.
PRESS_13085_Interior28.08.2013: Over bogierne har Regio-Shuttle RS1 vognen et højere gulvniveau.

Tilbage til oversigten

 

Rügensche Bäderbahn (Rasender Roland)

Rügensche Kleinbahn-Aktiengesellschaft (RüKB) åbnede 22.07.1895 en smalsporsbane med en sporvidde på 750 mm mellem Putbus og Binz. Allerede inden udgangen af 1896 blev strækningen forlænget fra Binz til Göhren og fra Putbus til Altefähr, ligesom selskabet åbnede en banelinie mellem Bergen og Altenkirchen, så den samlede banelængde nåede op på næsten 105 km.

Under Anden Verdenskrig blev driften af banen overtaget af Pommersche Landesbahnen, og i 1949 blev banerne underlagt de østtyske statsbaner, Deutsche Reichsbahn (DR). I perioden 1967-70 nedlagde DR strækningerne mellem Bergen og Altenkirchen og Altefähr og Putbus. Efter Die Wende (dvs. murens fald og sammenslutningen af Øst- og Vesttyskland) overtog et nyt selskab, Rügensche Kleinbahn GmbH & Co, i 1996 driften af den resterende bane mellem Putbus og Göhren.

I 1999 nedlagdes en tredjeskinne på normalsporsstrækningen mellem Putbus og Lauterbach Mole, så denne strækning nu også kunne betjenes af smalsporsmateriel. Hermed havde jernbanen nået sin nuværende længde på 24,1 km. I begyndelsen af 2008 skiftede banen med øgenavnet Rasender Roland ikke blot operatør, men også det officielle navn. Herefter er det Eisenbahn-Bau- und Betriebsgesellschaft Pressnitztalbahn mbH (PRESS), som driver Rügenscher Bäderbahn.

Banen drives næsten udelukkende med historisk materiel, dvs. små damplokomotiver og et varieret udvalg af vognmateriel, hvoraf en del har mere end 100 år på bagen. Banen har dog også to diesellokomotiver. En Köf traktor bruges ved rangerarbejder, og et noget større diesellokomotiv anvendes på grund af de manglende omløbsmuligheder på Lauterbach Mole. Når et tog ankommer til Putbus, bliver diesellokomotivet koblet bagpå, inden der fortsættes mod Lauterbach Mole. Når toget skal tilbage herfra, er det så diesellokomotivet, der trækker vognstammen med damplokomotiv op til Putbus. Her foretager damplokomotivet så omløb, før der fortsættes videre mod Binz og Göhren.

Til forskel for andre turistbaserede jernbaner så er Rügensche Bäderbahn en helårsbane. I vinterhalvåret køres omkring 5 dobbeltture mellem Göhren og Putbus. Om sommeren køres der flere ture på denne strækning, og en stor del gennemføres helt til Lauterbach Mole. Derudover køres en række ture mellem Binz og Göhren, det turistmæssigt meget populære område på det sydøstlige Rügen.

Man kan på Rasender Rolands hjemmeside (Klik her) få et par oversigter over banens rullende materiel. De samme oversigter kan dog også fås her, klik blot på det ønskede

Tilbage til oversigten

 

Rasender Roland – Billedgalleri

Binz Lokalbahnhof

RBB_13024_Binz-KleinBHF28.08.2013: Tog med damplokomotiv 99 1781-6 i spidsen ankommer til Binz fra Göhren.

RBB_13025_Binz-KleinBHF28.08.2013: Vogntog bestående af en række vogne af serie 970, som blev bygget i perioden 1907-28, på banegården i Binz.

RBB_13026_Binz-KleinBHF28.08.2013: Damplokomotiv 99 1781-6 foretager omløb på Binz Bahnhof før returnering til Göhren.
RBB_13027_Binz-KleinBHF28.08.2013: Damplokomotiv 99 1781-6 er bygget af Lokomotivbau Karl Marx i Babelsberg i 1953.
RBB_13028_Binz-KleinBHF28.08.2013: Damplokomotiv 99 1781-6 med vognstamme på Binz Bahnhof parat til afgang mod Göhren.
RBB_13029_Binz28.08.2013: Tog på vej ud af Binz Bahnhof på vej mod Göhren.
RBB_13031_Binz28.08.2013: Tog krydser landevej L29 umiddelbart sydøst for Binz bahnhof.
RBB_13032_Binz28.08.2013: Tog krydser landevej L29 umiddelbart sydøst for Binz bahnhof.
RBB_13033_Binz28.08.2013: I vogntogene er der altid et par pakvogne bl.a. til transport af cykler og barnevogne mv.
RBB_13034_Binz-KleinBHF28.08.2013: Binz Kleinbahnhof eller Binz Ost eller Binz Lokal Bahnhof – kært barn har mange navne.
RBB_13036_Binz-KleinBHF28.08.2013: Stationsbygningen på Binz LB – Binz Lokal Bahnhof.
RBB_13039_Binz-KleinBHF28.08.2013: Enhver ordentlig banegård har en restaurant – det gælder også Binz Lokal Bahnhof.
RBB_13040_Binz-KleinBHF28.08.2013: Restauranten på Binz LB ligger med fin udsigt til de forbipasserende tog.
RBB_13041_Binz-KleinBHF28.08.2013: I en del af stationsbygningen er der indrettet et lille museum om byen Binz.
RBB_13042_Binz-KleinBHF28.08.2013: Destinationskiltene på banen er – heldigvis – ikke digitaliserede.
RBB_13046_Binz-KleiBHF28.08.2013: Damplokomotiv 99 4011-5 (bygget af Orenstein & Koppel i Drewitz i 1931) ankommer til Binz LB med blandettog.
RBB_13047_Binz-KleinBHF28.08.2013: “Cabriowagen” KS4 970-465 stammer fra Pressnitztalbahn i Jöhstadt (Erzgebirge), men kører nu på Rügen. Vognen blev bygget af Waggonfabrik Bautzen i 1913 og blev renoveret i slutningen af 1990erne.
RBB_13049_Binz-KleinBHF28.08.2013: Buffetvogn fra Rügensche Kleinbahn-AG. Vognet blev bygget i 1915 af Hannoversche Waggonfabrik (HAWA).
RBB_13051_Binz-KleinBHF28.08.2013: Rügenscher Bäderbahns logo. Banens navn forkortes både RBB og RüBB.
RBB_13052_Binz-KleinBHF28.08.2013: Pakvogn nr. 974-362, der her ses i tog på Binz LB, er bygget i 1929 af Waggonfabrik Bautzen.
RBB_13053_Binz-KleinBHF28.08.2013: Nogle af RBBs pakvogne er indrettet specielt til cykeltransport. Her ses en af disse vogne, som er bygget af Waggonbau Werdau i 1915 eller 1922.
RBB_14751_Binz-KleinBHF25.10.2014: Lokomotiv nr. 99 4011-5 fra 1931 ankommer til Binz fra Putbus.
RBB_14753_Binz-KleinBHF25.10.2014: Lokomotiv nr. 99 4011-5 blev oprindelig leveret til Mansfelder Bergwerksbahn. Det blev købt af RBB i 2002.

 

Putbus Bahnhof
RBB_13064_Putbus28.08.2013: Putbus Bahnhof set fra forpladsen.
RBB_13065_Putbus28.08.2013: På Putbus Bahnhof møder RBBs smalspor til højre PRESS’ normalsporede strækning fra Bergen til venstre.
RBB_13069_Putbus28.08.2013: Damptogsdriftens betydning for byen Putbus kan vel næppe finde et finere vartegn end dette, som står på Putbus Bahnhof.
RBB_13059_Putbus28.08.2013: Tog med damplokomotiv 99 1784-0 i spidsen forlader Putbus for at køre mode Lauterbach Mole. Lokomotivet er bygget i 1953 af Lokomotivbau Karl Marx i Babelsberg.
RBB_13061_Putbus28.08.2013: På grund af manglende omløbsmuligheder på Lauterbach Mole følger der fra Putbus et dieselokomotiv med ned til endestationen.
RBB_13073_Putbus28.08.2013: Diesellokomotiv 251 901-5 trækker vognstammen op fra Lauterbach Mole. Lokomotivet er bygget i 1964 af Gmeinder i Mosbach, som er kendt for sine Köf lokomotiver.
RBB_13076_Putbus28.08.2013: Lokomotiv 99 1784-0 som agterlanterne i togstammen på vej op fra Lauterbach Mole. Først på Putbus foretages omløb, så lokomotivet kommer om forrest i retning mod Göhren.
RBB_13063_Putbus28.08.2013: Tidligere Rügensche Kleinbahn-AG nr. 163 på sporterrænet i Putbus. Vognen er bygget i 1889 af Vereinigten Schweizerbahnen (VSB) i Chur.
RBB_13066_Putbus28.08.2013: Ex Rügensche Kleibahn-AG nr.33 er en salonvogn bygget af Hannoversche Waggonfabrik (HAWA) i 1911. Den ses her på sporterrænet i Putbus.
RBB_13067_Putbus28.08.2013:Ex Rügensche Kleibahn-AG nr.53 er en sommervogn bygget af Waggonfabrik Wismar i 1927. Den ses her på sporterrænet i Putbus.
RBB_13068_Putbus28.08.2013: Vogn nr. 970-151 blev bygget til Rügensche Kleinbahn-AG af Hannoversche Waggonfabrik (HAWA) i 1911. Den ses her på sporterrænet i Putbus.

 

Göhren Bahnhof
RBB_14755_Gohren25.10.2014: Lokomotiv nr. 99 4011-5 kobles af togstammen efter ankomst til Göhren.
RBB_14756_Gohren25.10.2014: Lokomotiv nr. 99 4011-5 i Göhren.
RBB_14774_Gohren25.10.2014: Lokomotiv nr. 99 4011-5 under omløb i Göhren.
RBB_14757_Gohren25.10.2014: Vogn nr. 970-771 blev bygget af Hannoversche Waggonfabrik AG og leveret til RüKB i 1911 med nr. 31. Efter at have henstået i mange år blev vognen restaureret og på ny sat i drift i 2011.
RBB_14759_970-77125.10.2014: Vogn nr. 97o-771 har stadig sin originale varmekilde – kulovnen – men vist kun til pynt.
RBB_14758_970-77125.10.2014: Interiøret i vogn nr. 970-771. Før restaureringen blev vognen i mange år brugt som opholds- og lagerrum ved opbygningen af Pommersches Kleinbahnmuseum
RBB_14763_970-77825.10.2014: Vogn nr. 970-778 er bygget af Waggonbau Bautzen i 1913. Vognen blev restaureret i begyndelsen af dette årtusind og har været i drift i sit nuværende udseende siden 2010.
RBB_14762_970-77825.10.2014: Interiør, vogn 970-778.
RBB_14768_RuKB-2925.10.2014: RüBB nr. 970-761 er bygget af Hannoversche Waggonfabrik AG i 1915. Vognen har stadig sit oprindelige udseende som RüKB nr. 29.
RBB_14765_RuKB-2925.10.2014: Buffetvognen RüKB nr. 29 har bevaret sin gamle kulovn, som dog (vistnok) ikke længere er i brug.
RBB_14766_RuKB-2925.10.2014: De små borde i buffetvogn RüKB nr. 29 lægger nok ikke op til de store måltider, men en kop kaffe med kage er der vel plads til.
RBB_14767_RuKB-2925.10.2014: Man skal tænke sig om, før man sætter sig i buffetvognen – for sidder man der, skal man også nyde noget, som skiltet på endevæggen over døren fortæller.
RBB_14764_Gohren25.10.2014: Göhren Bahnhof. Stationsbygningen set fra perronsiden.
RBB_14770_Gohren25.10.2014: Göhren Bahnhof. Stationsbygningen set fra gaden.
RBB_14771_Gohren25.10.2014: Göhren Bahnhof. Den lave bindingsværksbygning forrest indeholder bl.a. restauration.
RBB_14769_Gohren25.10.2014: Göhren Bahnhof. Den lave bindingsværksbygning forrest indeholder souvenirbutik.
RBB_14773_Gohren25.10.2014: Göhren Bahnhof. Som det fremgår af skiltet sælges der alskens turistsouvenirs i butikken, men ikke specielt jernbaneorienterede ting, som til gengæld fås på banens eget kontor.
RBB_14782_Gohren25.10.2014: Bahnhof Göhren. Der er også sørget for, at handikappede kan få adgang til souvenirbutikken.
RBB_14772_Gohren25.10.2014: Bahnhof Göhren. Perronen er udstyret med disse smukke lamper.
RBB_14778_Gohren25.10.2014: Bahnhof Göhren. Farvel og tak for denne gang. Lokomotiv nr. 99 4011-5 holder klar til afgang mod Binz og Putbus.

Tilbage til oversigten

 

Verkehrsgesellschaft Vorpommern-Rügen (VVR)

Verkehrsgesellschaft Vorpommern-Rügen (VVR) opstod i 2014 som en fusion mellem Rügener Personennahverkehr (RPNV), Stadtwerke Stralsund (SWS) og Kraftverkehrsgesellschaft Ribnitz-Damgarten (KVG).

Af disse tre selskaber stod Rügener Personennahverkehr GmbH (RPNV), som navnet næsten siger, for bustrafikken på Rügen. RPNV var et forholdsvis ungt foretagende, som var blevet stiftet i 1992 som selskab med begrænset ansvar (GmbH) med Landkreis Rügen som eneste aktionær.

Selskabets rødder gik dog helt tilbage til 1953, hvor VEB Kraftverkehr Bergen/Rügen blev grundlagt. Med fire busser og med et antal traktorer, lastbiler og taxaer stod selskabet både for linie- og skolebuskørsel samt godstransporter. Foretagendet blev snart en del af et større selskab, VEB Kraftverkehr Ostseetrans i Stralsund.

På tidspunktet for fusionen var RPNV det største transportselskab på Rügen. Det beskæftigede små hundrede medarbejdere, havde omkring 45 moderne busser i vognparken, og rutenettet dækkede hele Rügen.

 

Linie 14

  • Sassnitz – Sagard – Lohme – Königsstuhl (kører ikke i vinterperioden)

RPNV-14_14651_Sassnitz03.09.2014: VVR bus nr. 8507 af mærket Solaris Urbino 12 LE (ex RPNV) på Hauptstraße i Sassnitz, hvor en privatbilist vist har misforstået brugen af en stoppestedslomme.

 

Linie 18

  • Sassnitz – Fährhafen Mukran (kører ikke i vinterkøreplanen)
RPNV-18_14653_Sassnitz03.09.2014: VVR bus af typen MAN Lion’s City Midi/Caetano (ex RPNV) på hjørnet af Bahnhofstraße og Hauptstraße i Sassnitz.
RPNV-18_15-2903_Sassnitz30.08.2015: VVR bus nr. 8532 af typen Volvo 8900 LE (ex RPNV) på Sassnitz Busbahnhof. RPNV-18_15-3474_Sassnitz02.09.2015: VVR bus nr. 8502 af typen Solaris Urbino 12 LE (ex RPNV) på Dorfstraße ved Bahnhof Lancken i Sassnitz.
RPNV-18_15-3480_Sassnitz02.09.2015: VVR bus nr. 8502 af typen Solaris Urbino 12 LE (ex RPNV) i krydset mellem Dorfstraße og landevej nr. 96 i Sassnitz.

rpnv-18_16-672618.05.2016: VVR bus af typen Setra 319 UL (ex KVG) på Dorfstraße i Sassnitz. rpvn-18_16-672918.05.2016: VVR bus af typen Neoplan Centroliner Evolution (ex RPNV) på Dorfstraße ved Bahnhof Lancken i Sassnitz.

 

Linie 20

  • Königsstuhl – Sassnitz – Mukran -Binz – Göhren – Klein Zicker
RPNV_13035_Binz28.08.2013: RPNV bus i Bahnhofstraße i Binz.
RPNV_13037_Binz28.08.2013: VVR bus af typen Neoplan Euroliner (ex RPNV) på Bahnhofstraße i Binz.
RPNV_13038_Binz28.08.2013: VVR bus af typen MAN Lion’s Regio (ex RPNV) på Bahnhofstraße i Binz.
RPNV_13044_Binz28.08.2013: VVR bus nr. 8523 af typen Volvo 8700 LE (ex RPNV) på Bahnhofstraße i Binz.
RPNV-20_13657_Sassnitz03.09.2014: VVR bus af typen MAN Lion’s City L (ex RPNV) på hjørnet af Bahnhofstraße og Hauptstraße i Sassnitz.
RPNV-20_14669_Sassnitz03.09.2014: VVR bus af typen MAN Lion’s City L (ex RPNV) på Busbahnhof i Sassnitz.
RPNV-20_14670_Sassnitz03.09.2014: VVR bus nr. 8723 af typen MAN Lion’s City L (ex RPNV) på Busbahnhof i Sassnitz.
RPNV-20_15-3484_Sassnitz02.09.2015: VVR Setra 319 UL bus (ex KVG) på landevejen mellem Sassnitz og Dubnitz. RPNV-20_15-3491_Dubnitz02.09.2015: VVR bus nr. 8529 af typen Volvo 8700 LE (ex RPNV) på landevjen mellem Sassnitz og Dubnitz.
RPNV-20_15-3493_Dubnitz02.09.2015: VVR bus nr. 8524 af typen Volvo 8700 LE (ex RPNV) med cykelanhænger i Dubnitz. RPNV-20_15-3500_Dubnitz02.09.2015: MAN Lion’s City LE bus fra Teske i Stralsund med cykelanhænger i Dubnitz. RPNV-20_15-3502_Dubnitz02.09.2015: MAN Lion’s City LE bus fra Teske i Stralsund med cykelanhænger i Dubnitz.

 

Linie 24

  • Königsstuhl – Sassnitz – Binz – Bergen

RPNV-24_14645_Sassnitz03.09.2014: RPNV bus af mærket Solaris Urbino 12 (?) i Bahnhofstraße i Sassnitz.

 

Cykeltransport
RPNV_14672_Cykler03.09.2014: I sommertiden kan man på mange afgange medtage cykler. Derfor er der hægtet en cykeltrailer på busserne.
RPNV_14671_Cykler03.09.2014: Cyklerne står på tværs af traileren, og der er vel plads til omkring 16-18 cykler pr. trailer.
RPNV_14642_Sassnitz03.09.2014: En standarbus og cykeltrailer fylder ligeså meget som en ledbus ved stoppestedet, her Busbahnhof Sassnitz.
RPNV_14680_Cykler03.09.2014: Standardbus med cykeltrailer på linie 20 på landevejen ved Dubniz mellem Sassnitz og Fährhafen Sassnitz.

Tilbage til oversigten

 

 

Binzer Bäderbahn

Denne bane har ikke meget med en bane at gøre. Den kører ikke på skinner og kan bedst sammelignes med et tivoli-tog, altså et småbils-karrosseri med motor forklædt som et eller andet fantasi-lokomotiv, der kører rundt med børn og barnlige sjæle og ikke tjener egentlige trafikale formål.

Og det er så her, forskellen ligger. Binzer Bäderbahn er faktisk et offentligt transportmiddel, der sørger for den lokale transport rundt i Binz. Den kører året rundt, hyppigst i højsæsonen, hvor der er halvtimesdrift, men altså også i lavsæsonen, hvor der er timedrift eller kun nogle få afgange. Binzer Bäderbahn fungerer som tilbringerlinie for Rügensche Bäderbahn.

Binzer Bäderbahn findes i den “sædvanlige” udagve af “tivoli”-toget med “lokomotiv” plus vogne, men til kørslen i Binz er der tale om en helt usædvanlig udgave, idet vognene er helt lukkede. Der er nemlig tale om en ledvognsudgave, hvor passagererne altså kan bevæge sig frit gennem hele “toget”s længde – ganske særegent, må man sige.

BB_13021_Binz-KleinBH28.08.2013: Binz Bäderbahn ved Binz Lokal bahnhof. BB_13022_Binz-KleinBH28.08.2013: Binz Bäderbahn er en ledvognsudgave af et “tivoli”-tog.

Tilbage til oversigten

 
 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>