Metro do Porto: Faste anlæg

(Senest opdateret 14.07.2012).

 

Oversigt

Til toppen af siden

 

Fællestrækningen
Estádio do Dragão – Trindade – Senhora da Hora

  • 07.12.2002: Strækningen Trindade – Senhora da Hora og derfra videre til Senhor do Matosinhos åbnes (linje A).
  • 05.06.2004: Strækningen Trindade – Estádio do Dragão åbnes (linje A).
07.05.2012: Estádio do Dragão. 07.05.2012: Estádio do Dragão. 07.05.2012: Estádio do Dragão.
07.05.2012: Heroismo. Et kig ned i tunnelen mellem Campanhá og Heroismo. 07.05.2012: Heroismo. 07.05.2012: Heroismo.
07.05.2012: Campo 24. do Agosto. 07.05.2012: Campo 24. do Agosto. En af nedgangene til tunnelbanestationen. 07.05.2012: Campo 24. do Agosto. I forbindelse med tunnelboringen gjorde man her nogle arkæologiske fund, som blev integreret i stationsbyggeriet.
07.05.2012: Campo 24. do Agosto. Her mødes fortid og nutid. 07.05.2012: Trindade. Her kommer tunnelstrækningen, som fra Campanhá fører under Portos centrum, op i gadeniveau. Efter Trindade følger derpå endnu en kort tunnelstrækning til den næste station, Lapa. 05.05.2011: Trindade. Stationen er helt overdækket med plads til fodgængertrafik på taget. Sporet til højre ender blindt og benyttedes indtil ca. 2011 udelukkende af linje Bx, som havde endestation her. De to spor til venstre er for al den gennemgående trafik.
14.10.2009: Trindade. Den øverste etage på stationen ligger i gadeniveau. Denne etage bruges af linjerne A, B, Bx, C, E og F, mens linje D krydser under disse linjer som tunnelbane. 05.05.2012: Trindade må betegnes som Metro do Portos hovedbanegård, hvor alle linjer mødes. Modsat de fleste andre stationer på Metro do Porto er den helt overdækket med dagslysindfald fra begge ender. 07.05.2012: Trindade.
14.10.2009: Lapa. Her kører Metro do Porto som højbane. 09.05.2011: Lapa. 04.05.2011: Carolina Michaëlis. Indgangen til stoppestedet.
04.05.2011: Carolina Michaëlis. Perronerne ligger inde bag muren, mens trapperne fører op til stoppestedets tag, hvorfra man har udsigt over sporareal og perroner. 04.05.2011: Carolina Michaëlis set fra stoppestedets tag. 04.05.2011: Carolina Michaëlis. Sporene fører videre mod Casa da Musica. Billedet er taget fra taget på Carolina Michaëlis.
09.05.2011: Carolina Michaëlis. 06.05.2012: Casa da Música. Dette stoppested ligger i en kort tunnelstrækning i Boavistakvarteret. Her ses nedkørslen til stoppestedet. 14.10.2009: Francos. Adgangen til perronerne på Metro do Porto sker ganske enkelt ved at krydse sporene ad de dertil indrettede overgange.
06.05.2012: Viso. Her har Metro do Porto karakter af S-bane. 06.05.2012: Sete Bicas. 14.10.2009: Senhora da Hora. Signal og advarselskilt om, at der skal passeres et sporskifte, ved indkørslen til stoppestedet.
14.10.2009: Senhora da Hora. Fodgængerovergang med chikaner, der skal gøre fodgængeren opmærksom på sporvognene, men ellers er det nu let nok at passere sporvejen. 05.05.2012: Senhora da Hora. Udkørslen mod Fonte do Cuco er signalstyret.

Til toppen af siden

 

Strækningen
Senhora da Hora – Senhor do Matosinhos

  • 07.12.2002: Med åbningen af strækningen Senhor do Matosinhos – Senhora da Hora er forbindelsen mellem Matosinhos og Portos centrum omkring Trindade og Estádio do Dragão etableret (linje A).
05.05.2012: Estádio de Mar. I retning mod Pedro Hispano kører Metro do Porto ned under Avenida de Mal. Carmona. 05.05.2012: Mellem stoppestederne Estádio do Mar og Pedro Hispano forlader linje A på en kort strækning gadesporvejen for sammen med fodgængerne at komme under Avenida de Mal. Carmona. 05.05.2012: Strækningen mellem Pedro Hispano og Parque Real.
05.05.2012: Parque Real. 05.05.2012: Parque Real med de “kongelige” omgivelser i forgrunden. 05.05.2012: Avenida Villagarcia de Arosa. Sporarealet ved stoppestedet Parque Real.
05.05.2012: Rua Dom Nuno Álvares Pereira. Sporarealet mellem stoppestederne Parque Real og Câmara Matosinhos. 05.05.2012: Avenida da República. Sporarealet mellem stoppestederne Câmara Matosinhos og Matosinhos Sul. 05.05.2012: Der har tidligere været planer om at anlægge en linje fra Casa da Musica ad Avenida da Boavista til Matosinhos. Det er muligvis disse planer, der er taget højde for ved dette skinnearrangement på hjørnet af Rua de Brito Capelo og Avenida da República.
05.05.2011: Rua de Brito Capelo i Matosinhos er forbeholdt sporvejen og varekørsel – og selvfølgelig fodgængere. 05.05.2012: Brito Capelo. 05.05.2012: Brito Capelo. Her er perronerne anlagt ved, at sporene er sænket ca. 30 cm i forhold til fortovskanten.
05.05.2012: Brito Capelo. På perronkanterne ser man overalt både på engelsk og portugisisk denne høflige henstilling om ikke at krydse sporene mellem perronerne. 05.05.2012: Brito Capelo. Et ungt par kan tilsyneladende ikke forstå den engelske tekst (se billedet til venstre)! 05.05.2012: Mercado.
05.05.2012: Sporarealet mellem stoppestedet Mercado og endestationen Senhor de Matosinhos. 05.05.2012: Senhor de Matosinhos. Her ender linje A i hvert fald indtil videre. 05.05.2012: Senhor de Matosinhos. Dobbeltsporet går et par hundrede meter forbi endestationen. Sporene bruges indtil videre kun som vendespor, men der har eksisteret planer om at forlænge linjen videre mod nord i Matosinhos.

Til toppen af siden

 

Strækningen
Senhora da Hora – Póvoa de Varzim

  • 13.03.2005: Strækningen Senhora da Hora – Pedras Rubras åbnes (linje B).
  • 18.03.2006: Strækningen Pedras Rubras – Póvoa de Varzim åbnes (linje B).
14.10.2009: Fonte do Cuco. Herfra fortsætter linje B og E nordpå mod henholdsvis Póvoa de Varzim og Aeroporto ad denne S-bane-lignende strækning. 08.05.2011: Verdes. De to midterspor fører i en kort tunnel videre mod Portos lufthavn, mens de to spor yderst til venstre og højre fører videre mod Póvoa de Varzim. 08.05.2011: Verdes. De to spor i midten fører til Portos lufthavn, mens sporene til højre og venstre atter samles og går under viadukten i baggrunden og videre til Póvoa de Varzim.
05.05.2012: Verdes. Strækningen videre mod nord til Pedra Rubras. 07.05.2012: Pedras Rubras. Dette stoppested fungerede som endestation for linje B fra marts 2005 til marts 2006. 07.05.2012: Pedras Rubras. Til højre er der P-pladser til de rejsende.
07.05.2012: Pedras Rubras. Bygningerne fra smalsporbanernes tid er bevaret og pænt vedligeholdt. 07.05.2012: Pedras Rubras. Bygningerne fra smalsporsbanernes tid. 07.05.2012: Vilar do Pinheiro.
07.05.2012: Vilar do Pinheiro. 07.05.2012: Vilar do Pinheiro. Bygning fra smalsporsbanernes tid. 07.05.2012: Vilar do Pinheiro. I de små byer er der mange niveaukrydsninger, som er sikret med halvbomme.
07.05.2012: Vilar do Pinheiro. P+R-pladsen ved stoppestedet. 07.05.2012: Mindelo. Stoppestedet med bygning fra smalsporsbanens tid. I bygningen er der en lille café. 07.05.2012: Mindelo. På stationsbygningen fortæller en lille tavle, at letbanesystemet skal medvirke til at reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem EUs storbyer, og at systemet er medfinansieret af EU.
07.05.2012: Mindelo: Bevogtet baneoverskæring. 07.05.2012: Mindelo. 07.05.2012: Varziela med de for Metro do Porto lidt utypiske læskure i beton.
07.05.2012: Varziela. Vejen gennem byen krydser banen ude af niveau. 07.05.2012: Varziela. Stoppestedet ligger lidt uden for den bebyggelse, som det betjener. 07.05.2012: Varziela. Strækningen videre mod Árvore og Azurara.
07.05.2012: Santa Clara. Her bliver letbanen til en gadesporvej og fortsætter som sådan resten af vejen til Póvoa de Varzim. Den kører i reserveret areal og med prioritet i forhold til al øvrig trafik. 07.05.2012: Santa Clara. Gadesporvejsstrækningen i retning mod Vila do Conde. 07.05.2012: Vila do Conde. Her mødes gammel og ny infrastruktur, den moderne sporvej og den ca. 300 år gamle aquadukt til Santa Clara
07.05.2012: Vila do Conde. Aquadukten, der oprindeligt var 5 km lang, blev bygget for at forsyne Santa Clara klosteret med vand fra en kilde. 07.05.2012: Vila do Conde. Mellem Vila do Conde og Alto de Pega passerer Metro do Porto gennem et hul i den 300 år gamle aquadukt. 07.05.2012: Alto de Pega. Rundkørslen er lysreguleret således, at biltrafikken bliver holdt tilbage, når sporvognen nærmer sig.
07.05.2012: Avenida da Liberdade. Med jævne mellerum er der fodgængerovergange over sporvejen, som (indtil videre) dog også mange steder kan passeres mellem overgangene, selv om dette ikke er hensigten. 07.05.2012: Portas Fronhas. 07.05.2012: Portas Fronhas. Færdsel langs sporene er ikke tilladt, eller hvordan er det nu?
08.05.2011: Sporarealet mellem stoppestederne São Brás og Póvoa de Varzim.

Til toppen af siden

 

Strækningen
Senhora da Hora – ISMAI

  • 30.07.2005: Strækningen Fonte do Cuco – Fórum Maia åbnes (linje C).
  • 31.03.2006: Strækningen Fórum Maia – ISMAI åbnes (linje C).
14.10.2009: Stationen Fonte do Cuco. Sporvognen til højre er en linie C, der kommer fra ISMAI og er på vej mod Estádio do Dragão. Sporene til venstre bruges af linje B og E. 14.10.2009: Fodgængere er ikke ønsket langs strækningen efter Fonte do Cuco. Det er tilladt sporvognene at køre op til 80 km/t på strækningen – maximumfarten for Eurotram-typen. Flexity Swift vognene kan komme helt op på 100 km/t. 14.10.2009: Billetter (títulos) købes let i form af smartcards i billetautomater på stationerne. Når man har opbrugt turene på sit smartcard, kan man lægge nye ind på kortet ved at stikke det ind til venstre i det lyseblå felt under skærmen og så følge instruktionerne på skærmen (foregår også på engelsk). Man kan både betale med kreditkort eller med mønter og sedler.
06.05.2012: Parque Maia ligger i den sydlige del af forstaden Maia og afviger i sin konstruktion og udseende meget fra strækningens øvrige stoppesteder. 06.05.2012: Parque Maia. 06.05.2012: Parque Maia. Gennem forstaden Maia kører Metro do Porto som gadesporvej.
06.05.2012: Forum Maia ligger i centrum af Maia og fungerer som endestation for hvert andet vogntog i dagtimerne. 06.05.2012: Maia. I forstadens nordlige udkant kører Metro do Porto ud gennem en stor rundkørsel på vej mod Zona Industrial. 06.05.2012: Maia. Rundkørslen i den nordlige del af byen er dækket af sten placeret i halvcirkler.
06.05.2012: Zona Industrial. Fra Forum Maia fører en imponerende sporvejs- og fodgængerbro over en bred dalstrækning frem til Zona Industrial. 06.05.2012: Zona Industrial. Sporvejs- og fodgængerbroen mellem Forum Maia og Zona Indudtrial. 06.05.2012: Zona Industrial er i sin udforming meget lig Parque Maia i Maias sydlige udkant.
06.05.2012: Zona Industrial. Et kig ned over perronerne. 06.05.2012: Zona Industrial ligger under gadeniveau. Her ses de to elevatortårne, der fører ned til perronerne. 06.05.2012: Zona Industrial ligger for enden af sporvejsbroen, der fører over en større dalstrækning, hvor der bl.a. ligger en motorvej.
06.05.2012: Zona Industrial. Opkørslen til gadeniveau fra Zona Industrial. 06.05.2012: Via Dr. Francisco Sá Carneiro. Nord for Zona Industrial fortsætter Metro do Porto nogle hundrede meter som gadesporvej, inden den drejer af og fortsætter som S-bane helt til ISMAI. 06.05.2012: Castélo da Maia er en blanding af gammel og ny stil på hver sin perron.
06.05.2012: Castélo da Maia. Stationsbygningerne fra smalsporsbanernes tid er bevaret og smukt vedligeholdt. Bygningerne har dog ingen driftsmæssig funktion overhovedet. 06.05.2012: Castélo da Maia. Ud over hovedbygningen er også retiraden bevaret. Den er dog aflåst. 06.05.2012: ISMAI. Indkørslen til endestationen ISMAI, som er en forkortelse for Instituto Superior da Maia.
06.05.2012: ISMAI. Endestationen ligger højt over niveau med masser af parkeringsmuligheder for kunderne. 06.05.2012: ISMAI. Sporene fortsætter nogle hundre meter forbi stationen. Indtil videre fungerer de kun som vendespor, men der eksisterer planer om en forlængelse fra ISMAI til Trofa.

Til toppen af siden

 

Strækningen
Hospital São João – Santo Ovidio

  • 17.09.2005: Strækningen Pólo Universitário – Câmara Gaia åbnes (linje D).
  • 10.12.2005: Strækningen Câmara Gaia – João de Deus åbnes (linje D).
  • 31.03.2006: Strækningen Pólo Universitário – Hospital São João åbnes (linje D).
  • 26.05.2008: Strækningen João de Deus – Dom João II åbnes (linje D).
  • 15.10.2011: Strækningen Dom João II – Santo Ovidio åbnes (linje D).
06.05.2012: Hospital São João. Indtil videre ender linje D her, men både dobbeltsporet og det frie areal bag stopbommene kunne antyde, at der på et tidspunkt kunne blive tale om at virkeliggøre planerne om en forlængelse videre mod Fórum Maia. 06.05.2012: IPO. Mellem Hospital São João og Polo Universitário kører linje D som gadesporvej. Her ses stoppestedet IPO. 06.05.2012: Polo Universitário. Nedgangen til tunnelbanestationen.
06.05.2012: Polo Universitário. Herfra fortsætter linje D som tunnelbane helt til São Bento . 07.05.2012: Trindade. Alle Metro do Portos linier mødes på Trindade. Linje D kører dog i tunnel under de øvrige linier. 07.05.2012: Trindade. Den eneste forbindelse mellem linje D og de øvrige linjer på Trindade er forbindelsessporet, som ses på billedet. Det bruges dog udelukkende til materieloverførsel og indgår ikke i selve driften.
04.05.2011: Ponte Dom Luis I. Broen er bygget i 1886. Den er tegnet af Gustave Eiffels elev Théophile Seyrig. Broen spænder 172 m over Douro, og dens øverste niveau ligger i 60 m højde. 04.05.2011: Ponte Dom Luis I. Tidligere var det biltrafikken, der herskede her, men nu er den øverste etage kun for sporvogne og fodgængere. 09.05.2011: Ponte Dom Luis I. Ledningsophænget er – efter manges mening i hvert fald – udført i fin overensstemmelse med broens design og konstruktion.
09.05.2011: Ponte Dom Luis I. Sporene i forgrunden fører ned til stationen São Bento, og bebyggelsen i baggrunden er Portos sydlige forstad Vila Nova de Gaia. 04.05.2011: Jardim do Morro. Syd for broen Ponte Dom Luis I fortsætter Metro do Porto som gadesporvej i forstaden Vila Nova de Gaia. 06.05.2011: Câmara Gaia set i retning mod floden Douro.
06.05.2011: Avenida da República mellem Dom Joäo II og João de Deus. 06.05.2011: João de Deus. Stoppestedet var i en periode linje Ds endestation i Vila Nova de Gaia. 06.05.2011: Dom João II. Stoppestedet var på dette tidspunkt stadig endestation for linje D. Anlægget af strækningens forlængelse til Santo Ovidio er dog i fuld gang.
06.05.2012: Santo Ovidio. Hovednedgangen til linje Ds endestation, som blev taget i brug 15.10.2011. 06.05.2012: Santo Ovídio. Adgangen til perronerne i stationens sydlige del. 06.05.2012: Santo Ovídio. Adgangen til perronerne i den nordlige ende af stationen.
06.05.2012: Santo Ovídio har to sideperroner. 06.05.2012: Santo Ovídio. Nedkørslen i Avenida da República til endestationen. 06.05.2012: Santo Ovídio. Opstillings- og vendesporene syd for endestationen. Der er tidligere set planer for en yderligere forlængelse mod syd.
06.05.2012: Santo Ovídio. Her ender linje D indtil videre. Hvis der på et tidspunkt bliver tale om at forlænge linjen yderligere, bliver det enten som højbane, eller også kommer det til at gå pænt ned ad bakke – men det vil tiden vise.

Til toppen af siden

 

Strækningen
Verdes – Aeroporto

  • 27.05.2006: Strækningen Verdes – Aeroporto åbnes (linje E).
08.05.2011: Verdes. De to midterspor fører gennem en kort tunnel under det ene af linje Bs spor videre til Botica og Aeroporto. 05.05.2012: Verdes. Opkørslen fra tunnelen ved Verdes mod gadesporvejsstrækningen ved Botica. 05.05.2012: Botica.
05.05.2012: Botica. Umiddelbart efter Botica går sporvejen ned i en kort tunnelstrækning, inden den når til endestationen ved lufthavnen. 14.10.2009: Aeroporto ved Portos internationale lufthavn. Denne er for øvrigt opkaldt efter den portugisiske politiker Francisco Sa Carneiro, som i december 1980 omkom ved et flystyrt i Lissabon på vej mod netop denne lufthavn i Porto!

Til toppen af siden

 

Strækningen
Estádio do Dragão – Fânzeres

  • 02.01.2011: Strækningen Estádio do Dragão – Fânzeres åbnes (linje F).
06.05.2011: Traceeen ved stoppestedet Contumil, som ligger oppe på bakkens top i baggrunden. 06.05.2011: Hele vejen mellem Contumil og Fânzeres kan man færdes til fods langs metroen. Undertiden krydser stien sporene. Fodgængerovergang mellem Contumil og Nasoni. 06.05.2011: Strækningen mellem Nasoni og Nau Vitória ligger i reserveret græsareal i vejens midte.
06.05.2011: Nau Vitória ligger ude af niveau for enden af en kort tunnelstrækning til det næste stoppested, Levada. 06.05.2011: Nau Vitória. 06.05.2011: Nau Vitória. Et kig fra perronerne i retning mod Nasoni.
06.05.2011: Nau Vitória. Her kører metroen ind i en kort tunnelstrækning i retning mod stoppestedet Levada. 06.05.2011: Levada. Tunnelen i retning mod Nau Vitória anes i baggrunden. 06.05.2011: Levada. Et kig ud af strækningen i retning mod Rio Tinto.
06.05.2011: Strækningen lige efter stoppestedet Levada (anes i baggrunden) i retning mod Rio Tinto. 07.05.2012: Campainha har tre perronspor, men om det har været hensigten, at stoppestedet skulle fungere som endestation, er uvist. 07.05.2012: Campainha. Strækningen i retning mod Baguim.
06.05.2011: Baguim. 06.05.2011: Baguim. Metroens strækning i retning mod Campainha. 07.05.2012: Baguim. Mellem Baguim og Carreira kører metroen gennem en kort tunnel.
06.05.2011: Venda Nova. 06.05.2011: Venda Nova. Traceen mod Fânzeres. 06.05.2011: Fânzeres er indtil videre endestationen i Gondomar.
06.05.2011: Fânzeres. Metroens spor fortsætter et pænt stykke forbi endestationen. 06.05.2011: Fânzeres. Her ender sporene (indtil videre?) ved Fänzeres i Gondomar.

Til toppen af siden

 
 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>