San Francisco: Busser

(Senest opdateret 02.07.2017)

 

Introduktion

En ikke ubetydelig del af MUNIs busser er af ganske ældre dato og med en ganske traditionel dieselmotor teknologi. Det drejer sig om Neoplan AN440 12 meter lange standardbusser og Neoplan AN460 ledbusser (18 meter lange). MUNI fik leveret godt og vel 200 af standardbussen og 100 af ledbusudgaven i perioden 2000-2002. Selv om nogle af Neoplan busserne er udrangeret, så er det stadig en bustype, som indtager en betydelig position i bybilledet. En ikke ubetydelig del af busserne gennemgik en renovering i 2010-2013, men der kører stadig mange busser rundt i den originale version. Det er let at kende forskel på en renoveret og ikke renoveret bus. Førstnævnte har karrosseri i MUNIs nuværende stål- eller aluminiumsgrå farve med rødt skørt, rød tagstribe og logoet i samme røde farve, mens de originale busser er hvide med en rød tagstribe og logoet ligeledes i rødt.

I 2007 skete der en mindre fornyelse af vognparken, da MUNI fra Orion Bus anskaffede 56 stk. 12 meter lange Orion Bus VII dieselelektriske hybridbusser og 30 eksemplarer af samme vogntype i en ni meters version. Købet af disse busser indvarslede nye tider omkring busparkens teknologi, selv om der skulle gå nogle år, før det atter kom til nye busindkøb.

I 2013 anskaffede MUNI 112 dieselelektriske hybridbusser af typen XDE40 fra den amerikanske busleverandør New Flyer Industries med en option på yderligere op til 200 busser. Typebetegnelsen fortæller de vigtigste data om bussen. X står for Excelsior karrosseri, DE for dielselelektrisk hybrid og 40 for længden i fod, dvs. i dette tilfælde ca. 12 meter. Optionen på yderligere busser af denne type blev der taget hul på i 2016, hvor der i skrivende stund var leveret 48 af denne type.

Parallelt med leveringen af XDE40 typen har MUNI siden 2015 anskaffet omkring 150 ledbusser hos New Flyer Industries af typen XDE60. De 18 meter lange ledbusser repræsenterer et nyt skridt på vejen i udviklingen af den dieselelektriske hybrid teknologi. De kører således på et brændstof, som går under betegnelsen B20, som er en blanding af diesel og biodiesel. Biodieselen fremstilles af genanvendt olie og fedt. Bustypen har fået betegnelsen Clean Air Vehicle og indgår i en femårsplan om at forny hele vognparken med betydeligt mere miljøvenlige busser end Neoplanerne fra begyndelsen af dette årtusinde.

Herunder ses et beskedent antal billeder af de forskellige vogntyper på et lille udsnit af det ellers meget større antal buslinjer i San Francisco.

 

Linje 6
29.04.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8130 fra 2000 på Haight Street ved Masonic Street.

 

Linje 7 og 7X
29.04.2016: Orion Bus VII dieselelektrisk hybridbus nr. 8406 fra 2007 på Haight Street. 27.04.2017: New Flyer XDE40 dieselelektrisk hybridbus nr. 8880 fra 2016 på Market Street ved Powell Station.

 

Linje 8
04.05.2016: Neoplan AN460 dieselledbus nr. 6231 fra 2001 på Stockton Street ved Green Street. 04.05.2016: Cykeltransport “the San Franciscan Way”. Vogn nr. 6521 er en dieselelektrisk hybridbus af typen New Flyer XDE60 fra 2015. 04.05.2016: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6576 (Clean Air Vehicle) fra 2016 på Stockton Street.
04.05.2016: Neoplan AN460 dieselledbus nr. 6207 fra 2000 på 5th Street ved Mission Street. 04.05.2016: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6576 (Clean Air Vehicle) fra 2016 på 5th Street ved Mission Street.

 

Linje 9
04.05.2016: New Flyer XDE40 dieselelektrisk hybridbus nr. 8725 fra 2013 på Market Street.

 

Linje 28
03.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8325 fra 2002 på 19th Avenue ved Stonestown Station. Bussen blev renoveret i 2013.

 

Linje 37
05.05.2016: Orion Bus VII dieselelektrisk hybridbus nr. 8503 fra 2007 på hjørnet af Carmel Street og Twin Peaks Boulevard

 

Linje 39
Orion Bus VII dieselelektrisk hybridbus nr. 8528 fra 2007 på endestationen ved Coit Tower.

 

Linje 43
29.04.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8307 fra 2002 på Haight Street. Bussen blev renoveret i 2013. 03.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8322 fra 2002 på Judah Street ved 9th Avenue. Bussen blev renoveret i 2013.

 

Linje 44
01.05.2017: New Flyer XDE40 dieselelektrisk hybridbus nr. 8738 i krydset mellem Palou Avenue og 3rd Street.

 

Linje 47
01.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8367 fra 2002 på Van Ness Avenue ved Chestnut Street. 04.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8138 fra 2000 på Van Ness Avenue ved Sutter Street. Bussen blev renoveret i 2013. 04.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8161 fra 2000 på Van Ness Avenue ved Sutter Street.
04.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8144 fra 2000 på Van Ness Avenue ved Sutter Street. Bussen blev renoveret i 2013. 06.05.2016: Neoplan AN440 dieselbus nr. 8345 fra 2002 på Van Ness Avenue ved Sutter Street. Bussen blev renoveret i 2013.

 

Linje 49
04.05.2016: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6544 (Clean Air Vehicle) fra 2015 (Clean Air Vehicle) på Van Ness Avenue ved Sutter Street. 04.05.2016: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6565 (Clean Air Vehicle) fra 2016 på Van Ness Avenue ved Sutter Street. 04.05.2016: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6527 (Clean Air Vehicle) fra 2015 på Van Ness Avenue ved California Street.
06.05.2016: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6505 (Clean Air Vehicle) fra 2015 på Van Ness Avenue ved Sutter Street. 01.05.2017: New Flyer XDE60 dieselelektrisk ledbus nr. 6584 (Clean Air Vehicle) fra 2015 på Mission Street ved 16th Street.

 

Linje 54
03.05.2016: New Flyer XDE40 dieselelektrisk hybridbus nr. 8841 fra 2016 på Geneva Avenue ved San Jose Avenue i Balboa Park. 01.05.2017: New Flyer XDE40 dieselelektrisk hybridbus nr. 8737 ved MUNI Metroens stoppested på 3rd Street mellem Oakdale Avenue og Palou Avenue.

 

Linje 57
03.05.2016: New Flyer XDE40 dieselelektrisk bus nr. 8658 fra 2013 på West Portal Avenue.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*