Schwerin

Den elektriske sporvej i Schwerin så dagens lys 01.12.1908. Den har i dag et rutenet på 21 km med fire linjer og er det vigtigste offentlige transportmiddel i nærtrafikken i den mecklenburg-vorpommerske hovedstad. Sporvejen drives af Nahverkehr Schwerin GmbH (NVS).

Den elektriske sporvej var dog ikke det første offentlige trafikmiddel i byen. Allerede i 1881 åbnedes en hestesporvej med to linjer, men den lukkede dog igen efter fire år på grund af manglende rentabilitet. I 1906 åbnede så den første omnibuslinje i byen, men den holdt kun få måneder, før den lukkede ned igen. Først med den elektriske sporvej kom et transportmiddel med holdbarhed. I begyndelsen havde sporvejen tre linjer, som i de følgende par år blev til fem – det største antal sporvejslinjer, Schwerin har haft.

I april 1945 blev det daværende sporvognsdepot i Wallstraße ramt under et allieret luftangreb, og alle vogne – på nær de fire, der var i drift på det tidspunkt – blev helt eller delvist ødelagt. Alligevel kunne driften på sporvejen genoptages allerede 01.05.1946.

I 1960 begyndte Schwerin at vokse, og der opstod en række nye bebyggelser i byens periferi. Det medførte flere forlængelser af den eksisterende sporvej. I 1969 blev strækningen til Lankow i nordvest åbnet, i 1974 kom strækningen mod sydøst (bydelen Großen Dreesch), som yderligere forlængedes i 1984, og i 1979 åbnedes strækningen til den sydvestlige bydel Neu Pampow. Omvendt blev der også i samme periode nedlagt et par strækninger mellem Leninplatz (nuværende Marienplatz) og henholdsvis Werderstraße (1969) og Zippendorf (1977).

I 1976 påbegyndte man arbejdet med at opføre en ny værksteds- og remisebygning med omformerstation i Haselholz, og i 1996 blev det gamle sporvejsdepot i Wallstraße lukket og efterfølgende revet ned.

Siden udvidelserne i 1960-70’erne er der ikke sket væsentlige ændringer på sporvejsnettet. I 2007 anlagde man dog en ny vendesløjfe på Bertha-Klingberg-Platz. Denne sløjfe blev brugt i forbindelse med begivenheden Bundesgartenschau 2009 i Schwerin, men bruges ikke i den normale drift. Den er dog tænkt brugt som vendemulighed i forbindelse med sporarbejder og eventuelle driftsforstyrrelser.

Vognparken i Schwerin var de tre første årtier efter Anden Verdenskrig præget dels af de førkrigsvogne, det nu var lykkedes at renovere og genopbygge efter bombardementet i 1945, dels af nybyggede Gotha og REKO vogne.

I 1972 var de sidste førkrigsvogne blevet udrangeret, og i 1973 kom turen til både Gotha og REKO vognene. De blev afløst af Tatra T3 motor- og bivogne, som stod for driften de næste tre årtier. I perioden 1991-95 blev disse vogne moderniseret til typen T3DC, men i begyndelsen af det nye årtusind var det slut. I løbet af 2001-04 udgik Tatra vognene af driften, og motorvognene blev efterfølgende solgt til sporveje i Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, mens bivognene blev skrottet.

Afløseren for Tatra vognene kommer fra Bombardier og er af typen Flexity Classic SN2001. Det er en enkeltrettet tredelt ledvogn med lavt gulv i hele vognens udstrækning. NVS har 30 enheder af vogntypen (nr. 801-830), som kan multippelkøres. Dette forekommer på linje 2, som i dagtimerne på hverdage trafikeres af vogne i dobbelttraktion.

Kortet herover viser Schwerins sporvejsnet, som det så ud i 2013. Siden da er linje 4 blevet omlagt, så den ikke længere har endestation på Platz der Freiheit, men fra Marienplatz følges med linje 1 til endestationen Kliniken. Derfor har Schwerin i dag disse fire sporvejslinjer: