Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Lad det være slået helt fast – denne side har intet med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms hjemmeside at gøre. Det, man kan se herunder, er blot en billedserie fra en enkelt dag på Sporvejsmuseet set gennem en tilfældig amatørfotografs briller og objektiv. Vil man vide mere om museet, kan man gå ind på dets egen hjemmeside ved at trykke HER og få mange flere informationer.

Et besøg på Sporvejsmuseet kan anbefales på det varmeste. Det er en imponerende sporvogns- og buspark, museet råder over, og det er en fornøjelse at se, hvor smukt restaureret og velholdte de gamle vogne er. Det er mit håb, at mine billeder herunder kan give dig lyst til enten at aflægge museet et første besøg – eller hvis du har været der før – tage derned igen.

De bedste hilsner fra webmaster, alias Carl-Otto Toudal, medlem nr. 532 af Sporvejshistorisk Selskab.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm afholdt i 2019 sin årligt tilbagevendende begivenhed Medlemmernes Dag den sidste lørdag i juli. Dagen var samtidig en trafikdag, hvor der eftermiddagen igennem var fem minutters drift på normalsporsstrækningen, og en stor del af museets vognpark kunne ses i drift i kortere eller længere perioder. Også museets hesteomnibus var travlt beskæftiget dagen igennem, ligesom dieselbusserne på skift kørte ture ud fra Neergaards Plads.

–

Der var tale om en trafikdag i mere end én forstand. Museet havde arrangeret veteranbiltræf, og de mere end 60 deltagende veteranbiler var i sig selv interessante og udgjorde samtidig en fantastisk “autentisk” kulisse for sporvognstrafikken. Museets Valby Langgade med de mange parkerede biler levede helt op til illusionen om at være i en storby.

At museets tårnvogn også skulle komme i drift var næppe planlagt, men en ødelagt luftledning krævede i første omgang en nødtørftig reparation, der forårsagede indstilling af driften i en lille halv times tid. Efter driftens afslutning kom tårnvognen frem igen, og luftledningen blev ordnet helt. Men det var faktisk fint at opleve den effektivitet, der blev lagt for dagen af museets tekniske medarbejdere, og den lille sporvognsstandsning var blot et ekstra krydderi på en helt igennem fin dag.

Heldigvis havde arrangementet rigtig mange besøgende, og dagen igennem måtte vognene på metersporsstrækningen dubbleres for at bringe de mange gæster fra parkeringspladsen og op til museumsområdet.

Herunder kan man se en lang række optagelser, der gerne skulle give et indtryk af dagen, som for øvrigt sluttede med, at foreningens medlemmer kunne forsøge sig som vognstyrere.

Vogn nr. 36 fra Stadtwerke Flensburg-Verkehrsbetriebe var den ene af de to vogne, der var indsat på metersporsstrækningen mellem Skjoldenæsvej og Museumsforpladsen. Den er bygget i 1926 og blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab i 1974.

Vogn nr. 213 fra Basler Verkehrs-Betriebe var den anden af de to vogne, der var indsat på metersporsstrækningen mellem Skjoldenæsvej og Museumsforpladsen. Den er bygget i 1933 og blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab i 1979.

Motorvogn nr. 22 var oprindelig en toetages akkumulatorvogn, som blev bygget til A/S De Københavnske Sporveje i 1900. Den blev ombygget til luftledningsdrift i 1902 og til enetages vogn i 1924. Sidenhen blev den i 1953 af Københavns Sporveje ombygget til slibevogn S2. Den blev i 1972 overtaget af Sporvejshistorisk Selskab, som har ført vognen tilbage til sit toetages udseende fra 1915.

Bivogn nr. 283 blev bygget i perioden 1865-72 som toetages hestesporvogn og blev i 1902 ombygget til bivogn for elektrisk drift. Sporvejshistorisk Selskab erhvervede vognen i 2003 og har ført vognen tilbage til det udseende, den havde i 1910’erne.

Motorvogn nr. 50 blev bygget i 1915 til A/S Frederiksberg Sporveje. Den blev overtaget af Københavns Sporveje i 1919 og fik nr. 419. Den udgik af driften i 1933. Den var en del HT Museets samling, som i 2003 blev overtaget af Sporvejsmuseet. I dag fremtræder den, som den så ud i 1915-19, men Sporvejsmuseet oplyser på dets hjemmeside, at det er planen på et tidspunkt at føre vognen tilbage til Københavns Sporveje udgaven med nr. 419.

Motorvogn nr. 100 blev bygget i 1901 som toetages vogn. Den blev ombygget til enetages i 1924. Vognen, der er forsynet med bogier af typen “Maximum-traction”, udgik af driften hos Københavns Sporveje i 1952. Den blev senere en del af HT Museets vognsamling, som i 2003 overgik til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Motorvogn nr. 567 blev bygget i 1907. Vognen, der blev erhvervet af Sporvejshistorisk Selskab i 2011, er ført tilbage sit udseende med perronskærme, som den havde, indtil Københavns Sporvejes store ombygning af vognene i 1920’erne.

Bivogn nr. 226 blev bygget i 1897 som hestesporvogn. Den ombyggedes til elektrisk drift i 1901. Sporvejshistorisk Selskab overtog vognen allerede i 1979, og den blev allerede adskilt og forberedt for restaurering i 1980. Først omkring 2015 skete der for alvor noget, og i 2018 kunne vognen efter at være blevet restaureret – sammen med motorvogn nr. 567 – i Østermarie på Bornholm vende tilbage til Skjoldenæsholm.

Motorvogn nr. 327 blev bygget i 1912 og var i drift ved Københavns Sporveje indtil 1965, hvor den blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab. Vognen er bevaret med det udseende, den havde, da den blev taget ud af drift.

Bivogn nr. 1321 blev bygget i 1914 og var i drift indtil 1966. Den blev i 1967 overtaget af Sporvejshistorisk Selskab, som har bevaret den med det udseende, den havde, da den blev taget ud af drift.

Motorvogn nr. 437 blev bygget i 1918 til Københavns Sporveje og var i drift indtil 1965, hvor den blev erhvervet af Sporvejshistorisk Selskab, som har ført vognen tilbage, som den så ud i 1938.

Bivogn nr. 1460 blev bygget i 1920 og var i drift indtil 1966. I 1967 overtog Sporvejshistorisk Selskab vognen, som er ført tilbage til det udseende, den havde i 1930.

Motorvogn nr. 470 blev bygget af Københavns Sporveje i 1945. Den blev udrangeret i 1967, hvor den efterfølgende blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab. Vognen fremtræder som den så ud i 1960’erne.

Bivogn nr. 1065 blev bygget i 1947 ligeledes af Københavns Sporveje. Den blev udtaget af driften i 1968 og efterfølgende overtaget af Sporvejshistorisk Selskab. Vognen fremtræder, som den så ud i 1960’erne

Motorvogn nr. 587 blev bygget i 1940 af Københavns Sporveje. Den var en del af vognparken indtil sidste driftsdag i 1972, hvor den efterfølgende blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab.

Motorvogn nr. 701 blev bygget i 1949 af Københavns Sporveje. Vognen var i drift indtil 1967, hvor den blev taget ud efter bremsesvigt. Den blev erhvervet af Sporvejshistorisk Selskab i 1969.

Bivogn nr. 1572 blev bygget i 1940 af Københavns Sporveje. Den var en del af vognparken indtil driftens ophør i 1972, hvor den efterfølgende blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab.

Ledvogn nr. 2412 blev bygget i 1957 af DüWAG til Rheinische Bahngesellschaft. Vognen blev prøvekørt i København i 1958, inden det skulle besluttes, hvilken vogntype byen skulle anskaffe. Den blev erhvervet af Sporvejshistorisk Selskab i 2002, og vognen fremtræder, som den så ud i 1958.

Motorvogn nr. 3060 blev bygget i 1951 til Hamburger Hochbahn. Vognen blev prøvekørt i København i 1958. Vognen ejes af Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn, som siden 1999 har udlånt den til Sporvejsmuseet.

Motorvogn nr. 74 blev bygget til Malmö Lokaltrafik i 1946 og var i drift indtil 1973, hvor sporvejen i Malmö lukkede definitivt ned. Sporvejshistorisk Selskab overtog vognen i 1977. På Medlemmernes Dag kørte vognen nogle enkelte ture.

Motorvogn nr. 203 blev bygget i 1953 til Oslo Sporveier og var i drift indtil 2000, hvor den blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab. Vognen var kun kortvarigt ude at køre på Medlemmernes Dag.

Motorvogn nr. 797 blev bygget i 1976 af Reichsbahnausbesserungswerk Berlin-Schöneweide til Städtische Straßenbahn Rostock. Den blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab i 1993, og vognen fremtræder i dag, som den så ud i 1980’erne.

Bivogn nr. 924 blev bygget i 1967 af VEB Waggonbau Gotha til Städtische Straßenbahn Rostock. Vognen blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab i 1999.

Motorvogn nr. 824 blev bygget i 1929 af Societé Anonyme la Brugeoise et Nivelles til Haagsche Tramweg Maatschappij. Efter at vognen var gået ud af driften, blev den erhvervet af Sporvejsmuseet i Amsterdam, hvorfra Sporvejshistorisk Selskab overtog den i 2002.

Motorvogn nr. 965 blev bygget i 1950 til Melbourne & Metropolitan Tramways Board og kom til Sporvejsmuseet i 2006. Vognen ejes dog ikke af Sporvejshistorisk Selskab, men af HKH Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Motorvogn nr. 3657 blev bygget i 1952 af Falkenried til Hamburger Hochbahn. Vognen udgik af drift i 1978 og blev efterfølgende overtaget af bymuseet i Hamburg, hvorfra Sporvejsmuseet erhvervede den i 1998.

Bivogn nr. 4384 blev bygget i 1957 af Orenstein & Koppel til Hamburger Hochbahn. Den blev erhvervet af Sporvejshistorisk Selskab i 2005. Vognen har været gennem en større renovering og blev taget i brug i sommeren 2016.

Motorvogn nr. 7079 blev bygget i 1985 af CKD Tatra. Oprindelig skulle vognen have været leveret til Sovjetunionen, men den kom i stedet for til at køre i Prag hos Dopravní podnik hl. m. Prahy. Sporvejshistorisk Selskab overtog vognen i 2017.

I forbindelse med Medlemmernes Dag var der arrangeret veteranbiltræf på Sporvejsmuseet. De mange fine køretøjer parkerede langs fortovet på Valby Langgade og udgjorde en fin og autentisk kulisse for den livlige sporvognstrafik.

Hesteomnibussen blev bygget i 1897 til Kjøbenhavns Omnibuskompagni. Den blev erhvervet af Sporvejshistorisk Selskab i 2003.

Dagen igennem kørtes der ture med museumsbusserne – også med andre end dem, der er afbilledet herunder – ud i landskabet omkring Sporvejsmuseet.

Bushallen rummer en stor samling af busser fra især danske busselskaber. Herunder kan man få et lille indtryk af udstillingen.

Den intense sporvognstrafik gav anledning til lidt tekniske problemer. Værst var det, da ludtledningskrydset mellem meterspors- og normalsporsstrækningen blev beskadiget. Det krævede i første omgang en nødtørftig reparation, så driften kunne opretholdes, dog således, at de to vogne på metersporet ikke kunne køre helt hen til Remisen. Den midlertidige reparation medførte, at publikum kunne opleve en sporvognsstandsning på en halv times tid. Sidst på eftermiddagen blev reparationen af luftledningen så gjort færdig.

Ude i skoven var det sidst på dagen et sporskifte ved Skovkanten, der tilsyneladende drillede lidt, men det gav nu ikke anledning til større forsinkelser på sporvognsdriften.