STCP: Museu do Carro Eléctrico

(Senest lettere redigeret 27.07.2015).

 

Præsentation af museet
Museo do Carro Eléctrico blev åbnet i 1992. Museet ligger i et tidligere elektricitetsværk, som blev bygget i 1915, og som i en årrække forsynede den elektriske sporvej med energi. Bygningen ligger i bydelen Massarelos lige ned til Dourofloden og er i dag også STCPs eneste remise- og værkstedsbygning. Det tidligere hovedværksted, som lå i Boavista, hvor nu Casa da Musica er placeret, blev revet ned i takt med sporvejens indskrænkning.

Museo do Carro Eléctrico rummer en fin og repræsentativ samling af rullende materiel fra de tidligste hestesporvogne helt op til nyere tid. En del af vognene er dog ikke originaler, men replika af vogne og vogntyper, som gik tabt ved branden i hovedværkstedet i Boavista i 1928. Disse nye “gamle” vogne blev alle bygget i løbet af 1990’erne og er typiske repræsentanter for deres tid.

Ud over det rullende materiel rummer museet også en udstilling af effekter samt fotostater og plancher over sporvejens historie. Endelig har museet en kiosk med et større udvalg af litteratur, modelsporvogne mm., ligesom der også er et mindre lokale med en modelsporvej (var dog ikke tilgængeligt ved mit besøg på museet).

Prisen for et besøg er meget rimelig (2011: 4 euro for en voksenbillet), ikke mindst når man tager i betragtning, at billetten bagefter giver adgang til en enkelt rejse med en af STCPs sporvejslinjer.

Skulle man udtrykke en lille kritik af museet, så skulle det være, at nogle af vognene måske står lidt tæt og indeklemt, ligesom de i nogle tilfælde kan stå lidt i skjul bag nogle store bannere, som hænger ned fra loftet. Det kan være lidt svært at komme på afstand og se vogne og vogntog som en helhed eller gå hele vejen rundt om alle udstillede vogne.

Det er ikke tilladt at fotografere på udstillingen, men herunder er der alligevel en række billeder fra museet, som bestemt er et besøg værd, hvis man alligevel er på disse kanter.

 

Billeder
06.05.2011: Indgangen til Museu do Carro Eléctrico i det tidligere el-værk i Massarelos. 06.05.2011: Hestesporvogn nr. 8 er en såkaldt Carro Americano, der leveredes til Porto i 1872. 06.05.2011: Fra 1874 blev vogn nr. 8 trukket af to heste. Senere blev den ændret til bivogn og var i drift indtil 1960serne. Vognen restaureredes i 1990erne.
06.05.2011: Fra 1874 blev vogn nr. 8 trukket af to heste. Senere blev den ændret til bivogn og var i drift indtil 1960serne. Vognen restaureredes i 1990erne. 06.05.2011: Motorvogn nr. 22 er en tidligere hestesporvogn fra Starbuck. Den blev ombygget til elektrisk drift i 1895-98 af A Construtora. Den er bygget på et Brill 21E chassis og blev ombygget til bivogn 1930rne. Ved restaureringen i 1990-91 fik den på nye motorer. Den har langsæder med 18 siddepladser. 06.05.2011: Motorvogn nr. 104 er en replika af en vogn, som leveredes omkring år 1900. Der var oprindelig tale om en hestesporvogn, som blev motoriseret i perioden 1900-1910. Den udstillede vogn blev bygget af STCP i 1996-97.
06.05.2011: Motorvogn nr. 100 er en replika af en vogn fra begyndelsen af 1900-tallet. Den oprindelige vogn blev ødelagt ved storbranden i Boavista remisen i 1928.  width=06.05.2011: Ifølge STCP havde sporvejsselskabet oprindelig mindst to af denne type åbne vogne med tværsæder til brug om sommeren. 06.05.2011: Motorvogn nr. 100 blev bygget af STCP i slutningen af 1990erne og stod færdig i 1995.
 width=06.05.2011: Motorvogn nr. 163 stammer fra Brill i Philadelphia. Den kom til Porto i 1905 og var i drift indtil 1967. Vognen har 22 siddepladser, og den var forsynet med både forlygte og oplyst destinationsskilt. Den blev restaureret i 1992-93. 06.05.2011: Motorvogn nr. 247 kom til Porto i 1909 og var i drift helt frem til 1980erne. Den er bygget af United Electric Car Compagny. I 1925 gennemgik vognen en større ombygning, som ændrede en del på det oprindelige udseende. 06.05.2011: Motorvogn nr. 250 er ud af en serie på 12 vogne (nr. 250-61), som blev bygget af CCFP i 1927-28. I slutningen af 1950erne blev de forsynet med italienske motorer fra Companhia Generale di Ellectricità.
06.05.2011: Motorvogn nr. 288 var én ud af 10 vogne (nr. 280-89), som CCFP i 1928 købte hos det belgiske firma Societé des Ateliers de Construction de Etablissements Familieureux. De 10 vogne skulle erstatte nogle af de vogne, som blev ødelagt ved branden i Boavista samme år. 06.05.2011: Motorvogn nr. 315 er ud af en serie på 16 vogne (nr. 300-15), som blev bygget af CCFP i 1929-30. 06.05.2011: Motorvogn 315 har store vinduer, som kan lukkes delvist op, og som om sommeren blev fjernet helt. I den periode var det på grund af den gode udluftning tilladt at ryge i vognene.
 06.05.2011: I motorvogn nr. 315 sad man højt i forhold til vinduets nederste kant, derfor det lille rækværk inden for panoramavinduet, som man vist godt kan tillade sig at kalde det. 06.05.2011: Bivogn nr. 18 blev bygget af CCFP i 1934 til drift sammen med motorvognene af serie 300-15. 06.05.2011: Bivogn nr. 18 har 5 vinduer, som kan lukkes delvist op, og som blev fjernet helt om sommeren, hvor man så til gengæld måtte ryge i vognen.
06.05.2011: Motorvogn nr. 373 var ud af en serie vogne, som blev bygget af STCP i 1947-49. På grund af deres udseende fik de øgenavnet “pipis”, som var datidens betegnelse for elegante og forfængelige personer. 06.05.2011: Bivogn nr. 25 var den ene ud af to vogne (med øgenavnet "pipis"), som STCP byggede på sine værksteder i slutningen af 1940'rne.06.05.2011: Bivogn nr. 25 var den ene ud af to vogne (med øgenavnet “pipis”), som STCP byggede på sine værksteder i slutningen af 1940rne. 06.05.2011: Bivogn nr. 25 kørte kun som bivogn i en kort periode, hvorefter den blev motoriseret. Vognen blev ført tilbage til sit oprindelige udseende i 1990.
06.05.2011: Motorvogn nr. 500 blev bygget af STCP i 1951. Der er tale om en prototype, som aldrig blev sat i serieproduktion, og som var den sidste sporvogn, som blev bygget i Porto. Den har bl.a. automatiske døre og elektrisk klokke, og så var det første vogn i Porto med siddepladser til vognstyrer og konduktør. 06.05.2011: Godsvogn nr. 66 var en af i alt 15 vogne, som blev brugt til at transportere kul fra S. Pedro da Cova minerne til el-værket i Massarelos. 06.05.2011: Ud over kul blev denne vogntype også brugt til transport af aske eller materialer til reparation af sporene.
06.05.2011: Godsvogn nr. 80 er en ud af 12 vogne, som blev brugt til at transportere kurve med fisk fra Matosinhos til Portos markeder. 06.05.2011: Mens kurvene med fisk blev anbragt på godsvognen, tog fiskerkonerne plads inde i motorvognen, som trak den af sted. Godsvogn nr. 80 er sandsynligvis bygget i 1932 af CCFP. 06.05.2011: Tårnvogn nr. 49 blev brugt til reparation af luftledningen. Platformen kunne manuelt løftes til en højde af 5,3 m over skinneoverkanten. I vognen var der et lille værksted med materialer til reparation af ledningen. Bygget af CCFP i 1932.
06.05.2011: Denne bil (“Hansa Lloyd”) blev købt i Tyskland i 1932. Fra dens løfteplatform kunne der foretages reparationsarbejder på luftledningen, og i kabinen var der plads til 5 arbejdere. 06.05.2011: BUT trolleybus med Metrovick motor. Vognen er fra 1958-59. Trolleybusserne var tænkt som sporvognenes afløser, og der kom endda dobbeltdækker trolleybusser i drift. Men trolleybusserne overlevede altså ikke sporvejen. .06.05.2011: Ud over det rullende materiel er der udstillet en række effekter som f.eks. uniformer.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*