Milanos sporvejsnet juni 2010

Signaturforklaring:
De røde tal markerer linjernes endestationer, mens de små sorte tal viser, hvor de enkelte linjer kørte.
De sorte streger er driftsstrækninger, mens de brun-orange streger er spor, der ikke indgik i den daglige drift.
Den grønne linje er den sidste rest af oplandssporvejene, som tidligere udgik fra Via Valtellina (det gule kvadrat) lidt nord for Stazione di Porta Garibaldi.
I pagt med italiensk tradition er betegnelser som via, viale, piazza mv. udeladt i stedbetegnelserne.
Kortet er udarbejdet på basis af et kort i Blickpunkt Straßenbahn nr. 1-2004, side 136.
Oversigt 2008-2010:
I perioden 2008-10 forhindrede to større anlægsarbejder dels sporvejsforbindelsen mellem Piazza della Repubblica og Stazione di Porta Garibaldi, dels sporvognstrafik langs Stazione Lambrate. Derfor kørte linje 29, 30 og 33 i en lang periode med midlertidigt ændret linjeføring.
Ringlinjerne 29/30 betjente ikke den nordvestlige del af ringlinjen, men vendte ved Stazione Centrale og Piazzale Aquileia.
Linje 33, der normalt kørte mellem Stazione Lambrate og Cacciatori delle Alpi, blev i 2008 ændret til kun at betjene kvarteret mellem Stazione Centrale og Lambrate med endestationer på henholdsvis Rimembranze di Lambrate og Sire Raul i hver sin ende af Stazione Lambrate.
I første omgang overtog linje 11 (normalt Bignami – Lambrate via Stazione Centrale) linje 33’s strækning mellem Stazione di Porta Garibaldi og Cacciatori delle Alpi. Imidlertid blev linje 11 nedlagt, da driften af linje 31 mellem Piazzale Lagosta og Cinisello begyndte 17.01.2009. Derfor overtog linje 7 fra denne dato strækningen til Cacciatori delle Alpi og kørte derfor ikke længere mellem Stazione di Porta Garibaldi og Piazza Cairoli/Piazza Castello i centrum.
De væsentligste ændringer pr. 14. juni 2010:
  • Linje 3 nedlægges mellem Piazza del Duomo og Piazzale Bausan.
  • Linje 2 forlænges fra Piazza del Duomo til Piazzale Bausan.
  • Linje 19 trækkes tilbage fra endestationen ved Piazza del Duomo til Piazza Castello.
  • Linje 27 omlægges i centrum, så den kører direkte mellem Piazza V Febbraio og Piazza del Duomo og ikke længere om ad Piazza Castello.
  • Linje 33 kører ikke længere til Piazza Sire Raul, men forlænges via Piazza della Repubblica og Stazione Centrale til Viale Lunigiana.
Total Page Visits: 518
Total Website Visits: 490854

Skriv en kommentar/besked (write a comment/message)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *