Driften

(Senest opdateret 28.03.2020).
.
Oversigt
(klik på ikonet til højre for det emne, du vil gå til).
  • Billetter og billetpriser
  • Stoppestederne
  • Destinationsskiltene
  • Gratister
.
Billetter og billetpriser
NB! Afsnittet om billetter og billetpriser er skrevet på basis af forholdene i Lissabon i 2008-09, men er dog ajourført med oplysning om priserne i 2020. Der kan være sket andre ændringer i løbet af de 11-12 år, der er gået siden da, men i princippet er det stadig de samme regler, der gælder.
Billetten i sin traditionelle papir- eller papform er af miljømæssige årsager på vej ud af Storlissabons trafiksystem. Til gengæld har man indført et elektronisk kort, 7 Colinas (dvs. Sete Colinas, som betyder 7 høje og hentyder til, at Lissabon siges at være bygget på syv høje).
Man kan lægge en række forskellige billettyper ind på dette kort, men det vil føre for vidt at gennemgå alle muligheder her. Kortet koster 0,50 € i anskaffelse, og vil man f.eks. bruge kortet til at rejse med Carris’ busser, sporvogne og funicularer, så kan man lægge et antal ture ind på kortet (koster omkring 0,85 € pr. tur, men der gives rabat, jo flere ture man lægger ind). Når man så stiger på f.eks. sporvognen, holder man kortet hen foran den gule kortaflæser, som først kontrollerer, at der er rejser på kortet. Derpå “hugger” den en af rejserne og meddeler på et digitalt display, hvor mange ture man nu har tilbage. Samtidig indkoder automaten starttidspunktet for den tur, man har påbegyndt, så man frit kan stige om på Carris’ rutenet den næste time. Det hele går meget hurtigt, og godkendelsen markeres med et bip og ved, at en grøn lampe lyser. Ved omstigning viser man blot kortet til den næste kortaflæser, som altså ikke snupper en ny tur, hvis man allerede har en gyldig tur på kortet. Derfor kan man heller ikke rejse to på samme kort, man kan ikke tvinge automaten til at lave to gyldige ture!
På samme måde kan man lave sig et kort til metroen, men kortene kan altså ikke bruges på kryds og tværs; kort købt til metroen kan kun bruges til denne, og kort købt til Carris kan kun bruges i sporvogne og busser. Skal man så også bruge færgeoverfarterne, er taksterne de samme, men det kræver altså også et selvstændigt kort. Der er altså slet ikke tale om takstfællesskab i den portugisiske hovedstad.
Man kan dog købe et fælleskort til Carris og metroen. For 1 zone (som dækker langt det meste af selve Lissabon) er prisen for en sådan tur 1,20 € (i 2020: 1,50 €). Når alle ture på kortet er brugt, kan man lægge nye ind, man behøver altså ikke købe et nyt kort.
En ny mulighed med 7 Colinas blev indført i 2007. Man kan vælge at lægge penge ind på kortet i stedet for rejser og bruge det kombineret mellem Carris og metro. Når så man stiger på sporvogn eller bus, trækker automaten det beløb, turen koster, og det samme sker ved indgangen til metroen. Når man lægger penge ind på kortet, gives der en bonus, som bliver større, jo større beløb, man lægger ind ad gangen. De første 4,95 € giver ingen bonus, men så stiger bonusbeløbet trinvist op til 0,75 € ved indsættelse af 10 €, som er det højeste beløb, man kan indsætte ad gangen. Kortet kan højest rumme 15 €.
7 Colinas kortet købes bl.a. i kiosker og andre butikker, som har aftale herom med Carris; men skulle man nu ikke have fået skaffet sig et kort, kan man godt stige om bord på de enmandsbetjente sporvogne og busser, idet man har en særlig “om bord” enkeltbillet. På remodelados kan man hos vognstyreren købe en enkeltbillet (Tarifa de Bordo), som kun gælder til turen i pågældende vogn (altså ikke en timebillet). Den er så lidt dyrere, 1,40 € (i 2020: 2,00 € i busser og 3,00 € i sporvogne). I ledvognene kan man ikke handle hos vognstyreren, men må trække sin billet i en automat. I Ascensorerne kan man i 2020 købe en billet på to rejser for 3,80 €, mens man i Santa Justa elevadoren må betale 5,30 € for op til to rejser, men så er der også adgang til udsigtsterrassen øverst oppe i tårnet.
Skulle man foretrække at opleve en sporvognstur med guide og være sikret en siddeplads på hele turen, kan man jo vælge at stige på en af turistsporvognene. Blot skal man gøre sig klart, at det sker til en lidt anden billetpris end de ovennævnte. En tur med turistsporvognen, som i 2020 hører under Yellow Bus systemet, ligger på en pris omkring de 20 € for en voksenbillet.
.
Stoppestederne
Skiltene ved stoppestederne er normalt rektangulære og gule samt påført rutenummeret for de linjer, der kører på strækningen. Digitaliserede stoppestedsskilte med oplysning om, hvor lang tid der er til næste vogn, findes kun i beskedent omfang på sporvejsnettet, f.eks. ved Cais do Sodré. Stoppestederne er ikke faste, så vognene standser kun, hvis der er passagerer ved stoppestedet, eller nogen har trykket stop inde i vognen.
.
Destinationsskiltene
Destinationsskiltene på remodelados – eller rettere omstillingen af dem – er et lille kuriøst kapitel for sig. Skiltekasserne sidder på vognens tag, og vognstyreren kan ikke inde i vognen se, hvad der står på destinationsskiltet. Når vedkommende så skal rulle skiltet frem eller tilbage foregår det med venstre hånd, mens han/hun stikker sin højre hånd ud ad fordøren og ved hjælp af et spejl holder øje med, at den rigtige destination kommer frem! Destinationsskiltene på bagperronen er alle enslydende. Der står bare CARREIRA – dvs. linje – efterfulgt af linjenummeret, og så kan man jo i hvert fald altid se, hvilken linje der lige smuttede fra én. På billedet herunder er skiltet endnu ikke drejet på plads, da linje 18 ikke kører til Prazeres, men derimod Ajuda.
.
Gratister
I Lissabon er gratister er meget synligt fænomen. Det findes især i form af specielt yngre mænd, der hopper på dørtrinet ved bagperronen lige efter starten og så kører gratis med udvendigt på vognen indtil næste stoppested. Her stiger de normalt af igen, lige før vognen standser. Skal de længere gentages sceancen det antal gange, der nu er behov for. Vognstyreren må rent logisk se, hvad der foregår, men kører altså videre, som om intet var hændt.
En gratist set inde fra bagperronen af en overfyldt linje 28E vogn. Det er åbenbart smartere at tage en tur ned ad Gloria-ascensoren på udvendig plads end at skulle betale for at komme ind i vognen.
En ung mand på vej ned ad Calçada Nova de São Francisco udvendigt på en linie 28E.
Man kan undre sig over adfærden hos disse unge mennesker. Selvfølgelig kører Gloria-ascensoren ikke stærkt, men de almindelige sporvogne når dog op på 40-50 km/h i tættrafikerede gader med masser af parkerede biler i vejsiden, og sporvognenes kørsel er jo ikke ligefrem stille og rolig, ligesom kraftige opbremsninger er hyppigt forekommende. Carris ser omvendt ikke ud til at gøre ret meget ved fænomenet.
Total Page Visits: 715
Total Website Visits: 550245

Skriv en kommentar/besked (write a comment/message)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *