Østbanen

(Noget redigeret 20.10.2020).
Introduktion
Fra 1978 til 1997 boede og arbejdede jeg i Store Heddinge på Stevns. På det tidspunkt var jeg endnu ikke blevet bilejer, så livsnerven rent trafikalt til det øvrige samfund, min “hjemmebane” så at sige, var Østbanen. Min oplevelse dengang var, at denne østsjællandske lokalbane levede en næsten konstant lukningstruet tilværelse i skyggen af de øvrige lokalbaner på Sjælland. Det virkede f.eks., som om Østbanen altid var den sidste af banerne på Sjælland, der fik fornyet materiellet, hvilket jo i den omtalte periode til gengæld kunne give interessante togoplevelser. Den 13. juni 2009 fik Østbanen nyt materiel i form af 5 Lint 41 togsæt til afløsning af Y-togene – endnu engang var Østbanen den sidste af de sjællandske baner, der fik nyt materiel – så derfor synes jeg, at jeg vil benytte lejligheden til at give et lille indtryk af Østbanens udvikling gennem de sidste godt 40 år.
Linjeføring
  • 110R:
    Køge – Egøje – Vallø – Grubberholm – Himlingøje – Hårlev –
    Lille Linde – Karise – Tokkerup – Faxe Syd – Kaxe Ladeplads
  • 210R:
    Køge – Egøje – Vallø – Grubberholm – Himlingøje – Hårlev –
    Varpelev – Klippinge – St. Heddinge – Rødvig
Fra 13.12.2020 forlænges Østbanen til Roskilde, da Region Sjælland overtager trafikkøberansvaret fra staten på denne strækning. Dermed er Østbanen ifølge Region Sjælland et stykke kritisk infrastruktur, som forbinder Stevns og Faxe Kommuner med Køge og Roskilde og dermed både med statsbanerne og med S-togsnettet.
Det er togene mellem Faxe Ladeplads og Køge, der forlænges helt til Roskilde med halvtimesdrift. Der bliver også forbindelse hver halve time mellem stationerne på Rødvig-strækningen, men her må alle skifte tog i Hårlev!
Østbanen Faxe Ladeplads/Rødvig – Hårlev – Køge forlænges 13.12.2020 fra Køge til Roskilde.
Billeder
02.08.1978: ØSJS M2 i spidsen for et lille arbejdstog i St. Heddinge. Vognen anskaffedes fra DSB i 1956 og anvendtes efter 1972 udelukkende af baneafdelingen på Østbanen. Vognen blev bygget i 1928 af De Forenede Automobilfabrikker, og den udgik af driften i 1989, hvor den blev overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub.02.08.1978: ØSJS M2 i spidsen for et lille arbejdstog i St. Heddinge. Vognen anskaffedes fra DSB i 1956 og anvendtes efter 1972 udelukkende af baneafdelingen på Østbanen. Vognen blev bygget i 1928 af De Forenede Automobilfabrikker, og den udgik af driften i 1989, hvor den blev overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub.
03.08.1978: Østbanen indkøbte i foråret 1974 et antal svenske skinnebusser - de såkaldte “daddelæsker” - som reserve for Y-togene og til erstatning for banens gamle danske skinnebusser. To af motorvognene (MB21 og MB22) blev ommalet i Østbanens på det tidspunkt nye design. Her ses den ene af disse vogne på Hårlev Station. Begge vogne udrangeredes i 1985.03.08.1978: Østbanen indkøbte i foråret 1974 et antal svenske skinnebusser – de såkaldte “daddelæsker” – som reserve for Y-togene og til erstatning for banens gamle danske skinnebusser. To af motorvognene (MB 21 og MB 22) blev ommalet i Østbanens på det tidspunkt nye design. Her ses den ene af disse vogne på Hårlev Station. Begge vogne udrangeredes i 1985.
03.08.1978: Dobbelttog bestående af forrest en dobbeltvogn (Ym+Ys) og bagest en solomotorvogn (Ym). Disse tog leveredes til Østbanen i 1974. Toget ankommer her fra Køge til Hårlev Station, hvor de to vogne kobles fra hinanden. Herefter fortsætter den forreste dobbeltvogn til Fakse Ladeplads, mens solomotorvognen returnerer ad sporet til højre mod Rødvig.03.08.1978: Dobbelttog bestående af forrest en dobbeltvogn (Ym+Ys) og bagest en solomotorvogn (Ym). Disse tog leveredes til Østbanen i 1974. Toget ankommer her fra Køge til Hårlev Station, hvor de to vogne kobles fra hinanden. Herefter fortsætter den forreste dobbeltvogn til Fakse Ladeplads, mens solomotorvognen returnerer ad sporet til højre mod Rødvig.
03.08.1978: Endnu i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne kunne man opleve godstog på Østbanen. På billedet forlader eftermiddagsgodstoget fra Fakse Ladeplads/Fakse her Hårlev Station med Østbanens diesellokomotiv M9 i spidsen. Lokomotivet blev bygget af Frichs i 1953. Østbanen har haft to diesellokomotiver af denne type. M9 blev i 1993 erhvervet af Østsjællandske Jernbaneklub.03.08.1978: Endnu i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne kunne man opleve godstog på Østbanen. På billedet forlader eftermiddagsgodstoget fra Fakse Ladeplads/Fakse her Hårlev Station med Østbanens diesellokomotiv M9 i spidsen. Lokomotivet blev bygget af Frichs i 1953. Østbanen har haft to diesellokomotiver af denne type. M9 blev i 1993 erhvervet af Østsjællandske Jernbaneklub.
Marts 1979: Kort efter at Østbanen havde købt de første to svenske skinnebusser og ommalet dem i banens designfarver, anskaffedes endnu en motorvogn (MB 23), som beholdt sin oprindelige svenske bemaling. Yderligere to motorvogne i samme farve købtes i 1978 og fik nr. MB24 og MB25. Det er en af disse vogne, som her ses på St. Heddinge Station. MB23 og 24 blev udrangeret i 1985, mens MB25 solgtes til OHJ-HTJ samme år.Marts 1979: Kort efter at Østbanen havde købt de første to svenske skinnebusser og ommalet dem i banens designfarver, anskaffedes endnu en motorvogn (MB 23), som beholdt sin oprindelige svenske bemaling. Yderligere to motorvogne i samme farve købtes i 1978 og fik nr. MB24 og MB25. Det er en af disse vogne, som her ses på St. Heddinge Station. MB23 og 24 blev udrangeret i 1985, mens MB25 solgtes til OHJ-HTJ samme år.
April 1980: På grund af for mange nedbrud med de to diesellokomotiver M8 og M9 lejede Østbanen i marts 1979 dette MaK lokomotiv af Köln-Bonner Eisenbahn. Lokomotivet, der her ses på Hårlev Station, stammede fra 1958. Senere i 1979 købte Østbanen lokomotivet, som omlitreredes til ØSJS M10 og sidenhen blev ommalet i Østbanens farver. Lokomotivet var i drift indtil 1994, hvor det erhvervedes af en privatperson.April 1980: På grund af for mange nedbrud med de to diesellokomotiver M8 og M9 lejede Østbanen i marts 1979 dette MaK lokomotiv af Köln-Bonner Eisenbahn. Lokomotivet, der her ses på Hårlev Station, stammede fra 1958. Senere i 1979 købte Østbanen lokomotivet, som omlitreredes til ØSJS M10 og sidenhen blev ommalet i Østbanens farver. Lokomotivet var i drift indtil 1994, hvor det erhvervedes af en privatperson.
April 1980: To tidligere Cl-vogne fra DSB erhvervet af Østbanen i slutningen af 1970'erne. Vognene på billedet er ØSJS nr. B52 og B53. Banen havde endnu en vogn af denne type, nr. B54. Vognene blev af og til set i drift i lokomotivtrukne persontog, men allerede i 1984 blev de hensat, og de udrangeredes i 1988. B53 erhvervedes af Østsjællandske Jernbaneklub.April 1980: To tidligere Cl-vogne fra DSB erhvervet af Østbanen i slutningen af 1970’erne. Vognene på billedet er ØSJS nr. B52 og B53. Banen havde endnu en vogn af denne type, nr. B54. Vognene blev af og til set i drift i lokomotivtrukne persontog, men allerede i 1984 blev de hensat, og de udrangeredes i 1988. B53 erhvervedes af Østsjællandske Jernbaneklub.
April 1980: I forbindelse med S-banens forlængelse til Køge, blev stationen fuldstændig bygget om og den gamle stationsbygning revet ned. Her ses et Østbanetog ved en endnu ikke færdiganlagt perron på Køge Station. Forrest MB23, 24 eller 25 mod Fakse Ladeplads og bagest MB21 eller 22 mod Rødvig. Begge vogne blev købt brugt af Østbanen i 1974.April 1980: I forbindelse med S-banens forlængelse til Køge, blev stationen fuldstændig bygget om og den gamle stationsbygning revet ned. Her ses et Østbanetog ved en endnu ikke færdiganlagt perron på Køge Station. Forrest MB23, 24 eller 25 mod Fakse Ladeplads og bagest MB21 eller 22 mod Rødvig. Begge vogne blev købt brugt af Østbanen i 1974.
Maj 1980: Denne svenske skinnebus, HTJ S27, blev oprindelig købt af Holbæk Privatbaner allerede i 1962. I 1977 solgtes den til Hads-Ning Herreders Jernbane, hvorfra Østbanen købte den i 1978. Banen solgte dog vognen videre til Dansk Jernbane-Klub i 1982.Maj 1980: Denne svenske skinnebus, HTJ S27, blev oprindelig købt af Holbæk Privatbaner allerede i 1962. I 1977 solgtes den til Hads-Ning Herreders Jernbane, hvorfra Østbanen købte den i 1978. Banen solgte dog vognen videre til Dansk Jernbane-Klub i 1982.
Maj 1980: På et fjernt sidespor på Hårlev Station ses OHJ S42, som Holbæk Privatbaner erhvervede i 1971 fra en svensk privatbane. I 1977 videresolgtes vognen til Hads-Ning Herreders Jernbane, som så igen videresolgte vognen til Østbanen året efter. Vognen udrangeredes i 1982.Maj 1980: På et fjernt sidespor på Hårlev Station ses OHJ S42, som Holbæk Privatbaner erhvervede i 1971 fra en svensk privatbane. I 1977 videresolgtes vognen til Hads-Ning Herreders Jernbane, som så igen videresolgte vognen til Østbanen året efter. Vognen udrangeredes i 1982.
Maj 1980: Diesellokomotivet ØSJS M1 “David” på Hårlev Station. Det oprindelige lokomotiv stammer fra 1932, men det har været gennem flere ombygninger og hos flere jernbaneselskaber, før det i 1968 blev købt af Østbanen, hvor det ikke særligt stærke lokomotiv blev anvendt i lette godstog og til rangering på baneterrænet i Hårlev. M1 solgtes i 1981 til en privat ejer, og efter yderligere et par ejerskifter endte det i 1993 hos Østsjællandske Jernbaneklub.Maj 1980: Diesellokomotivet ØSJS M1 “David” på Hårlev Station. Det oprindelige lokomotiv stammer fra 1932, men det har været gennem flere ombygninger og hos flere jernbaneselskaber, før det i 1968 blev købt af Østbanen, hvor det ikke særligt stærke lokomotiv blev anvendt i lette godstog og til rangering på baneterrænet i Hårlev. M1 solgtes i 1981 til en privat ejer, og efter yderligere et par ejerskifter endte det i 1993 hos Østsjællandske Jernbaneklub.
Maj 1980: Som et symbol på den forsvindende godstrafik ses ØSJS M1 “David” her foran et par lettere udrangeringsmodne godsvogne på baneterrænet ved Hårlev Station.Maj 1980: Som et symbol på den forsvindende godstrafik ses ØSJS M1 “David” her foran et par lettere udrangeringsmodne godsvogne på baneterrænet ved Hårlev Station.
Juni 1980: Y-vogntog fra Køge lige før Karise Station.Juni 1980: Y-vogntog fra Køge lige før Karise Station.
Juni 1980: Skinnebussen ØSJS SM17 købte Østbanen i 1966 hos Nordfyenske Jernbane (NFJ). Vognen leveredes oprindelig til NFJ som påhængsvogn, men den ombyggedes i 1955 til motorvogn. I 1977 købte Østsjællandske Jernbaneklub vognen, som her ses på et sidespor i Rødvig. Vognen ophuggedes i 1983.Juni 1980: Skinnebussen ØSJS SM17 købte Østbanen i 1966 hos Nordfyenske Jernbane (NFJ). Vognen leveredes oprindelig til NFJ som påhængsvogn, men den ombyggedes i 1955 til motorvogn. I 1977 købte Østsjællandske Jernbaneklub vognen, som her ses på et sidespor i Rødvig. Vognen ophuggedes i 1983.
Juli 1982: Fra midten af 1960'erne og frem til 1990 havde Østbanen nogle direkte afgange til og fra Roskilde. På billedet ses en af Østbanens solomotorvogne (Ym1 eller Ym2) midtvejs mellem Ølby og Køge umiddelbart før, den kører under viadukten under Københavnsvej. I forbindelse med S-banens forlængelse til Køge i 1983 blev hele sporarealet mellem Køge og Ølby stationer totalrenoveret.Juli 1982: Fra midten af 1960’erne og frem til 1990 havde Østbanen nogle direkte afgange til og fra Roskilde. På billedet ses en af Østbanens solomotorvogne (Ym1 eller Ym2) midtvejs mellem Ølby og Køge umiddelbart før, den kører under viadukten under Københavnsvej. I forbindelse med S-banens forlængelse til Køge i 1983 blev hele sporarealet mellem Køge og Ølby stationer totalrenoveret.
Juli 1982: Solomotorvogn Ym1 eller 2 på Roskilde Station i direkte tog til Fakse Ladeplads. Både Ym1 og 2 blev ombygget til tovognstog i henholdsvis 1985 og 1995. Ym1 blev koblet fast sammen med Ys11 og Ym2 med Ys12. Ys12 var en overtallig styrevogn fra Nærumbanen. Ombygningen blev foretaget på Østbanens værksted i Hårlev.Juli 1982: Solomotorvogn Ym1 eller 2 på Roskilde Station i direkte tog til Fakse Ladeplads. Både Ym1 og 2 blev ombygget til tovognstog i henholdsvis 1985 og 1995. Ym 1 blev koblet fast sammen med Ys11 og Ym2 med Ys12. Ys12 var en overtallig styrevogn fra Nærumbanen. Ombygningen blev foretaget på Østbanens værksted i Hårlev.
August 1982: En svensk “daddelæske” på Klippinge Station.August 1982: En svensk “daddelæske” på Klippinge Station.
August 1982: Østbanens diesellokomotiv M9 i spidsen for B52 og B53 i et direkte persontog mellem Roskilde og Fakse Ladeplads. Toget kører her ind på Hårlev Station.August 1982: Østbanens diesellokomotiv M9 i spidsen for B52 og B53 i et direkte persontog mellem Roskilde og Fakse Ladeplads. Toget kører her ind på Hårlev Station.
August 1982: Østbanens diesellokomotiv M9 i spidsen for B52 og B53 i et direkte persontog mellem Roskilde og Fakse Ladeplads. Toget er netop ankommet til Roskilde Station i morgenmyldretiden.August 1982: Østbanens diesellokomotiv M9 i spidsen for B52 og B53 i et direkte persontog mellem Roskilde og Fakse Ladeplads. Toget er netop ankommet til Roskilde Station i morgenmyldretiden.
Oktober 1982: Y-tog motorvogn Ym1 eller Ym2 på Rødvig Station.Oktober 1982: Y-tog motorvogn Ym1 eller Ym2 på Rødvig Station.
Juni 1983: En af de svenske “daddelæsker”, MB26 på Fakse Ladeplads Station. Vognen, der var bygget i 1954, kom til Østbanen i 1982 og solgtes videre til OHJ i 1985.Juni 1983: En af de svenske “daddelæsker”, MB26 på Fakse Ladeplads Station. Vognen, der var bygget i 1954, kom til Østbanen i 1982 og solgtes videre til OHJ i 1985.
Juli 1983: Diesellokomotiv M9 i spidsen for et godstog på St. Heddinge Station.Juli 1983: Diesellokomotiv M9 i spidsen for et godstog på St. Heddinge Station.
August 1983: Ym+Ys passerer forbi Lille Heddinge trinbræt kort før dettes nedlæggelse i september 1983.August 1983: Ym+Ys passerer forbi Lille Heddinge trinbræt kort før dettes nedlæggelse i september 1983.
24.09.1983: Ym+Ys på Køge Station. Der flages for indvielsen af S-togsstrækningen mellem Solrød og Køge. Tilpasningen til S-toget betød, at driften på Østbanen skulle effektiviseres, og det skete ved nedlæggelse af en række små holdesteder.24.09.1983: Ym+Ys på Køge Station. Der flages for indvielsen af S-togsstrækningen mellem Solrød og Køge. Tilpasningen til S-toget betød, at driften på Østbanen skulle effektiviseres, og det skete ved nedlæggelse af en række små holdesteder.
03.12.1983: Ym+Ys på St. Heddinge Station.03.12.1983: Ym+Ys på St. Heddinge Station.
September 1985: Udflugtstog passerer St. Heddinge Station med banens M9 i spidsen.September 1985: Udflugtstog passerer St. Heddinge Station med banens M9 i spidsen.
Juni 1986: I perioden 1981-87 blev Østbanens spor udskiftet til 37,5 kg/m langskinnespor på betonsveller lagt i skærveballast. I sommeren 1986 var turen kommet til strækningen mellem Rødvig og Klippinge. Man startede mellem Rødvig og St. Heddinge, som således i et par uger var endestation for toget fra Køge. Passagerer mellem St. Heddinge og Rødvig måtte tage bussen. Østbanens bus nr. 119 ses her ved St. Heddinge Station. Bussen er en Volvo type B5860 fra 1978 bygget på Aabenraa Karrosserifabrik. Østbanen solgte vognen til L. Christensen i Bindslev i 1990.Juni 1986: I perioden 1981-87 blev Østbanens spor udskiftet til 37,5 kg/m langskinnespor på betonsveller lagt i skærveballast. I sommeren 1986 var turen kommet til strækningen mellem Rødvig og Klippinge. Man startede mellem Rødvig og St. Heddinge, som således i et par uger var endestation for toget fra Køge. Passagerer mellem St. Heddinge og Rødvig måtte tage bussen. Østbanens bus nr. 119 ses her ved St. Heddinge Station. Bussen er en Volvo type B5860 fra 1978 bygget på Aabenraa Karrosserifabrik. Østbanen solgte vognen til L. Christensen i Bindslev i 1990.
Juni 1986: To Y-tog på St. Heddinge Station, mens den i forbindelse med sporarbejder fungerede som endestation. Toget til venstre venter på at returnere til Hårlev og Køge, mens toget i baggrunden til højre er parkeret dagen igennem og venter på at blive indsat i eftermiddagsmyldretiden.Juni 1986: To Y-tog på St. Heddinge Station, mens den i forbindelse med sporarbejder fungerede som endestation. Toget til venstre venter på at returnere til Hårlev og Køge, mens toget i baggrunden til højre er parkeret dagen igennem og venter på at blive indsat i eftermiddagsmyldretiden.
Juni 1986: En stak betonsveller venter på at blive kørt ud på strækningen mellem St. Heddinge og Rødvig. Y-toget er ikke på vej mod Rødvig, men er bortrangeret og afventer indsættelse i driften i eftermiddagsmyldretiden. St. Heddinge Station.Juni 1986: En stak betonsveller venter på at blive kørt ud på strækningen mellem St. Heddinge og Rødvig. Y-toget er ikke på vej mod Rødvig, men er bortrangeret og afventer indsættelse i driften i eftermiddagsmyldretiden. St. Heddinge Station.
Juni 1986: ØSJS M2 (anskaffet fra DSB i 1956) blev efter 1972 udelukkende anvendt af baneafdelingen på Østbanen og ses her i arbejde på strækningen mellem St. Heddinge og Rødvig.Juni 1986: ØSJS M2 (anskaffet fra DSB i 1956) blev efter 1972 udelukkende anvendt af baneafdelingen på Østbanen og ses her i arbejde på strækningen mellem St. Heddinge og Rødvig.
Juni 1986: ØSJS M2 i arbejde på strækningen mellem St. Heddinge og Rødvig.Juni 1986: ØSJS M2 i arbejde på strækningen mellem St. Heddinge og Rødvig.
Juni 1986: Et af Østbanens arbejdskøretøjer i gang med arbejdet i forbindelse med sporfornyelsen mellem St. Heddinge og Rødvig. Det drejer sig om motortrolje MT102, som her kører ud fra St. Heddinge Station mod Rødvig.Juni 1986: Et af Østbanens arbejdskøretøjer i gang med arbejdet i forbindelse med sporfornyelsen mellem St. Heddinge og Rødvig. Det drejer sig om motortrolje MT102, som her kører ud fra St. Heddinge Station mod Rødvig.
Juni 1985: Østbanen MT102 var oprindelig en Scania skinnebus fra 1952-53. Den kørte på Horsens-Odder Jernbane indtil dennes nedlæggelse i 1967. Østbanen købte vognen, som fik nr. Sm 14. I 1978-79 udgik den af driften og ombyggedes til MT 102. Ved ombygningen fjernedes det meste af passagerkabinen, som erstattedes af et lad med kran, og det, der blev til overs af passagerkabinen samt de to frontpartier, blev bygget sammen til en lille førerkabine. Fartøjet blev renoveret i 1995, men udrangeredes så i 2003, hvor det blev overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub.Juni 1985: Østbanen MT102 var oprindelig en Scania skinnebus fra 1952-53. Den kørte på Horsens-Odder Jernbane indtil dennes nedlæggelse i 1967. Østbanen købte vognen, som fik nr. Sm 14. I 1978-79 udgik den af driften og ombyggedes til MT 102. Ved ombygningen fjernedes det meste af passagerkabinen, som erstattedes af et lad med kran, og det, der blev til overs af passagerkabinen samt de to frontpartier, blev bygget sammen til en lille førerkabine. Fartøjet blev renoveret i 1995, men udrangeredes så i 2003, hvor det blev overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub.
Juni 1986: Østbanens solomotorvogn Ym2 på St. Heddinge Station under sporrenoveringen i 1986. Vognen kørte i pendulfart mellem St. Heddinge og Rødvig, mens sporarbejderne foregik mellem St. Heddinge og Klippinge.Juni 1986: Østbanens solomotorvogn Ym2 på St. Heddinge Station under sporrenoveringen i 1986. Vognen kørte i pendulfart mellem St. Heddinge og Rødvig, mens sporarbejderne foregik mellem St. Heddinge og Klippinge.
Juni 1986: Sporarbejdet mellem St. Heddinge og Klippinge i fuld gang. St. Heddinge Station.Juni 1986: Sporarbejdet mellem St. Heddinge og Klippinge i fuld gang. St. Heddinge Station.
Juni 1986: Sporarbejde mellem St. Heddinge og Klippinge, som anes i baggrunden. Sporene rettes til.Juni 1986: Sporarbejde mellem St. Heddinge og Klippinge, som anes i baggrunden. Sporene rettes til.
Juni 1986: Østbanen M 10 fremfører skærvetog mellem Klippinge og St. Heddinge omkring det sted, hvor tidligere Råby Trinbræt lå.Juni 1986: Østbanen M 10 fremfører skærvetog mellem Klippinge og St. Heddinge omkring det sted, hvor tidligere Råby Trinbræt lå.
Juni 1986: Tungtlæssede skærvevogne mellem Klippinge og St. Heddinge.Juni 1986: Tungtlæssede skærvevogne mellem Klippinge og St. Heddinge.
Juni 1986: Skærvevognenes last fyldes ned mellem skinnerne.Juni 1986: Skærvevognenes last fyldes ned mellem skinnerne.
Juli 1986: Efter endt sporrenovering mellem Hårlev og Rødvig ses et Y-tog, der krydser Frøslevvej i St. Heddinge på vej mod Rødvig.Juli 1986: Efter endt sporrenovering mellem Hårlev og Rødvig ses et Y-tog, der krydser Frøslevvej i St. Heddinge på vej mod Rødvig.
Juli 1986: Y-tog på nye spor på vej mod Rødvig mellem Klippinge og St. Heddinge (ved det nedlagte Råby trinbræt).Juli 1986: Y-tog på nye spor på vej mod Rødvig mellem Klippinge og St. Heddinge (ved det nedlagte Råby trinbræt).
Juli 1986: Y-tog på Roskilde Station en tidlig morgen i begyndelsen af juli. Toget er en direkte forbindelse til Fakse Ladeplads.Juli 1986: Y-tog på Roskilde Station en tidlig morgen i begyndelsen af juli. Toget er en direkte forbindelse til Fakse Ladeplads.
08.06.1988: Østbanens diesellokomotiv M10 med mindre godstog en regnvejrsdag på Køge Station.08.06.1988: Østbanens diesellokomotiv M10 med mindre godstog en regnvejrsdag på Køge Station.
09.06.1988: 6-vogns Y-tog på vej fra Køge mod Hårlev. Billedet er taget fra Søndre Viaduktvej.09.06.1988: 6-vogns Y-tog på vej fra Køge mod Hårlev. Billedet er taget fra Søndre Viaduktvej.
08.08.1992: IC3 tog bestående af MFA 5059, FF 5459 og MFB 5259 blev i Køge navngivet “Ivar Huitfeldt” - eller som det fremgår af billedet - “Hvitfeldt”. “Ivar Huitfeldt” var en dansk søhelt, som omkom under slaget i Køge Bugt i 1710. Efter navngivningen kom toget på en kort præsentationstur til Klippinge Station.08.08.1992: IC3 tog bestående af MFA 5059, FF 5459 og MFB 5259 blev i Køge navngivet “Ivar Huitfeldt” – eller som det fremgår af billedet – “Hvitfeldt”. “Ivar Huitfeldt” var en dansk søhelt, som omkom under slaget i Køge Bugt i 1710. Efter navngivningen kom toget på en kort præsentationstur til Klippinge Station.
08.08.1992: IC3 tog “Ivar Hvitfeldt” på vej ind på Klippinge Station.08.08.1992: IC3 tog “Ivar Hvitfeldt” på vej ind på Klippinge Station.
08.08.1992: “Ivar Hvitfeldt” på Klippinge Station. Som det måske fremgår af billedet, var besøget ikke det store tilløbsstykke - selv manden på perronen synes ikke at være vildt anfægtet af det “fornemme” besøg.08.08.1992: “Ivar Hvitfeldt” på Klippinge Station. Som det måske fremgår af billedet, var besøget ikke det store tilløbsstykke – selv manden på perronen synes ikke at være vildt anfægtet af det “fornemme” besøg.
08.08.1992: Efter et kort ophold på Klippinge Station returnerede “Ivar Hvitfeldt” til Køge, og der har vist ikke senere været besøg af IC3 tog på Østbanen.08.08.1992: Efter et kort ophold på Klippinge Station returnerede “Ivar Hvitfeldt” til Køge, og der har vist ikke senere været besøg af IC3 tog på Østbanen.
Juli 1994: I forbindelse med et åbent hus arrangement på Østbanen blev der kørt med veterantog i et omfang, man vist aldrig har set før eller siden på banen, der ellers ofte stiller skinnerne til rådighed for veterantog. På billedet ses ØSJS nr. 6, som var blevet færdigrestaureret i 1993, tilbage i sit “rette element” på Hårlev Station.Juli 1994: I forbindelse med et åbent hus arrangement på Østbanen blev der kørt med veterantog i et omfang, man vist aldrig har set før eller siden på banen, der ellers ofte stiller skinnerne til rådighed for veterantog. På billedet ses ØSJS nr. 6, som var blevet færdigrestaureret i 1993, tilbage i sit “rette element” på Hårlev Station.
Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 på Hårlev Station. Lokomotivet er netop ankommet fra Fakse Ladeplads og holder parat til at bringe vognstammen videre til Rødvig.Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 på Hårlev Station. Lokomotivet er netop ankommet fra Fakse Ladeplads og holder parat til at bringe vognstammen videre til Rødvig.
Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 på vej ud fra Hårlev Station på vej mod Rødvig.Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 på vej ud fra Hårlev Station på vej mod Rødvig.
Juli 1994 (åbent hus): Et lille indtryk af den togstamme, som ØSJS nr. 6 trak rundt på Østbanen denne dag. På billedet er togstammen på vej ad sporet mod Rødvig.Juli 1994 (åbent hus): Et lille indtryk af den togstamme, som ØSJS nr. 6 trak rundt på Østbanen denne dag. På billedet er togstammen på vej ad sporet mod Rødvig.
Juli 1994 (åbent hus): Der fyres godt op under kedlerne i ØSJS nr. 6, og det godt fyldte tog kan begive sig på vej mod Rødvig.Juli 1994 (åbent hus): Der fyres godt op under kedlerne i ØSJS nr. 6, og det godt fyldte tog kan begive sig på vej mod Rødvig.
Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 på vej tilbage fra Rødvig mod Hårlev. Toget ses her ved en af overkørslerne mellem Klippinge og Hårlev.Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 på vej tilbage fra Rødvig mod Hårlev. Toget ses her ved en af overkørslerne mellem Klippinge og Hårlev.
Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 ankommer med sin togstamme fra Rødvig til Hårlev Station.Juli 1994 (åbent hus): ØSJS nr. 6 ankommer med sin togstamme fra Rødvig til Hårlev Station.
Juli 1994 (åbent hus): Stor trængsel af rejsende på Hårlev Station. Som det fremgår af billedet var ØSJS nr. 6 ikke den eneste trækkraft i aktion denne dag - også “Kong Hother” var på arbejde.Juli 1994 (åbent hus): Stor trængsel af rejsende på Hårlev Station. Som det fremgår af billedet var ØSJS nr. 6 ikke den eneste trækkraft i aktion denne dag – også “Kong Hother” var på arbejde.
Juli 1994 (åbent hus): DSB MX nr. 1023 fra 1961 blev i 1989 købt af Østbanen og blev ommalet i banens design. På Østbanen omlitreredes lokomotivet til MX nr. 41 og fik navnet “Kong Hother”.Juli 1994 (åbent hus): DSB MX nr. 1023 fra 1961 blev i 1989 købt af Østbanen og blev ommalet i banens design. På Østbanen omlitreredes lokomotivet til MX nr. 41 og fik navnet “Kong Hother”.
Juli 1994 (åbent hus): En nyere veterantogsstamme end den, ØSJS nr. 6 kørte, på Hårlev Station. Stammen bestod af to passagervogne (en fra HTJ og en fra DSB) samt den nyrestaurerede Tuborg-vogn og Østbanens egen tankvogn.Juli 1994 (åbent hus): En nyere veterantogsstamme end den, ØSJS nr. 6 kørte, på Hårlev Station. Stammen bestod af to passagervogne (en fra HTJ og en fra DSB) samt den nyrestaurerede Tuborg-vogn og Østbanens egen tankvogn.
Juli 1994 (åbent hus): Et sjældent syn på Østbanen. Y-tog på vej mod Rødvig og veterantog med “Kong Hother” i spidsen på vej mod Køge kører samtidig ud fra Hårlev Station.Juli 1994 (åbent hus): Et sjældent syn på Østbanen. Y-tog på vej mod Rødvig og veterantog med “Kong Hother” i spidsen på vej mod Køge kører samtidig ud fra Hårlev Station.
Juli 1994 (åbent hus): “Kong Hother” på Køge Station med blandet veterantog.Juli 1994 (åbent hus): “Kong Hother” på Køge Station med blandet veterantog.
Juli 1994 (åbent hus): “Kong Hother” ankommer med veterantogstamme til Hårlev Station.Juli 1994 (åbent hus): “Kong Hother” ankommer med veterantogstamme til Hårlev Station.
Juli 1994 (åbent hus): Ud over “Kong Hother” anskaffede Østbanen yderligere 3 MX-lokomotiver fra DSB, MX1005 (i 1991), MX1006 (med navnet “Elverkongen”) og MX1003 (begge i 1992). De to førstnævnte kom i drift på Østbanen med henholdsvis nr. MX42 og MX43, mens den sidstnævnte blev brugt til reservedele. Mx nr. 43 ses her foran den gamle remise i Hårlev.Juli 1994 (åbent hus): Ud over “Kong Hother” anskaffede Østbanen yderligere 3 MX-lokomotiver fra DSB, MX1005 (i 1991), MX1006 (med navnet “Elverkongen”) og MX1003 (begge i 1992). De to førstnævnte kom i drift på Østbanen med henholdsvis nr. MX42 og MX43, mens den sidstnævnte blev brugt til reservedele. Mx nr. 43 ses her foran den gamle remise i Hårlev.
Juli 1994 (åbent hus): Østbanens nye værksted, der blev færdigt i løbet af 1993. Forrest ses et par Y-tog og bagest styrevogn Ys25 fra Nærumbanen. Vognen blev overtaget af Østbanen i 1994 og ombygget til styrevogn Ys12 til fast sammenkobling med Østbanens tidligere solomotorvogn Ym2.Juli 1994 (åbent hus): Østbanens nye værksted, der blev færdigt i løbet af 1993. Forrest ses et par Y-tog og bagest styrevogn Ys25 fra Nærumbanen. Vognen blev overtaget af Østbanen i 1994 og ombygget til styrevogn Ys12 til fast sammenkobling med Østbanens tidligere solomotorvogn Ym2.
Juli 1994 (åbent hus): Y-tog bestående af Ys13 og Ym3 fra 1974 i Østbanens nye værksted.<Juli 1994 (åbent hus): Y-tog bestående af Ys13 og Ym3 fra 1974 i Østbanens nye værksted.
Juli 1994 (åbent hus): Nærumbanens styrevogn Ys 25 under ombygning til Østbanen Ys 12 i Østbanens værksted.Juli 1994 (åbent hus): Nærumbanens styrevogn Ys 25 under ombygning til Østbanen Ys 12 i Østbanens værksted.
Juli 1994 (åbent hus): Ligesom det var tilfældet med Østbanens Ym2 fik også Nærumbanens styrevogn Ys25 fjernet den ene front og erstattet denne med det sædvanlige stumpe overgangsparti.Juli 1994 (åbent hus): Ligesom det var tilfældet med Østbanens Ym2 fik også Nærumbanens styrevogn Ys25 fjernet den ene front og erstattet denne med det sædvanlige stumpe overgangsparti.
En søndag i august 1992: Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog Havheksen på St. Heddinge Station.En søndag i august 1992: Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog Havheksen på St. Heddinge Station.
En søndag i august 1992: Havheksen krydser Vestergade i St. Heddinge på vej mod Rødvig.En søndag i august 1992: Havheksen krydser Vestergade i St. Heddinge på vej mod Rødvig.
En søndag i august 1992: Havheksen på vej ind mod St. Heddinge Station efter at have krydset omfartsvejen syd for byen.En søndag i august 1992: Havheksen på vej ind mod St. Heddinge Station efter at have krydset omfartsvejen syd for byen.
April 1996: Y-tog (Ys16 og Ym6) ved Fakse Syd Station.April 1996: Y-tog (Ys16 og Ym6) ved Fakse Syd Station.
30.06.2009: Selv om Østbanen den 13. juni 2009 fik nye Lint 41 tog, var ingen af disse nye togsæt i drift 30.06.2009 om formiddagen. Alle vognløb gennemførtes med Y-tog. På billedet skimtes tre af de nye togsæt bag Y-toget på sporarealet ved banens værkstedsbygninger i Hårlev.30.06.2009: Selv om Østbanen den 13. juni 2009 fik nye Lint 41 tog, var ingen af disse nye togsæt i drift 30.06.2009 om formiddagen. Alle vognløb gennemførtes med Y-tog. På billedet skimtes tre af de nye togsæt bag Y-toget på sporarealet ved banens værkstedsbygninger i Hårlev.
30.06.2009: Østbanens remise og værkstedsbygning i Hårlev. Man skimter et af de nye Lint 41 togsæt i den højre åbne port. Ingen af de nye tog var ude at køre denne dag.30.06.2009: Østbanens remise og værkstedsbygning i Hårlev. Man skimter et af de nye Lint 41 togsæt i den højre åbne port. Ingen af de nye tog var ude at køre denne dag.
30.06.2009: Morgenmyldretidstog bestående af to Y-togssæt (nærmest Ys14 og Ym4 til Rødvig og længst borte Ys15 og Ym5 til Fakse Ladeplads). Alle vognene, der er fra 1974, ses her på Køge Station tidligt om morgenen.30.06.2009: Morgenmyldretidstog bestående af to Y-togssæt (nærmest Ys14 og Ym4 til Rødvig og længst borte Ys15 og Ym5 til Fakse Ladeplads). Alle vognene, der er fra 1974, ses her på Køge Station tidligt om morgenen.
30.06.2009: Ys15 og Ym5  fra 1974 på Hårlev Station på vej mod Fakse Ladeplads. Ys15 leveredes fra Uerdingen i 1974 som Ys13, men omlitreredes til Ys15 i 1983.30.06.2009: Ys15 og Ym5 fra 1974 på Hårlev Station på vej mod Fakse Ladeplads. Ys15 leveredes fra Uerdingen i 1974 som Ys13, men omlitreredes til Ys15 i 1983.
30.06.2009: Y-tog bestående af Ys17 og Ym7 (fra 1983) ankommer fra Fakse Ladeplads til Hårlev Station.30.06.2009: Y-tog bestående af Ys17 og Ym7 (fra 1983) ankommer fra Fakse Ladeplads til Hårlev Station.
30.06.2009: Ys48 og Ym6 (forrest) og Ys17 og Ym7 på vej ud fra Hårlev Station mod Køge. Ym6 var oprindelig fast sammenkoblet med Ys16, men denne blev udrangeret efter at have været involveret i en alvorlig ulykke i foråret 2005 og erstattet med Ys48, som erhvervedes fra GDS-HFHJ, hvor den havde samme nummer. Ym6, Ym7 og Ys17 er alle bygget af Duewag og Scandia i 1983.30.06.2009: Ys48 og Ym6 (forrest) og Ys17 og Ym7 på vej ud fra Hårlev Station mod Køge. Ym6 var oprindelig fast sammenkoblet med Ys16, men denne blev udrangeret efter at have været involveret i en alvorlig ulykke i foråret 2005 og erstattet med Ys48, som erhvervedes fra GDS-HFHJ, hvor den havde samme nummer. Ym6, Ym7 og Ys17 er alle bygget af Duewag og Scandia i 1983.
30.06.2009: Ys18 og Ym8 forlader Hårlev Station på vej mod Rødvig. Vognsættet er fra 1984 og bygget af Duewag og Scandia.30.06.2009: Ys18 og Ym8 forlader Hårlev Station på vej mod Rødvig. Vognsættet er fra 1984 og bygget af Duewag og Scandia.
30.06.2009: Dobbelt Y-vognstog kører igennem Egøje trinbræt.30.06.2009: Dobbelt Y-vognstog kører igennem Egøje trinbræt.
30.06.2009: Jernbaneoverskæringen på Billesborgvej ved Egøje trinbræt. Indtil moderniseringen af trinbrættet i foråret 2009 bestod det af to separate meget simple perroner på hver sin side af vejen. I dag er der kun én perron, som ligger nord for vejen. Strækningen forbi Egøje var indtil anlægget af det nye trinbræt enkeltsporet.30.06.2009: Jernbaneoverskæringen på Billesborgvej ved Egøje trinbræt. Indtil moderniseringen af trinbrættet i foråret 2009 bestod det af to separate meget simple perroner på hver sin side af vejen. I dag er der kun én perron, som ligger nord for vejen. Strækningen forbi Egøje var indtil anlægget af det nye trinbræt enkeltsporet.
30.06.2009: For at kunne afkorte rejsetiden og øge antallet af afgange på Østbanen blev der i foråret 2009 anlagt en ny krydsningsstation ved Egøje. Stationen blev samtidig moderniseret med en ny ø-perron med ny læskærm, bænke osv.30.06.2009: For at kunne afkorte rejsetiden og øge antallet af afgange på Østbanen blev der i foråret 2009 anlagt en ny krydsningsstation ved Egøje. Stationen blev samtidig moderniseret med en ny ø-perron med ny læskærm, bænke osv.
30.06.2009: Som på alle andre stationer på Østbanen er der også på Egøje høflig selvbetjening, og toget standser kun, hvis man aktiverer perronsignalerne. Det sker ved at trykke på den rigtige knap på den grå stander ved indgangen til perronen.30.06.2009: Som på alle andre stationer på Østbanen er der også på Egøje høflig selvbetjening, og toget standser kun, hvis man aktiverer perronsignalerne. Det sker ved at trykke på den rigtige knap på den grå stander ved indgangen til perronen.
30.06.2009: Morgenmyldretiden er ved at være overstået, og nogle af Y-togene skal holde pause til om eftermiddagen. Det forreste Y-tog bliver således koblet fra i Hårlev og taget ud af driften, mens det bageste Y-tog fortsætter mod Rødvig. 4-vogns toget ses her på Vallø Station.30.06.2009: Morgenmyldretiden er ved at være overstået, og nogle af Y-togene skal holde pause til om eftermiddagen. Det forreste Y-tog bliver således koblet fra i Hårlev og taget ud af driften, mens det bageste Y-tog fortsætter mod Rødvig. 4-vogns toget ses her på Vallø Station.
30.06.2009: Y-tog bestående af Ys17 og Ym7 ankommer til Vallø Station.30.06.2009: Y-tog bestående af Ys17 og Ym7 ankommer til Vallø Station.
15.09.2009: Y-tog bestående af forrest Ym3 og Ys13 ikke langt fra Køge Station. Togsættet var koblet sammen med Ym8 og Ys18. Denne septemberdag var disse to togsæt de eneste Y-togssæt i drift på Østbanen. Resten af vognløbene udførtes af banens nye Coradia Lint 41.15.09.2009: Y-tog bestående af forrest Ym3 og Ys13 ikke langt fra Køge Station. Togsættet var koblet sammen med Ym8 og Ys18. Denne septemberdag var disse to togsæt de eneste Y-togssæt i drift på Østbanen. Resten af vognløbene udførtes af banens nye Coradia Lint 41.
15.09.2009: Dobbelt Coradia Lint 41 togsæt på Køge Station. Forrest mod Fakse Ladeplads er det Regionstogs rt2038 og 2138, mens det bageste togsæt mod Rødvig består af rt2037 og 2137.15.09.2009: Dobbelt Coradia Lint 41 togsæt på Køge Station. Forrest mod Fakse Ladeplads er det Regionstogs rt2038 og 2138, mens det bageste togsæt mod Rødvig består af rt2037 og 2137.
15.09.2009: Dobbelt Coradia Lint 41 togsæt på vej mod Køge. Nærmest fotografen ses rt2036, som er fast sammenkoblet med rt2136. Det fjerneste togsæt består af rt2035 og 2135. Toget passerer på billedet Egøje.15.09.2009: Dobbelt Coradia Lint 41 togsæt på vej mod Køge. Nærmest fotografen ses rt2036, som er fast sammenkoblet med rt2136. Det fjerneste togsæt består af rt2035 og 2135. Toget passerer på billedet Egøje.
15.09.2009: Togsæt bestående af Coradia Lint 41 nr. rt2035 og 2135 på Varpelev Trinbræt. Trinbrættet blev nedlagt ved køreplansskiftet den 23.09.1986, men efter et markant pres fra beboerne blev trinbrættet genåbnet den 29.05.1989.15.09.2009: Togsæt bestående af Coradia Lint 41 nr. rt2035 og 2135 på Varpelev Trinbræt. Trinbrættet blev nedlagt ved køreplansskiftet den 23.09.1986, men efter et markant pres fra beboerne blev trinbrættet genåbnet den 29.05.1989.
15.09.2009: Overgangen for fodgængere og cyklister på Varpelev Trinbræt er ubevogtet, så man skal selv holde øje med toget - men det efterlades der da vist heller ingen tvivl om.15.09.2009: Overgangen for fodgængere og cyklister på Varpelev Trinbræt er ubevogtet, så man skal selv holde øje med toget – men det efterlades der da vist heller ingen tvivl om.
15.09.2009: Varpelev Trinbræt. Ventesalen i Hanehuset.15.09.2009: Varpelev Trinbræt. Ventesalen i Hanehuset.
15.09.2009: Varpelev Trinbræt. I forlængelse af Hanehuset er der et lille halvtag til cykelparkering. Grafittien har her - som så mange andre steder - også indfundet sig i Varpelev.15.09.2009: Varpelev Trinbræt. I forlængelse af Hanehuset er der et lille halvtag til cykelparkering. Grafittien har her – som så mange andre steder – også indfundet sig i Varpelev.
15.09.2009: Varpelev Trinbræt. Ved genåbningen af trinbrættet i 1989 sattes der et læskur i form af en plastikboble. Borgerforeningen fik imidlertid gennemtrumfet en genopførelse af det gamle venteskur (Hanehuset pga. de to haner på gavlene), som blev genindviet den 27.05.2000.15.09.2009: Varpelev Trinbræt. Ved genåbningen af trinbrættet i 1989 sattes der et læskur i form af en plastikboble. Borgerforeningen fik imidlertid gennemtrumfet en genopførelse af det gamle venteskur (Hanehuset pga. de to haner på gavlene), som blev genindviet den 27.05.2000.
15.09.2009: Togsæt bestående af Coradia Lint 41 nr. rt2037 og 2137 passerer overgangen på Varpelev Trinbræt.15.09.2009: Togsæt bestående af Coradia Lint 41 nr. rt2037 og 2137 passerer overgangen på Varpelev Trinbræt.
15.09.2009: Coradia Lint 41 (rt2038 og 2138) interiør.15.09.2009: Coradia Lint 41 (rt2038 og 2138) interiør.
15.09.2009: Dobbelt Coradia Lint 41 togsæt (rt2038 og 2138 nærmest og rt2037 og 2137 længst væk fra fotografen) under udkørsel fra Hårlev Station.15.09.2009: Dobbelt Coradia Lint 41 togsæt (rt2038 og 2138 nærmest og rt2037 og 2137 længst væk fra fotografen) under udkørsel fra Hårlev Station.
15.09.2009: De henstillede Y-tog bærer præg af deres efterhånden høje alder. Her er et nærbillede af Ys15, som nok har kendt bedre tider.15.09.2009: De henstillede Y-tog bærer præg af deres efterhånden høje alder. Her er et nærbillede af Ys15, som nok har kendt bedre tider.
15.09.2009: To efterhånden udtjente Y-tog henstillet på sporarealet på Hårlev Station. Forrest er det Ym5 og Ys15 og bagest er det Ym7 og Ys17.15.09.2009: To efterhånden udtjente Y-tog henstillet på sporarealet på Hårlev Station. Forrest er det Ym5 og Ys15 og bagest er det Ym7 og Ys17.
15.09.2009: Y-tog bestående af Ym8 og Ys18 under udkørsel fra Hårlev Station.15.09.2009: Y-tog bestående af Ym8 og Ys18 under udkørsel fra Hårlev Station.
03.06.2010: Krydsningstrinbrættet Grubberholm. De små træperroner uden for den egentlige perron brugtes ved personaludveksling, når der en sjælden gang kørtes med 3-vognstog mellem Køge og Hårlev. Dette fænomen forekom især i den periode, hvor Østbanen endnu kørte tog på DSB-strækningen mellem Køge og Roskilde, en kørsel der ophørte med udgangen af september 1990.03.06.2010: Krydsningstrinbrættet Grubberholm. De små træperroner uden for den egentlige perron brugtes ved personaludveksling, når der en sjælden gang kørtes med 3-vognstog mellem Køge og Hårlev. Dette fænomen forekom især i den periode, hvor Østbanen endnu kørte tog på DSB-strækningen mellem Køge og Roskilde, en kørsel der ophørte med udgangen af september 1990.
03.06.2010: Togsæt bestående af Coradia Lint 41 nr. rt2035 og 2135 på Grubberholm trinbræt.03.06.2010: Togsæt bestående af Coradia Lint 41 nr. rt2035 og 2135 på Grubberholm trinbræt.
03.06.2010: To Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2036 og 2136 til venstre og rt2035 og 2135 til højre, krydser hinanden på Grubberholm trinbræt.03.06.2010: To Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2036 og 2136 til venstre og rt2035 og 2135 til højre, krydser hinanden på Grubberholm trinbræt.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2136 og 2036 krydser Himlingøjevej på vej mellem Hårlev og Varpelev i retning mod Rødvig.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2136 og 2036 krydser Himlingøjevej på vej mellem Hårlev og Varpelev i retning mod Rødvig.
03.06.2010: Den tidligere Klippinge Station. Bygningen, der er bygget af røde facadesten, er som alle stationer på Østbanen tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Den blev solgt i 2002 og tjener ikke længere jernbanemæssige formål.03.06.2010: Den tidligere Klippinge Station. Bygningen, der er bygget af røde facadesten, er som alle stationer på Østbanen tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Den blev solgt i 2002 og tjener ikke længere jernbanemæssige formål.
03.06.2010: Perronsiden af den tidligere Klippinge Station. Plankeværket mellem bygning og jernbane efterlader ingen tvivl om, at stationsbygningen ikke længere har noget med banen at gøre. Billedet er taget fra det nuværende Klippinge trinbræt.03.06.2010: Perronsiden af den tidligere Klippinge Station. Plankeværket mellem bygning og jernbane efterlader ingen tvivl om, at stationsbygningen ikke længere har noget med banen at gøre. Billedet er taget fra det nuværende Klippinge trinbræt.
03.06.2010: I 1998/99 anlagdes umiddelbart øst for Klippinge Station en ny perron med vigespor. Standarden er typisk for den stations- eller snarere trinbrætstype, som Østbanen indførte på næsten alle deres standsningssteder i slutningen af 1990’erne.03.06.2010: I 1998/99 anlagdes umiddelbart øst for Klippinge Station en ny perron med vigespor. Standarden er typisk for den stations- eller snarere trinbrætstype, som Østbanen indførte på næsten alle deres standsningssteder i slutningen af 1990’erne.
03.06.2010: St. Heddinge Station. Bygningen, der er tegnet af Heinrich Wenck, er udført i røde facadesten. I afdelingen nærmest var der postkontor, men både dette og jernbaneekspeditionen blev nedlagt 15. september 2003, hvorefter bygningen blev udbudt til salg i 2004.03.06.2010: St. Heddinge Station. Bygningen, der er tegnet af Heinrich Wenck, er udført i røde facadesten. I afdelingen nærmest var der postkontor, men både dette og jernbaneekspeditionen blev nedlagt 15. september 2003, hvorefter bygningen blev udbudt til salg i 2004.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2135 og 2035 på St. Heddinge trinbræt. Den gamle stationsbygning anes til højre i billedet.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2135 og 2035 på St. Heddinge trinbræt. Den gamle stationsbygning anes til højre i billedet.
03.06.2010: Der, hvor hegnet mellem bane og busholdeplads nu er, lå før hovedperronen på St. Heddinge Station. Nu er stationsbygningen helt adskilt fra banen, som må tage til takke med den enkle ø-perron mellem de to spor. Gods- og læssesporene, som tidligere lå, hvor cykelskuret og den lille sorte bygning til venstre nu befinder sig, er helt væk.03.06.2010: Der, hvor hegnet mellem bane og busholdeplads nu er, lå før hovedperronen på St. Heddinge Station. Nu er stationsbygningen helt adskilt fra banen, som må tage til takke med den enkle ø-perron mellem de to spor. Gods- og læssesporene, som tidligere lå, hvor cykelskuret og den lille sorte bygning til venstre nu befinder sig, er helt væk.
03.06.2010: St. Heddinge Station - eller trinbræt - som den ser ud i dag efter Østbanens nye standard for standsningssteder.03.06.2010: St. Heddinge Station – eller trinbræt – som den ser ud i dag efter Østbanens nye standard for standsningssteder.
03.06.2010: Ys12+Ym2 forrest og Ys11+Ym1 bagest henstillet i Rødvig og gjort klar til den sidste tur til ophuggeren.03.06.2010: Ys12+Ym2 forrest og Ys11+Ym1 bagest henstillet i Rødvig og gjort klar til den sidste tur til ophuggeren.
03.06.2010: Rødvig Station er som Østbanens øvrige stationer tegnet af Heinrich Wenck, men hvor de øvrige stationer er opført i røde facadesten, er Rødvig opført i kalksandsten. Desuden er der kommet lidt tilbygninger til udført i træ.03.06.2010: Rødvig Station er som Østbanens øvrige stationer tegnet af Heinrich Wenck, men hvor de øvrige stationer er opført i røde facadesten, er Rødvig opført i kalksandsten. Desuden er der kommet lidt tilbygninger til udført i træ.
03.06.2010: Rødvig Station med to Y-togssæt, som afventer deres sidste tur til ophuggeren.03.06.2010: Rødvig Station med to Y-togssæt, som afventer deres sidste tur til ophuggeren.
03.06.2010: Indtil 1978 gik der et spor fra Rødvig Station videre ned til Rødvig Havn. Tilbage af dette havnespor er nu kun den stump, der ligger mellem sporskiftet i baggrunden og stopbommen eller stopsvellen i forgrunden.03.06.2010: Indtil 1978 gik der et spor fra Rødvig Station videre ned til Rødvig Havn. Tilbage af dette havnespor er nu kun den stump, der ligger mellem sporskiftet i baggrunden og stopbommen eller stopsvellen i forgrunden.
03.06.2010: Resten af havneporet i Rødvig er lige netop langt nok til at kunne rumme et enkelt togsæt, og sandelig om der ikke er et virksomt dværgsignal til at styre rangeringen til og fra denne korte strækning!03.06.2010: Resten af havneporet i Rødvig er lige netop langt nok til at kunne rumme et enkelt togsæt, og sandelig om der ikke er et virksomt dværgsignal til at styre rangeringen til og fra denne korte strækning!
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2139 og 2039 på vej mod krydsningen med Hovedgaden i Rødvig umiddelbart før Rødvig Station.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2139 og 2039 på vej mod krydsningen med Hovedgaden i Rødvig umiddelbart før Rødvig Station.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2139 og 2039 krydser Hovedgaden i Rødvig umiddelbart før Rødvig Station.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2139 og 2039 krydser Hovedgaden i Rødvig umiddelbart før Rødvig Station.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2139 og 2039 på Rødvig Station.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2139 og 2039 på Rødvig Station.
03.06.2010: Trinbrættet Faxe Syd i Stubberup.03.06.2010: Trinbrættet Faxe Syd i Stubberup.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2035 og 2135 på Faxe Syd trinbræt.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2035 og 2135 på Faxe Syd trinbræt.
03.06.2010: Trinbrættet Faxe Syd (Stubberup).03.06.2010: Trinbrættet Faxe Syd (Stubberup).
03.06.2010: Karise stationsbygning. Den oprindelige bygning er tegnet af Heinrich Wenck og opført i røde facadesten. Bygningen blev solgt i 2004 og tjener ikke længere jernbanemæssige formål.03.06.2010: Karise stationsbygning. Den oprindelige bygning er tegnet af Heinrich Wenck og opført i røde facadesten. Bygningen blev solgt i 2004 og tjener ikke længere jernbanemæssige formål.
03.06.2010: Karise stationsbygning.03.06.2010: Karise stationsbygning.
03.06.2010: Karise trinbræt blev anlagt i 2000, dels for at flytte perronen nærmere til busholdepladsen (bag autoværnet til højre), dels for at flytte perronen væk fra stationsbygningen, som blev udbudt til salg og solgt i 2004.03.06.2010: Karise trinbræt blev anlagt i 2000, dels for at flytte perronen nærmere til busholdepladsen (bag autoværnet til højre), dels for at flytte perronen væk fra stationsbygningen, som blev udbudt til salg og solgt i 2004.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2039 og 2139 på Karise trinbræt.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2039 og 2139 på Karise trinbræt.
03.06.2010: Dekorativ(?) udsmykning af udrangeret Y-tog på Hårlev Station.03.06.2010: Dekorativ(?) udsmykning af udrangeret Y-tog på Hårlev Station.
03.06.2010: Udrangerede Ym6+Ys48 på Hårlev Station uden i nævneværdig grad at have været udsat for kunstneriske aktiviteter.03.06.2010: Udrangerede Ym6+Ys48 på Hårlev Station uden i nævneværdig grad at have været udsat for kunstneriske aktiviteter.
03.06.2010: De fleste af Østbanens udrangerede Y-tog afventer her på stationsterrænet i Hårlev turen til ophuggeren og tjener i mellemtiden som store lærreder for de lokale kreative sjæle.03.06.2010: De fleste af Østbanens udrangerede Y-tog afventer her på stationsterrænet i Hårlev turen til ophuggeren og tjener i mellemtiden som store lærreder for de lokale kreative sjæle.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2037 og 2137 på Hårlev Station.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2037 og 2137 på Hårlev Station.
03.06.2010: Hårlev Station er stadig Østbanens hovedstation, men dens betydning for den daglige drift er dog kun en afglans af tidligere tider. Efter fusioneringen med Vestsjællands Lokalbaner og Lollandsbanen i selskabet Regionstog er administrationen således flyttet til Holbæk og Maribo, ligesom togdriften styres fra Lokalbanens driftscentral i Hillerød.03.06.2010: Hårlev Station er stadig Østbanens hovedstation, men dens betydning for den daglige drift er dog kun en afglans af tidligere tider. Efter fusioneringen med Vestsjællands Lokalbaner og Lollandsbanen i selskabet Regionstog er administrationen således flyttet til Holbæk og Maribo, ligesom togdriften styres fra Lokalbanens driftscentral i Hillerød.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2038 og 2138 er netop ankommet til Hårlev fra Køge som den ene halvdel af et dobbelttog til Rødvig og Faxe Ladeplads.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt nr. rt2038 og 2138 er netop ankommet til Hårlev fra Køge som den ene halvdel af et dobbelttog til Rødvig og Faxe Ladeplads.
03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt, nr. rt2138 og 2038 forlader Hårlev Station på vej mod Faxe Ladeplads.03.06.2010: Coradia Lint 41 togsæt, nr. rt2138 og 2038 forlader Hårlev Station på vej mod Faxe Ladeplads.
03.06.2010: Personalets gave til Østbanen i forbindelse med banens 100-års jubilæum var dette lille kunstværk af Hakon Mielche. Kunstværket pryder i dag Hårlev Station.03.06.2010: Personalets gave til Østbanen i forbindelse med banens 100-års jubilæum var dette lille kunstværk af Hakon Mielche. Kunstværket pryder i dag Hårlev Station.
03.06.2010: Fra Hovedstadens Lokalbaner A/S erhvervede Østbanen i efteråret 2009 to Coradia Lint 41 togsæt til de 5, man havde i forvejen. Her ses rt2033 og 2133 på Hårlev Station.03.06.2010: Fra Hovedstadens Lokalbaner A/S erhvervede Østbanen i efteråret 2009 to Coradia Lint 41 togsæt til de 5, man havde i forvejen. Her ses rt2033 og 2133 på Hårlev Station.
03.06.2010: Overtagelsen af to Coradia Lint 41 togsæt fra Lokalbanen gjorde det muligt med lidt farverige togsammensætninger på Østbanen.03.06.2010: Overtagelsen af to Coradia Lint 41 togsæt fra Lokalbanen gjorde det muligt med lidt farverige togsammensætninger på Østbanen.
15.04.2019: Coradia Lint nr. 2037+2137 på Køge Station.15.04.2019: Coradia Lint nr. 2037+2137 på Køge Station.
15.04.2019: Coradia Lint nr. 2038+2138 på Køge Station.15.04.2019: Coradia Lint nr. 2038+2138 på Køge Station.
15.04.2019: Coradia Lint nr. 2035+2135 på Køge Station.15.04.2019: Coradia Lint nr. 2035+2135 på Køge Station.
Total Page Visits: 3836
Total Website Visits: 537297

Skriv en kommentar/besked (write a comment/message)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *