Rom: Trafikselskaber

(Senest opdateret 30.07.2015).

 

Introduktion

At give sig i kast med at beskrive virksomheds- og organisationsstrukturer ud fra beskrivelsen på et fremmedsprog (her altså italiensk og til dels engelsk på italienske hjemmesider) indebærer altid en risiko for alvorlige misforståelser. Alligevel har jeg vovet springet og forsøger i det efterfølgende at give et indtryk af, hvilke virksomheder, der er på banen i Roms offentlige trafik, deres historie (ganske kort) og deres aktuelle indbyrdes opgavefordeling.

 

ATAC SpA. og TramBus SpA

Rom fik sine første hestesporveje tilbage i 1877, og i løbet af de kommende år udvikledes et omfattende net. I 1890 blev den første linie gennem Viale Flaminia forsøgsvis elektrificeret, men først fra 1897 tog elektrificeringen fart, og den sidste hestesporvognslinie overgik til elektrisk drift i 1904. Det var et privat selskab, SRTO (Società Romana Tramways Omnibus), som drev sporvejene, men snart meldte også det offentlige sig på banen, og i 1909 oprettede Roms Kommune AATM (Azienda Autonoma Tranvie Municipale). AATM, som hurtigt ændrede navn til bare ATM (autonoma blev slettet) blev oprettet dels for at etablere et selvstændigt offentligt sporvejssystem, dels for med tiden at “kommunalisere” hele SRTOs system. De første offentlige linier så dagens lys i 1911, og ATM overtog fra 1919 efterhånden alle linier fra SRTO, hvis virksomhed ophørte endeligt i 1929.

Forinden da havde ATM i 1927, da Rom blev et guvernement (Governatorato di Roma), ændret navn til ATG (Azienda Tramvie del Governatorato), som i 1929 blev ændret til ATAG (Azienda Tranvie Autobus del Governatorato) – en navneændring, der i bagklogskabens lys må siges at have indvarslet de nye tider med sporvognenes tilbagegang og busser og trolleybussers fremmarch. Ganske vist præsenterede ATAG i 1927 de første to sporvogne af MRS typen (MRS står for Moto-Rimorchiata Saglio) med stor kapacitet til afløsning af de gamle vogntog med to-akslede motor- og bivogne, og i første halvdel af 1930rne skete der en stor fornyelse af vognparken med denne vogntype.

Under 2. Verdenskrig præsenterede ATAG endnu en prototype, denne gang en seksakslet ledvogn bygget af Stanga i Padua. Vognen blev imidlertid ødelagt under bombardementerne i 1943, og først efter krigen blev vogntypen TAS (Treno Articolato Stanga) serieproduceret og leveret i årene 1948-53 til ATAC (Azienda Tramvie ed Autobus del Comune di Roma) – selskabets navn fra 1946, da Roms Guvernement efter republikkens indførelse i Italien atter blev til Roms Kommune (Comune di Roma). Det kan virke næsten paradoksalt, at selskabet stadig var i front med nye vogntyper samtidig med, at sporvejssystemet svandt mere og mere ind.

– Selv om der i 1990erne er gennemført forbedringer på sporvejssiden (se siden Bysporvejen),

– selv om der i årenes løb er sket en fornyelse af sporvognsparken (se siden Sporvognstyper),

– og selv om ATAC har haft mange projekter for en forbedring af sporvejsdriften (se siden Sporvejsplaner),

så udviklede ATAC i den sidste halvdel af 1900-tallet sig først og fremmest til et busselskab, hvor der blev ofret mange penge på en moderne buspark med små og store busser. En særlig indsats blev gjort i løbet 1980erne, hvor man for at forbedre betjeningen i det historiske centrum forsøgsvis indsatte små akkumulatorbusser på tre linier (se siden le linee elettriche). Disse linier er stadig i drift! Til gengæld forsvandt trolleybusserne, som var blevet indført i sidste halvdel 1930rne allerede i starten af 1970erne (se siden Trolleybusnettet)

I 2000 gennemgik ATAC en strukturændring, hvor selskabet blev splittet op i to selskaber. Det ene er ATAC SpA. (Agenzia per i Trasporti Autoferrotranviari del Comune di Roma), som har ansvaret for planlægnng og fælles takstsystem, køreplaner og information til offentligheden for hele den offentlige trafik i Rom. Det andet er Trambus SpA., der kontrolleres 100% af Roms Kommune, og som står for den daglige drift af sporvogne og busser. Metro, lokale jernbaner samt oplandssporvejen/jernbanen mellem Rom og Pantano drives af andre selskaber (se nedenfor).

I 2006 udvidede ATAC SpA. sit virkefelt, idet man ved sammenslutning med SPA (Società Trasporti Automobilistici) gik ind og fik ansvaret for områder, der vedrører den private biltrafik, f.eks.parkeringspladser og -afgifter, lysregulering mv.

Ved indgangen til 2010 så et “nyt” ATAC dagens lys, idet selskaberne ATAC, Trambus og Met.ro fusionerede til ét selskab med navnet ATAC. Dette navn bibeholdtes, fordi det i så lang en årrække har været synonymt med den offentlige trafik i Rom. Sammensmeltningen af selskaberne betyder, at al den offentlige trafik i Rom nu er samlet i ét offentligt selskab (kilde: www.atac.roma.it).

 

STEFER og Met.ro SpA

Sideløbende med udviklingen af Roms bysporvej opstod der i slutningen af 1800-tallet som følge af byens kraftige ekspansion også behov for en tidssvarende transport mellem byens centrum og dens omegn. Det franske firma Thomson-Houston viste interesse for at modernisere og få koncession på driften af flere jernbanelinier (Rom-Frascati og Rom-Ostia). Det var samtidig selskabets plan at anlægge en sporvej fra Frascati til flere af byerne i området Castelli Romani omkring Frascati sydøst for Rom. Imidlertid blev moderniseringen af jernbanelinien til Frascati ikke til noget, men til gengæld fik Thomson-Houston tilladelse til at anlægge en sporvej direkte mellem Rom og Castelli Romani. Det var dog en betingelse, at der blev oprettet et italiensk selskab, som skulle stå for driften af anlægget, og som skulle have sæde i Rom. Det førte i 1899 til dannelsen af selskabet STFER (Società delle Tramvie e Ferrovie Elettriche di Roma). Det første afsnit af sporvejen åbnedes i 1906, og systemet udvidedes meget hurtigt allerede samme år og voksede betydeligt over den næste 10-års periode.

I 1928 købte Roms Gouvernement STFER. Derved blev Roms borgmester i en årrække eneaktionær i selskabet, som op gennem 1930rne havde god fremgang. For at få samlet al trafikken under ledelsen af ét selskab fortsatte Gouvernementet sine opkøb af private trafikselskaber. I 1941 overtog Gouvernementet således Rom-Lido jernbanen og banen/sporvejen mellem Rom og Frosinone (nutidens Rom-Giardinetti linie). Samtidig ændrede selskabet navn til STEFER (Società delle Tramvie E Ferrovie Elettriche di Roma). Efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev STEFER overtaget af den reetablerede kommunale administration.

I 1950erne begyndte den stærkt stigende private bilkørsel at få konsekvenser for linierne til Castelli Romani, og fra 1954-65 afvikledes systemet, så selskabet kun havde de egentlige bysporveje mellem centrum og Capannele og Cinecittà tilbage. Imidlertid fik STEFER en ny opgave. Ved lov overdroges driften af Roms første metrolinie mellem Roma Termini og EUR til STEFER, som påbegyndte driften i 1955.

I 1970 opkøbte STEFER jernbanen Rom-Viterbo, og da man i 1976 overtog al den regionale bustrafik, stod selskabet efterhånden for en meget stor del af den offentlige trafik i hele Lazio-regionen omkring Rom. Det var derfor en naturlig følge, at selskabet i 1976 indgik i en ny struktur, hvor det nu ikke kun var underlagt Roms Kommune, men derimod alle fem administrationer i Lazio i form af selskabet CTL (Consorzio Pubblici Servizi di Trasporto del Lazio). Samtidig ændrede selskabet navn til ACOTRAL (Azienda Consortile Trasporti Laziali).

ACOTRALs to sidste sporvejslinier blev begge nedlagt kort tid efter. Linien til Capannele indstilledes i 1978, mens linien til Cinecittà ophørte i 1980 samtidig med, at Roms anden metrolinie, linie A, blev åbnet – netop mellem Termini og Cinecittà. Også denne linie blev drevet af ACOTRAL.

Siden da er der sket visse organisatoriske ændringer med ACOTRAL. I 1993 blev CTL og ACOTRAL ved lov slået sammen til ét selskab, COTRAL (Consorzio Trasporti Pubblici Lazio ), men allerede i 2000 blev dette selskab opdelt i to selskaber: Metroferro SpA. – i 2001 ændret til Met.Ro. (Metropolitana di Roma) – og Linee Laziali SpA, som efterfølgende er blevet ændret tilbage til COTRAL SpA (Compagnia Trasporti Laziali). Met.ro har ansvaret for jernbanelinierne Roma-Lido og Roma-Viterbo samt sporvejen Roma-Giardinetti og ikke mindst Roms 3 metrolinier. Den tredje linie, linie C, blev åbnet for drift mellem Pantano og Parco di Centocelle 09.11.2014 og forlænget fra Parco di Centocelle til Lodi 29.06.2015. Den er ikke færdigudbygget endnu, idet den skal føres videre fra Lodi til området omkring Fori Imperiali og Piazza Venezia (planen siger i 2021). COTRAL har ansvaret for al den regionale bustrafik.

Ved indgangen til 2010 ophørte Met.ro som selvstændigt selskab. Som ovenfor nævnt blev selskabet fusioneret med Trambus og ATAC under navnet ATAC.

 
 

Vær den første/næste til at kommentere denne side

Send en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*