Rom: Bysporvejen

(Senest opdateret 30.07.2015).

 

Sporvejsnettet

Roms Sporveje, som i dag har en udstrækning på 39 km med en samlet strækningslængde på omkring de 65 km, er en sidste rest af et af Europas engang største systemer. Det nåede sit højeste i 1929, hvor systemet havde en udstrækning på ca. 400 km med 57 dag- og 2 natlinier samt en vognpark på omkring 700 motor- og 300 bivogne. Men det var også året, hvor nedgangstiderne så småt indvarsledes. Det blev besluttet at oprette en indre ringlinie omkring det historiske centrum. På denne ringlinie var en række knudepunkter, hvor der var forbindelse mellem ringlinien og sporvognslinier, der førte mod byens periferi, og nye buslinier, der førte ind i det historiske centrum, som således blev helt sporvognsfrit i 1930. Som det fremgår af kortskitsen nedenfor, har sporvognen – med undtagelse af linie 8s nordlige endestation på Largo di Torre Argentina – ikke siden fundet tilbage til det historiske centrum, som i dag betjenes af batteridrevne minibusser (le linee elettriche, se evt. her).

 

1929-1974

Sporvejsnettet afvikledes så at sige fortløbende efter 1929, og i 1973 var der kun 4 linier tilbage (12, 13, 14 og 29), og man måtte forudse en hurtig afvikling af systemet. Imidlertid oprettedes allerede året efter en ny sporvognslinie 19 mellem Piazza dei Gerani og Piazza Galeno via Porta Maggiore. Den nye linie medførte dog ikke anlæg af nye skinnestrækninger, eftersom den udelukkende brugte allerede eksisterende spor. Dog etableredes en ny vendesløjfe på Piazza Galeno.

 

1975 – ringlinie 29 nedlægges

Nedlæggelsernes tid var dog endnu ikke ovre, og i 1975 nåede sporvejsnettet sin mindste udstrækning, da ringlinien, linie 29, blev til en halvringlinie med nyt linienummer 30. Linie 30 betjente strækningen mellem Piazza del Risorgimento og Piazza San Giovanni di Dio via Porta Maggiore. Den del af ringlinien, som således forsvandt, var strækningen fra Piazza del Risorgimento langs Tiberens østlige bred til Via Induno. Samtidig forlængedes linie 19 fra Piazza Galeno til Piazza del Risorgimento. Kort efter indførtes to aflastningslinier for linie 19 og 30 – linierne 19/ og 30/, som begge havde endestation på Piazza Thorwaldsen og henholdsvis Largo Preneste og Piazza di Porta San Paolo (Piramide).

 

1983 – ny strækning til Piazza Mancini

Først i 1983 skete der så igen noget positivt på sporvejsfronten. Efter en anlægstid på 8 år kunne man endelig indvie en godt 2 km nyanlagt sporvejsstrækning mellem Piazzale delle Belle Arti ad Viale Tiziano til Piazza Mancini og retur ad Via Flaminia. Det blev linie 19, som fik ændret sin endestation fra Piazza del Risorgimento til Piazza Mancini. Hele strækningen blev anlagt i reserveret areal.

 

1990 – ny linie 225

I 1990 var Italien vært for VM i fodbold. I de byer, som var berørt af arrangementet, var der en klar tendens til at ville forbedre den trafikale infrastruktur. I Rom førte det til, at linie 19s strækning, som fører forbi det olympiske stadion, blev forlænget mod syd til Piazzale Flaminio, som ligger i umiddelbar tilknytning til Piazza del Popolo. Fra Piazzale delle Belle Arti blev linien ført ad Via Gianturco til Piazzale Flaminio og retur ad Via Flaminia. Også denne strækning blev anlagt i reserveret areal, og på hele strækningen blev der indført signalregulering med prioritet for sporvognen – noget ganske nyt i Rom, som dermed fik sin første hurtigsporvej, om end den med sine kun godt 2,5 km må siges at være af en beskeden længde. Strækningen mellem Piazzale Flaminio og Piazza Mancini blev trafikeret af en ny linie 225, og der blev på linien indsat helt nye dobbeltretningsledvogne med lavt gulv imellem de to motorbogier.

I forbindelse med den nye linie 225 reorganiseredes linienettet. Linie 19 blev omlagt fra den hidtidige endestation på Piazza Mancini til Piazza del Risorgimento. Samtidig nedlagdes linie 30, så kun den centrale aflastningsdel 30/ opretholdtes – med uændret linienummer!

At der pludselig dukker en sporvognslinie med et 3-cifret linienummer op, hænger sammen med, at ATAC op igennem 1980erne prøvede at indføre et nyt linienummersystem. Rom skulle inddeles i 10 områder nummereret fra 0 til 9. Det var så meningen, at man ud fra de to første cifre i linienummeret skulle kunne afkode, i hvilke områder af byen linien havde sine endestationer. Det 3. ciffer skulle bruges til at adskille de linier, som betjente samme områder, fra hinanden. Sporvognslinie 12 blev derfor omdøbt til linie 516 (den kørte altså mellem område 1 og 5), og nogle kortere myldretidsture, som havde betegnelsen 12/, fik linienummer 517. Dybest set kunne de ligeså godt have heddet f.eks. henholdsvis 156 og 157, idet den rækkefølge, områderne blev nævnt i, kunne være ligegyldig. Systemet synes dog kun at have medført forvirring og ikke overblik hos passagererne, og det blev aldrig gennemført for alvor. En reminiscens af systemet finder man dog stadig, idet en række buslinier til Roms omegn har begyndelsescifret 0, fordi de altså betjener område 0 uden for den store motorringvej omkring Rom! Senere er det så – så vidt vides – blevet besluttet at reservere linienummer 1-19 til sporvognslinierne.

 

1998 – ny linie 8

Linie 8s endestation på Piazza di Torre Argentina. Sporene er anlagt på en speciel brolægning, som ifølge beskrivelserne af anlægget “skjuler” skinnerne. Iagttageren overlades til selv at vurdere denne påstand.

Heldigvis lykkedes det i al denne talbehandling at gennemføre noget for sporvejstrafikken meget vigtigere – nemlig en mindre udvidelse af sporvejsnettet. I 1992 besluttede Roms byråd således at anlægge en sporvej mellem Largo di Torre Argentina i byens centrum og Via Casaletto. Der blev lagt nye skinner i Viale Trastevere fra Via Induno og frem til Torre Argentina (1,2 km), ligesom man forlængede strækningen fra Piazza San Giovanni di Dio til Via Casaletto (0,6 km). Hele strækningen er anlagt i reserveret areal med den mest enkle form for endestation på Largo di Torre Argentina, hvor sporene blot ender blindt med et dobbelt krydssporskifte mellem de to spor. Derfor kunne der (og kan der stadig) kun indsættes dobbeltretningsvogne på linien, hvilket på ibrugtagningstidspunktet betød, at kun de nye Socimivogne kunne bruges på ruten.

Linie 8’s indføring i centrum til en endestation, som ligger tæt på ruinerne af tre romerske templer, krævede særlige hensyn ved udførelsen af anlægget. Således er sporene anlagt på en speciel brolægning, som “skjuler” skinnerne, ligesom man i videst muligt omfang har undgået at rejse master til forankring af ledningsnettet, som til gengæld er hæftet til f.eks. bygningerne langs sporanlægget samt eksisterende lysmaster.

På linie 8's endestation på Piazza di Torre Argentina har man i videst muligt omfang undgået at rejse master til forankring af ledningsnettet, som til gengæld er hæftet til f.eks. bygningerne ved endestationen. På Piazza di Torre Argentina er bæretrådene typisk spændt ud mellem bygningerne til venstre i billedet og allerede eksisterende lysmaster, som til gengæld må udvise "stor bæreevne". Gevinsten er, at man er helt fri for skæmmende master foran de historiske bygninger.

 

1990erne – materielmangel

ATAC havde i øvrigt store materielproblemer op igennem 1990erne. I 1988 havde man hos SOCIMI i Milano bestilt 60 nye dobbeltrettede ledvogne med delvist lavt gulv. Vognene skulle leveres fra 1990 og de følgende år. Samtidig var man begyndt at udrangere de gamle MRS vogne fra slutningen af 1920rne og starten af 1930rne. Desværre gik SOCIMI konkurs, da Rom havde modtaget omkring halvdelen af de bestilte vogne, hvilket efterlod ATAC med en alvorlig vognmangel. Det betød, at selskabet måtte bestille nye vogne, denne gang hos FIAT Ferroviaria. Ordren gik på et antal dobbeltretningsledvogne, som skulle indsættes på den nye linie 8. Vognene var dog ikke færdige til indvielsen af den nye linie i 1998, og først omkring 2000 kan materielsituationen – efterhånden som de nye FIAT Cityway I og II var kommet i drift – vel atter karakteriseres som nogenlunde normal.

Vognmangelen fik konsekvenser for sporvejsdriften:

  • Linie 19/ og 517 var periodevis indstillet op gennem 1990erne, og begge linier blev endeligt nedlagt i 1999
  • Linie 13 blev nedlagt samtidig med, at linie 8 påbegyndte driften i 1998. Hermed forsvandt den eneste direkte sporvognsforbindelse mellem området omkring Via Prenestina og området på den anden side af Tiberen (Trastevere). Det havde – så vidt vides – egentlig ikke været meningen, at linien skulle nedlægges, men nu skete det altså, og den er ikke siden genopstået.
  • Linie 30/ fortsatte med at have endestation på Piazza di Porta San Paolo (Piramide), og det betød, at der ikke var nogen forbindelse mellem den nye linie 8 og det øvrige sporvejsnet før 2000.

 

2000

I 2000 foretoges en mindre regulering af linienet og linienumre. Det handlede mest om at tildele linierne nye linienumre, men en enkelt linie blev dog forlænget, så sporvejsnettet igen hang sammen. Ændringerne var følgende:

  • Linie 225 ændredes til linie 2 med uændret linieføring.
  • Linie 8 fortsatte med uændret linienummer og linieføring.
  • Linie 14 fortsatte med uændret linienummer og linieføring.
  • Linie 19 fortsatte med uændret linienummer og linieføring.
  • Linie 30/ fik nyt linienummer 3 og forlængedes til Stazione Trastevere, så sporvejsnettet nu atter blev knyttet sammen.
  • Linie 516 fik nyt linenummer 5 med uændret linieføring.

Siden 2000 har sporfornyelse samt anlægsarbejder i forbindelse med metrolinie C (delvist taget i brug 09.11.2014 og 29.06.2015) bevirket en del uregelmæssigheder på flere af linierne, og specielt linie 3 har i længere perioder været helt indstillet og erstattet af busser, ligesom den også har været afkortet til endestationen ved Piramide.

 

2009 – ny endestation ved Stazione Termini

I slutningen af juli 2009 forlængedes linie 5 og 14 fra den hidtidige endestation i Via Amendola tæt ved Stazione Roma Termini til en helt nyanlagt endestation lige ved siden af stationen i Via Giovanni Giolitti (se kortet herunder).

Rom_Via-Giolitti

Ved anlæggelsen af den nye endestation blev der taget hensyn til planerne om at forlænge linie 8 via Via Nazionale til Stazione Roma Termini. Endestationen er altså parat til at modtage en sådan forlængelse, selv om der i skrivende ikke er megen udsigt til, at den bliver til noget i overskuelig fremtid.

 

2013 – ny endestation på Piazza Venezia

06.06.2013 blev linie 8 forlænget med ca. 450 meter fra Largo di Torre di Argentina til Piazza Venezia. Den hidtidige endestation inde på Largo di Torre di Argentina er ikke længere i brug, idet sporvejen umiddelbart for enden af Via Arenula drejer til højre ad Via Florida, Via delle Botteghe Oscure og Via San Marco. Den oprindelige plan om at forlænge sporvejen ad Via Plebiscito blev dermed ikke aktuel (se kortet herunder).

Linea-8_prolungamento1

Med forlængelsen, der ifølge ATAC har kostet omkring 6,6 mio. euro, er der skabt bedre forbindelse mellem linie 8 og de adskillige busruter, som enten passerer eller har endestation på Piazza Venezia, ligesom der også vil blive omstigningsmulighed mellem sporvognene og metrolinie C, når den engang i fremtiden når frem til Piazza Venezia.

Den nye endestation er anlagt lige så enkelt, som det var tilfældet på Largo di Torre di Argentina, altså som to blindspor, der blot afventer en fortsættelse af strækningen. Og en fortsættelse må der vel komme på et tidspunkt. En videreførsel ad Via Nazionale, som var de oprindelige planer, er næppe mere i spil, men en forlængelse ad Via dei Fori Imperiali og Via Cavour til Stazione Roma Termini synes umiddelbart at være en oplagt mulighed (se kortet herunder).

Linea-8_prolungamento2

Se et par videoklip fra den nye strækning på linkene herunder

Rom: Linie 8 (1)

Rom: Linie 8 (2)

 
 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>