Turen ender her – efter 45 år
 15.10.2012: Tatra KT4Dt vogntog med nr. 7002 på Helsingforser Platz på vej rundt i sløjfen på endestationen ved Warschauer Straße.
Bemærk destinationsskiltet, hvis tekst nu endelig ser ud til at gå i opfyldelse.
Berlin tager afsked med de tjekkiske Tatra sporvogne
12.02.2021 skulle de sidste Tatra sporvogne rulle gennem Berlin. Nu udsætter BVG afskeden for et par vogntog – på grund af Corona.
Til afsked serverede BVG endnu engang den gamle vits. I sit aktuelle kundetidskrift nævner selskabet den vigtigste ulempe ved Tatra sporvognene: “de tre høje trin for at klatre op i vognen”, og sætningen går videre med, at det højeste bjerg i Slovakiet jo netop hedder Tatra.
Frem for alt forældre med barnevogne har nu i 45 år følt sig som i bjergene, når de skulle balancere de små højt op fra gaden. Kørestolsbrugere var “no go”.
Nu tager Berlin efter 45 år afsked med de sidste tjekkiske sporvogne. Fremtiden er “lavgulv”, dvs. trinløs. Det var en afsked “i rater”, til sidst var Tatra’erne kun indsat på én linje, linje M17, eller i forbindelse med sporarbejder. Og nu kommer der så endnu en rate til. Og det på grund af Corona.
Da Senatet har bedt BVG om at indsætte yderligere sporvognsløb, bliver de sidste 20 vogntog dog ikke solgt straks. Det overvejes at indsætte dem et stykke tid endnu til transport af skoleelever i Marzahn-Hellersdorf. Til sidst var de sidste vogne indsat på linje M17, altså mellen Schöneweide og Falkenberg. Her skal de sidste “KT4Dmod”, som vognene kaldes af BVG og af fans, rulle om aftenen den 12. februar.
 25.03.2013: Tatra type KT4Dt vogntog med nr. 7003 i Rhinstraße ved Allee der Kosmonauten.
KT4D er forkortelsen for “kloubová tramvaj”, dvs. ledsporvogn, tallet 4 står for fire akser, D’et for Deutschland og “mod” ganske enkelt for moderniseret. Men hvorfor egentlig prager sporvogne i Berlin? Østblokken (dvs. „Rådet for Gensidig Økonomisk Hjælp”) havde aftalt, at kun Tjekkoslovakiet måtte bygge sporvogne. Rumænien leverede diesellokomotiver, Ungarn byggede omnibusser („Ikarus“) og så videre (DDR byggede for øvrigt fisketrawlere). Denne opdeling skulle gøre udvikling og produktion mere effektiv.
I slutningen af marts og begyndelsen af april 1976 ankom de første vogntog fra Prag til godsbanegården i Schöneweide. 12.04 begyndte prøvekørslerne.
Fra 11.09 samme år blev de nye vogntog indsat i driften, først på linje 75 mellem Hackescher Markt og Weißensee Remise. For passagererne var det et kæmpemæssigt fremskridt sammenlignet med det østberlinske trafikselskabs hidtidige vognpark, der til dels stammede fra før krigen, og som til dels var blevet “rekonstrueret” af DDR og så betegnet som “Reko”-vogntog.
Tatra’erne afløste Reko’erne
Trods de hårde formstøbte sæder og den høje indstigning slog Tatra’erne igennem. De “udmærker sig ved hurtighed, høj accelleration og kort bremselængde”, roste Der Ost-Berliner “Morgen” 22.05.1981. På højdepunktet af Tatra æraen kørte der efter BVG’s oplysninger 764 vogne. Efter den politiske “Wende” (murens fald og Østblokkens opløsning i 1989, o.a.) blev 450 af vognene moderniseret.
Selv de tre høje trin havde kunnet lade sig vækmodernisere, f.eks. med et lavgulvsmodul, som hænges på mellem de to vogndele. Men Berlin besluttede sig for helt nye sporvogne. BVG har netop bestilt yderligere 117 vogntog af typen Flexity, for første gang også nogle med en længde på 50 Meter, altså en XXL-udgave. Hidtil var Flexity’erne 30 eller 40 meter lange. Til sammenligning: to sammenkoblede Tatra KT4D vogne er knapt 40 meter lange.
Enden på Tatra’erne var sej. I 2006 bekendtgjorde BVG, at de nu overhovedet ikke barrierefri Tatra’er skulle udrangeres i 2010. Så blev det 2015, der var på tale, og så 2020. Og nu på de allersidste meter kom Corona pandemien. De bevægelseshæmmedes organisationer har kritiseret indsatsen med Tatra vognene i årevis, men BVG har konstant manglet nye vogne. Linje M17 kører jo langt fra city, måske var det grunden til, at passagererne bemærkede: “Hvorfor netop lige hos os?”
Mange berliner Tatra’er er inden for de seneste år rejst videre, først og fremmest mod øst. Stettin har for eksempel købt flere dusin brugte vogne. De kører for det meste uændret med berliner indretningen og i BVG’s solgule farve (mange er dog også malet om i Szczecins eget design, o.a., se evt. siderne om Szczecin). Andre brugtvogne kører i Ukraine, i Rumænien og i Rusland, nogle også i Magdeburg. Jernbanevenner har dokumenteret hvert fartøjs opholdssted. I Egypten står de imidlertid bare rundt omkring.
Månedstidskriftet Berliner Verkehrsblätter afslørede forgangne år under overskriften “Berliner Tatras in der Wüste” (Berliner Tatra’er i ørkenen, o.a.), at en forhandler fra havnebyen Alexandria ganske vist købte 70 sporvogne fra BVG, men aldrig slap af med dem i Egypten. I Berlin opbevarer Der Denkmalpflege-Verein Nahverkehr ifølge BVG’s oplysninger seks vogne.
NB!
Ovenstående er en oversættelse og lettere bearbejdning af artiklen: Jörn Hasselmann: Berlin verabschiedet sich von den tschechischen Tatra-Trams (Der Tagesspiegel online, 07.02.2021). Enhver oversættelsesfejl, misforståelse eller ukorrekt gengivelse af originalteksten er alene mit ansvar, og eventuelle berigtigelser modtages med glæde!
Hilsen, Carl-Otto Toudal (webmaster).
|