Museu da Carris

Museu da Carris – Carris Museet – som blev åbnet i 1999, er indrettet på Carris’ remiseområde i Santo Amaro. Efter at have købt sin billet i det kombinerede billetsalgs- og kiosklokale (A), bliver man vist ind i et par mindre lokaler (B1 og B) med en udstilling med plancher om Carris’ historie og en række sporvejshistoriske effekter samt sporvognsmodeller. Ikke at man føler sig overvåget, men en medarbejder ved museet har alligevel øje for, hvornår man er klar til at komme videre til museets anden afdeling, hvor museumsvognene er opstillet. Medarbejderen viser én ud til et specielt stoppested uden for bygningen, hvorefter han henter den fineste røde museumssporvogn, der skal bringe én det korte stykke (den stiplede linje) hen til udstillingshallen (C).

I udstillingshallen er udstillet en fin lille samling sporvogne fra Lissabon. Samlingen går helt tilbage til hestesporvejen, som åbnedes for drift i 1873, og har så ellers en repræsentativ samling af vogne fra den elektriske sporvej, som påbegyndte driften den 31. august 1901. Alle vogne er smukt restaurerede, og alle skulle efter sigende være køreklare. Ud over sporvognene rummer udstillingen også en lille samling busser, især dobbeltdækkerbusser, som ikke længere findes i drift i byen. Ved hvert køretøj er der en kort information på både portugisisk og engelsk.

Museet har åbent alle dage undtagen søndag kl. 10-17. Der er frokostpause kl. 13-14. De sidste gæster lukkes ind henholdsvis kl. 12.30 og 16.30.

Billederne herunder stammer fra to besøg på museet. Første gang var i 2008, hvor jeg var alene, anden gang var i 2012, hvor jeg deltog i et besøg arrangeret af Sporvejshistorisk Selskab.

09.05.2012: I de første udstillingslokaler kan man se plancher om Carris’ historie, fx dette kort over sporvejsnettet.

09.05.2012: Model, der viser, hvordan ascensorerne fungerer.

09.05.2012: Model, der viser, hvordan ascensorerne fungerer.

14.11.2008: Uden for den første udstillingshal fortæller et lille stoppestedsskilt, hvor man skal vente på at blive transporteret videre til den store hal med museumsvognene.

14.11.2008: Museumsvognstyreren, som også passer de første udstillingslokaler, er her på vej for at hente museumsvogn nr. 2, som bruges til kørslen mellem Carris Museets to afdelinger.

14.11.2008: Museumsvogn nr. 2 på vej i drift på Carris remisegrunden. Vognen er fra 1901 og fik sin nuværende udformning i 1960’erne, da den ombyggedes til turistformål med en meget luksuriøs indretning.

14.11.2008: Museumsvogn nr. 2 på vej med en meget lille skare besøgende til museet.

14.11.2008: Museumsvogn nr. 2 er en smukt restaureret vogn med en meget stilfuld indretning.

14.11.2008: I museumsvogn nr. 2 er der en vis stil over sæderne, som man bestemt ikke genfinder i de vogne, der kører i den daglige trafik.

14.11.2008: Vogn nr. 2 har 3 lampesteder i loftet. De to i hver sin ende af vognen er forsynet med 2 fine glaskærme.

14.11.2008: Lampestedet i midten er en helt lille lysekrone med tre lampeskærme.

14.11.2008: Museumsvogn nr. 2 på sin endestation ved de store udstillingshaller.

09.05.2012: Ved besøget på museet i 2012 var det vogn nr. 1, der stod for transporten mellem indgangen og den store udstillingshal. Vognens indretning er magen til nr. 2.

14.11.2008: De fleste af de første hestesporvogne blev leveret til Lissabon fra John Stephenson i New York, men vogn nr. 100 er et eksempel på en senere serie, der blev bygget af Companhia Carris de Ferro de Lisboa i 1986 og var i drift indtil hestesporvejens ophør i 1901. Vognen er en replika.

09.05.2012: På grund af deres oprindelse fik de første hestesporvogne øgenavnet “carros americanos” eller bare “americanos” – en betegnelse, der holdt sig helt frem til de første elektriske sporvogne.

09.05.2012: Bivogn nr. 101 blev bygget af Carris i 1950. Denne vogntype erstattede de åbne bivogne, som Carris ellers havde brugt, siden den elektriske sporvejsdrift startede. Vognen er bevaret, som den så ud, da den udgik af driften i 1991.

14.11.2008: Vogn nr. 283 er den eneste tilbageværende åbne elektriske sporvogn. Vogntypen anskaffedes fra J. G. Brill Company i 1902 i et antal af 40 og udrangeredes i første halvdel af 1950’erne. Nr. 283 overlevede som skolevogn til 1961. Herefter var den i en årrække opstillet på legepladsen i Monsanto Park, før den blev hentet af Carris og restaureret til det udseende, den havde i 1940’erne.

14.11.2008: Letvægts bogiemotorvogn nr. 329 er én ud af en gruppe på 10 enheder, som Carris byggede i 1931-35. Vognene forsvandt endeligt ud af driften i 1996.

14.11.2008: Bogiemotorvogn nr. 330 blev leveret til Carris i 1906. Den er bygget af J. G. Brill Company og var i drift indtil 1983.

09.05.2012: Vogn nr. 330 fremstår med det udseende, den havde ved leveringen til Carris i 1906.

09.05.2012: Stol med forskydeligt ryglæn i vogn nr. 330.

09.05.2012: Myldretid i vogn nr. 330 ved Sporvejshistorisk Selskabs besøg i 2012.

14.11.2008: Bogiemotorvogn nr. 348 blev bygget i 1907 af J. G. Brill Company og var del af en serie på 20 vogne, som især skulle betjene de store linjer.

09.05.2012: Vogn nr. 348 var oprindeligt meget lig vogn nr. 330, men er bevaret, som den så ud, da den udgik af driften.

14.11.2008: Motorvogn nr. 444 repræsenterer de 75 såkaldte “São Luis” vogne, som Carris anskaffede i 1901 fra St. Louis Car i USA, deraf øgenavnet.

09.05.2912: “São Luis” vogntypen var i drift indtil starten af 1950’erne. Nr. 444 er ført tilbage til sit oprindelige udseende.

09.05.2012: Vogn nr. 444 var den første lukkede vogntype, der blev leveret til den elektriske sporvej i Lissabon.

09.05.2012: På billedet her kan man se, hvordan nogle sæder har stoleryggen til venstre, andre til højre. Denne placering er ikke fast, da passagererne selv kan stille ryglænet til den ene eller anden side efter ønske.

14.11.2008: Motorvogn nr. 506 repræsenterer en vogngruppe på ca. 100 vogne, der blev bygget i perioden mellem 1952 og 1964. Vognen udgik af driften i 1985.

09.05.2012: Vogn nr. 506 er vistnok en ombygning af en vogn fra 1914 med samme nummer. Denne vogn var siden blevet udtaget af driften, men fik altså “nyt liv” i 1953.

14.11.2008: Motorvogn nr. 535 repræsenterer en gruppe på 30 vogne, som blev sat i drift i 1928 i forbindelse med, at Portugal gik over til højrekørsel. Vognen er bygget på Carris’ værksteder og var i drift indtil 1991.

09.05.2012: Vogn nr. 535 er restaureret tilbage til det udseende, den havde i 1928.

14.11.2008: Et kig ind i museumsvogn nr. 535. Sæderne er lavet af flettede strå. Mange af de andre museumsvogne har samme type sæder.

14.11.2008: Som i næsten alle vogntyper (på nær Siemens ledvognene) har også nr. 535 sæder med skyderyg.

14.11.2008: Motorvogn nr. 549 er repræsentant for den store gruppe remodelados, som i dag er ene om at betjene 5 af Lissabons 6 sporvognslinjer.

14.11.2008: Motorvogn nr. 741 blev bygget af Carris i 1947. Der byggedes i alt 10 stk. af denne type, som var i drift indtil 1988.

09.05.2012: Vogn nr. 741 fremstår i sit originale udseende fra 1947.

09.05.2012: En lille vogndetalje fra nr. 741 – logo og vognnummer på siden af vognen.

14.11.2008: Motorvogn nr. 777 er fra en gruppe enretningsvogne (nr. 761-763 og 771-785), som blev bygget af Carris i 1985-87. Der var tale om en række ældre vogne, som ombyggedes til denne type, som forsvandt ud af driften i 1996.

14.11.2008: Bogiemotorvogn nr. 802 var én ud af en gruppe på 10 vogne, som Carris byggede sidst i 1930’erne. Vognen var i drift fra 1939 til 1983.

09.05.2012: Vogntypen undergik mange ændringer i tidens løb, men nr. 802 er ved restaureringen ført tilbage til sit oprindelige udseende.

09.05.2012: Vogn nr. 904 er ud af en serie på 10 vogne, der blev bygget på Carris’ værksteder i Santo Amaro i 1948. Vognen udgik af driften i 1991.

09.05.2012: Ud over nr. 904 er også nr. 910 bevaret. Den blev solgt til Japan i 1991 og efter nogen ombygning kom i drift i Kochi, hvor den efter oplysningerne på Museo da Carris stadig skulle være i drift.

14.11.2008: I 2008 var en del af bussamlingen skubbet lidt ind i krogen på museet. Ved besøget i 2012 var de, som det fremgår af de følgende billeder, kommet udenfor, hvor de måske kom lidt mere til deres ret.

09.05.2012: Daimler Victory bus nr. 76 var ud af en serie på 20 vogne, der kom i drift i 1967. Der var indstigning ad bagdøren, hvor konduktøren havde fast plads. Bussen udgik af driften i 1991 og er bevaret med sit oprindelige udseende.

09.05.2012: AEC Regent Mark III dobbeltdækkerbus nr. 301 kom i drift i 1957. Den er bevaret med det udseende, den havde, da den udgik af driften i 1981.

09.05.2012: Logo og vognnummer på siden af AEC Regent Mark III bussen fra 1957.

09.05.2012: AEC Regal Mark III bus nr. 486 er fra starten af 1960’erne, hvor Carris ombyggede omkring 50 enkeltdækkerbusser til dobbeltdækkere. Nr. 486 blev opbygget på chassiset fra nr. 110 og var i drift indtil 1985.

14.11.2008: Til venstre ses Daimler Fleetlines bus nr. 837, som var en ud af 50 eksemplarer leveret i årene 1967-69. Til højre Daimler Fleetlines bus nr. 851, som blev leveret i 1971 sammen med 4 andre af samme type. Den sidste Daimler Fleetlines bus udgik af driften i 1995.

09.05.2012: “To busser i én” kunne man næsten kalde designet på Daimler Fleetlines bus nr. 851.

14.11.2008: Undervognstype 21E, som J. G. Brill Company leverede til “São Luis” vognene i 1906. Typen undergik visse forandringer i løbet af 1950’erne, da den skulle anvendes til de enretningsvogne, som Carris lod bygge på dette tidspunkt.

09.05.2012: Model af førerplads – prøv at være vognstyrer.

09.05.2012: I et hjørne af udstillingshallen er indrettet et lille elværk med bl.a. denne generator og eltavler, som anes i baggrunden.

09.05.2012: Eksempel på stoppestedsskilte – paragem betyder stoppested.

09.05.2012: Beholder til syretransport bygget på Carris’ værksteder i 1952.

09.05.2012: Brandslangevogn fra 1937 bygget på Carris’ værksteder.

09.05.2012: Brandstige beregnet til fremførsel med menneskelig trækkraft. Branduniformen er fra 1924 og består af vandtæt materiale. I læderbæltet er der en løkke til en brandøkse.

09.05.2012: Sporvejsfunktionær, årstal: ??.