Jernbanen mellem Palma de Mallorca og Sóller blev officielt indviet 16.04.1912 – den dag, som ellers nok snarere forbindes med Titanics påsejling af et isbjerg og totale forlis i løbet af den efterfølgende nat. Indvielsestoget blev trukket af damplokomotiverne nr. 1, Sóller, og nr. 2, Palma, mens nr. 3, Buñola, afventede deres ankomst i Sóller. Alt banens rullende materiel var i drift på indvielsesdagen. Det gjaldt altså både de tre lokomotiver, som var blevet leveret af Maquinista Terrestre y Marítima (M.T.M.) og de seks vogne, som var bygget af Carde & Escoriaza.
Året efter fik jernbanen i august måned endnu et lokomotiv, Son Sardina, ligesom selskabet i årets løb modtog yderligere fire vogne fra Carde & Escoriaza.
14.07.1929 blev strækningen electrificeret, og hundredvis af mennesker var på gaden for at byde indvielsestoget velkommen. Fire helt nye motorvogne fra Carde & Escoriaza, Siemens Schuckert og Brill blev leveret til banen. Vognene, der hver vejede 33 tons og havde 360 HP, er stadig i drift. Kort efter – i løbet af 1930’erne – indførtes den første service rettet mod turister – en kombination af tog og taxi.
Jernbanen mellem Palma og Sóller er interessant bl.a. på grund af sin specielle sporvidde på 914 mm (= en engelsk yard), og sit yderst velholdte rullende materiel. Ligeledes er strækningen især i den nordlige del særdeles attraktiv. Her kører den tværs over den lavere bjergkæde Sierra de Alfàbia, som er ca. 2,8 km bred og når op i en højde af 496 meter over havniveau. For at komme over bjergene må banen på en strækning af 7 kilometer overvinde ca. 200 m i højden. På turen gennem bjergene kører toget gennem 13 tunneler, som varierer i længden mellem 33 og 2.876 meter. Den længste tunnel er Tunèl Major. Afvekslende med tunnelerne passerer banen over et antal broer eller viadukter, hvoraf Viaducte de Monreals med sine fem buer er den mest imponerende. Endelig gennemkøres en række kurver, hvoraf nogle har en radius på mindre end 190 meter.
Da banen blev anlagt i sin tid, havde Sóller en kraftigt spirende industrialisering, ligesom området havde en stor appelsinproduktion. Begge dele blev dog hæmmet i deres udvikling af de dårlige transportforhold over bjergene, og banen blev således et væsentligt fremskridt for egnens udvikling. I dag har banen stort set udelukkende betydning som udflugtsbane for øens mange turister. Derfor indgår den heller ikke i det fælles takstsystem, som de øvrige offentlige trafikmidler på øen er en del af. Den har sine helt egne takster, som ligger væsentligt over de øvrige offentlige trafikmidlers.
|
