|
||
|
Bad Doberan ligger i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern i distriktet Rostock (Landkreis Rostock). Byen, der har omkring 11.500 indbyggere (udgangen af 2012), ligger ca. 15 km vest for Rostock og 6 km fra Østersøen. Bad Doberan er hovedby og udgangspunkt for en række kur- og badesteder langs Østersøkysten som f.eks. Kühlingsborn og Heiligendamm. Denne turistmæssige betydning går langt tilbage, eftersom de mecklenburgske fyrster, som residerede i Schwerin, om sommeren flyttede deres residens til Bad Doberan. Byens vigtigste seværdighed er uden tvivl domkirken Doberaner Münster, som er blevet foreslået til UNESCOs verdensarvliste. En nærmere omtale af dette gotiske bygningsværk falder dog uden for denne sides rammer. Til gengæld skal omtales en anden turistattraktion, Molli, som er kælenavnet for Mecklenburgische Bäderbahn. Den kan man læse om længere nede på siden. |
|
|||||
|
Bad Doberan ligger ved jernbanelinjen mellem Schwerin og Tessin via Rostock. Banen er en af Deutsche Bahns ikke-elektrificerede strækninger, og regionaltrafikken udføres af noget af DBs moderne dieselmateriel, Desiro, serie VT 642 fra Siemens. DB fik leveret 234 togsæt af denne togtype i perioden 2000-2003. Hvert togsæt består af to vogne med i alt 123 siddepladser, og de har en maximumhastighed på 120 km/t. Togsættene kan multippelkøres. |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
||||
|
||
|
Det var Storhertug Friedrich Franz III, som gav det private Eisenbahnbau- und Betriebsgesellschaft Lenz fra Stettin koncession til driften af en smalsporet jernbane med en sporvidde på 900 mm mellem Bad Doberan og Heiligendamm. Den 6,61 km lange strækning blev åbnet for drift 09.07.1886 under navnet Doberan-Heiligendammer-Eisenbahn (DHE) og skulle transportere badegæsterne mellem Bad Doberan og Seebad Heiligendamm i sommertiden. DHE havde kun nogle få leveår, da banen i 1890 blev overtaget af staten under navnet Mecklenburgische Friedrich-Franz-Eisenbahn (MFFE).
12.05.1910 blev banen forlænget til Ostseebad Arendsee og havde nu en længde på 15,4 km. Samtidig indførtes helårsdrift, og man udvidede aktiviteterne til også at omfatte godstransport. I 1920 blev banen overtaget af Deutsche Reichsbahn Gesellschaft (DRG), som i 1932 fra Orenstein & Koppel anskaffede de tre BR 99.32 lokomotiver, som stadig er i drift. I 1938 blev bebyggelserne omkring Arendsee slået sammen under ét navn – Kühlingsborn. I 1969 blev godstrafikken opgivet, men til gengæld besluttede DDR’s trafikministerium i 1970’erne at bevare og udbygge smalsporsbanen som turist- og udflugtsbane, og både anlæg og rullende materiel blev fornyet – det første dog mest med “brugbart brugt”. Efter sammenslutningen af de to Tysklande besluttede Deutsche Bahn AG i 1994, at alle smalsporsbaner senest 01.01.1996 enten skulle nedlægges eller privatiseres. Det førte til, at banen 01.10.1995 blev overtaget af Mecklenburgische Bäderbahn Molli GmbH & Co. KG med Landkreis Bad Doberan, byen Bad Doberan og Seebad Kühlungsborn som hovedaktionærer – den første ikke forbundsejede jernbane i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. MMB har i dag (oktober 2014) mellem 60 og 70 medarbejdere og er således en ganske betydelig virksomhed i Bad Doberan. Der er desuden i 1999 dannet en forening, Der Verein zur Traditionspflege des Molli, som har sine rødder i en lignende forening i DDR-tiden. Denne forening skal gøre det muligt for alle interesserede at beskæftige sig med banens historie og teknik eller for gennem donationer og praktisk arbejde at være med til restaurering af banens materiel. Ifølge en medarbejder ved Molli spiller denne forening dog kun en helt ubetydelig rolle i jernbanens drift og restaureringsarbejder. Siden 1995 er der sket en stadig restaurering af både rullende materiel og faste anlæg, ligesom der er foretaget en række turistmæssige tiltag. Det drejer sig f.eks. om et nyt trinbræt, Stadtmitte, i Bad Doberans centrum (december 1996), indretning af museum og museumsområde samt en ny turistcafé i museet i Kühlingsborn West (1997), indretning af et nyt info-center i tidligere Deutsche Bahn lokaler i Bad Doderan (1997), indvielsen af restauranten Herzoglicher Wartesaal i stationsbygningen i Heiligendamm (juli 2004) samt indførelsen af et nyt billetsystem med historiske edmonsonske papbilletter (august 2005). Som noget helt exceptionelt fik MMB i 2008-09 på det DB-ejede Dampflokwerk i Meiningen bygget et helt nyt lokomotiv af den samme type som de tre lokomotiver fra 1932, BR 99.23. Det var det første nybyggede damplokomotiv i Tyskland i årtier. Også banens to øvrige lokomotiver fra 1951 er af denne type, men kun det ene er stadig i drift, mens det andet står som museumsgenstand på det lille Molli Museum i Kühlingsborn West. Banens helt specielle særpræg er turen fra banegården i Bad Doberan ind gennem byens gader, hvor især turen gennem den meget smalle Mollistraße er noget af en oplevelse. På fortovene mellem banen og husene er der knap nok plads til fodgængerne, og på fortovsrestauranterne kan gæsterne bogstavelig talt række ud og røre ved det forbipasserende tog, mens deres bøf eller kotelet bliver røget. At toget fylder så meget i gadebilledet, hænger også sammen med, at der i hvert fald i højsæsonen køres med meget lange togstammer – typisk med både 8, 9 og 10 vogne. Af sikkerheds hensyn foregår togets passage af byens gader i et yderst beskedent tempo, vel omkring 10 km/h, samtidig med at lokoføreren ringer konstant med en advarselsklokke, der kan høres viden om. Når først toget har passeret bygrænsen i Bad Doberans nordlige ende, sættes farten op til de maksimale 40 km/h. På et tidspunkt var det på tale at lede Molli uden om bycentrum, men forslaget vandt slet ikke gehør. Som turistattraktion hører Molli til i byens gadebillede, og de, der bosætter sig langs banen, må altså affinde sig med røgen fra lokomotiverne, larmen fra hjul og advarselsklokke samt de trafikforhindringer, der følger med togenes passage. Omkring 600.000 passagerer årligt og de dermed følgende indtægter for banen og de afledte indtægter for hele turistbranchen i området er et godt argument for banens bevarelse, og den synes da også indtil videre at have en ganske sikker fremtid.
|
|
Bahnhof Bad Doberan og Bahnhofstraße |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Alexandrinenplatz, Mollistraße og
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Goethestraße i Bad Doberan |
||
|
|
|
|
|
|
|
||
Mellem Goethestraße og Heiligendamm |
||
|
|
|
|
||
Heiligendamm |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Kühlingsborn Ost |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Kühlingsborn Mitte |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Kühlingsborn West |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vognbilleder |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
||||
|
|||||
Sådan indleder MBB siden om Molli-Museet på selskabets hjemmeside Abenteuer Molli. Siden oplyser endvidere, at det i midten af 1970’erne blev besluttet at bevare Molli som turistbane og indregistrere den som et mindesmærke over fremstillings- og trafikhistorien i Rostock regionen. I den forbindelse opstod der tanker om at oprette et museum, hvor man kunne fremvise forskellige historiske genstande, ligesom man ville restaurere historiske vogne ikke bare med henblik på udstilling, men i lige så høj grad til særkørsler på banen. Knaphed på både menneskelige og materielle ressourcer i DDR betød dog, at ideerne kun realiseredes meget langsomt. Det lykkedes dog i starten af 1980’erne at indrette et lille udstillingsområde i Kühlingsborn Ost, men efter murens fald i 1989 stod disse arealer ikke længere til rådighed. Midt i 1990erne opstod så tanken om at udbygge Kühlingsborn West med et oplevelsesområde. Her var der udover et stort pakhus som muligt udstillingsområde også kælderrum til lagerformål samt bedre opbevaringsmuligheder for det rullende materiel i gamle vognremiser. Museet, der har både et inden- og udendørs udstillingsområde, åbnedes i 1996, og det indendørs udstillingsområde blev koblet sammen med museumscafeen, hvor der ifølge hjemmesiden serveres “glæder for ganen” og et hyggeligt miljø. Et særligt højdepunkt udgøres af den åbne godsvogn foran cafeen, som om sommeren er udstyret som en veranda med borde og bænke, hvor man kan sidde og slappe af. Til at begynde med udstilledes de genstande, som tidligere havde været udstillet i Kühlingsborn Ost. Det drejede sig bl.a. om forskellige plancher, en billetmaskine, gamle telefoner og et morseapparat. Hurtigt kom der dog mange nye ting til som f.eks. forskellige kommandoposter, redskaber til vedligeholdelse af spor, en lanterne- og skiltesamling samt et centralur. Da der i disse år både ved Molli og i særdeleshed ved DB skete mange moderniseringer og nedlæggelser, var der rig lejlighed til erhvervelse af nye udstillingsgenstande. Bogstavelig talt i sidste øjeblik før afgang til skrothandleren blev den mekaniske kommandopost og et vingesignal reddet fra Bahnhof Parkentin (ligger på banen midtvejs mellem Rostock og Bad Doberan). Det udendørs udstillingsareal ligger i haven til den tidligere stationsforstanderbolig. En særlig interessant udstillingsgenstand på det udedørs areal er den på langs opskårede originale kedel fra lokomotiv nr. 99.2323-6. I forbindelse med omvisninger bliver kedlens funktion forklaret, men for dem, som er på egen hånd, er kedlens dele forsynet med tal, som så forklares på en stor planche ved siden af kedlen. Udover den gennemskårede kedel kan man på udendørsarealet se:
På spor 1a, som er et lille sidespor til hovedsporet, og som blev ført tilbage til sin oprindelige placering i 1999, kan man om sommeren se forskelligt rullende materiel. For det meste handler det om det ikke mere køreklare lokomotiv nr. 99.332 samt den originale postvogn nr. 71 fra 1886, som blev restaureret i 2001, eller en anden historisk godsvogn. Herunder ses lidt billeder af de ting, som er omtalt ovenfor, og som kan give et lille indtryk af den måske beskedne, men alligevel varierede samling, som museet kan fremvise. Alle billeder er optaget 26.10.2014. |
|||||
 |
 |
 |
|||
 |
 |
 |
|||
 |
 |
 |
|||
 |
 |
 |
|||
 |
 |
 |
|||
 |
 |
||||