|
|
Market StreetMarket Street er hovedfærdselsåren i det centrale San Francisco. Den har siden sidste halvdel af 1800-tallet været betjent med først hestesporvogne, siden kabelsporvogne og sidst elektriske sporvogne. Efter jordskælvet i 1906 blev sidstnævnte enerådende. I 1960’erne påbegyndte man anlægget af tunneler under gaden, som skulle omstille de tilbageværende elektriske sporvejslinjer til moderne letbaner med en tunnelstrækning i de centrale bydele og overfladedrift uden for centrum. Arbejdet stod færdigt i november 1982, hvor de nyindkøbte Boeing Vertol letbanevogne (leveret fra 1981) overtog driften helt på den nye MUNI Metro. Trolley FestivalSporene i Market Street blev dog ikke fjernet efter omstillingen til letbanedrift. Da driften af kabelsporvognene i 1982 blev indstillet for en næsten toårig periode, “opfandt” organisationen Market Street Railway derfor i sommeren 1983 en ny turistattraktion – den såkaldte Trolley Festival – hvor man kørte med elektriske veteransporvogne på Market Street. Festivalen blev med stor succes gentaget hvert år frem til 1987. Forberedelserne til etablering af en museumssporvejTrolley Festivalens succes førte til forslag om at etablere en permanent veteransporvejslinje, og San Franciscos Board of Supervisors (byens lovgivende forsamling) bifaldt ideen. I årene 1987-95 udskiftede MUNI de gamle spor i Market Street, ligesom strækningen forlængedes mod nord til Upper Market og mod syd til Castro. Desuden etableredes der nye perroner ved stoppestederne. Valg af vogntypeI forbindelse med Trolley Festivalerne havde MUNI anskaffet en række udenlandske sporvogne, f.eks. en toakslet vogn fra Porto, en enkelt Peter Witt vogn fra Milano, et par åbne vogne fra Blackpool og en stor bogievogn fra Melbourne for nu blot at nævne nogle af dem. I forbindelse med, at man skulle til at køre året rundt ca. 20 timer om dagen, foretog man en vurdering af, hvilke vogntyper der ville være bedst egnede på en kommende veteransporvej. Valget faldt på PCC typen, som havde kørt i så mange amerikanske storbyer. MUNI rådede selv over nogle dobbeltrettede “Torpedo” PCC vogne og en en enkelt enkeltrettet vogn. Denne vognpark blev suppleret med 14 enkeltrettede PCC vogne fra Philadelphia. The Embarcadero
Museumssporvejen åbnes01.09.1995 åbnedes så første etape af San Franciscos veteransporvej (linje F) mellem Upper Market (ved Transbay Terminal) og Castro og med drift i hele det normale driftsdøgn alle årets dage. Som noget helt unikt nedlagde MUNI samtidig trolleybuslinje 8, som havde samme rute som linje F, og sporvognen fik i løbet af kort tid et dagligt passagertal på over 20.000 – det dobbelte af, hvad trolleybuslinjen havde kunnet præstere. Det betød et forøget behov for rullende materiel. Derfor anskaffedes yderligere ti køreklare Peter Witt bogievogne fra Milano. Disse vogne repræsenterer den amerikanske vogntype, som Peter Witt havde designet til Cleveland Railway, og som også fik stor udbredelse på det nordamerikanske kontinent. Museums in motionI marts 2000 forlængedes linjen fra Upper Market ad det reserverede areal på The Embarcadero til en ny endestation på Jones Street ved Fisherman’s Wharf. Dermed var “ståltrekanten” etableret – kombinationen af kabelsporvogn og veteransporvej (“museums in motion”) bringer passagererne til en række af byens mest berømte steder som Fisherman’s Wharf, Union Square, Castro District, Chinatown, Financiel District, Nob Hill, Jackson Square, North Beach, Telegraph Hill og Coit Tower. Yderligere vognindkøbI 2004 indkøbte MUNI yderligere 11 PCC vogne fra sporvejen i Newark, New Jersey. Disse vogne var oprindeligt blevet leveret til Twin City Rapid Transit Co. i Minneapolis-St. Paul i 1947. Sporvejen i tvillingebyen blev dog nedlagt i 1953. De kun seks år gamle vogne, som var i god stand ved nedlæggelsen, blev overtaget af sporvejen i Newark, hvor de efterfølgende kørte helt frem til 2001. Yderligere udvidelse af veteransporvejenEfter planen skulle der etableres veteransporvej på en længere del af havnefronten. Først med forlængelsen af MUNI Metroen fra Embarcadero ad Steuart, King og Third Street til Ingleside i 2007 blev det også muligt at forlænge veteransporvejen. Der skulle dog gå otte år, før en ny veteranlinje E mellem Embarcadero (Jones Street) og Caltrain depotet ved hjørnet af King og 4th Street kunne tages i brug. Det skete 01.08.2015, men der tales allerede nu om yderligere forlængelse ad Third Street. Linje E kører alle dage i tidsrummet kl. 10-19. Linjen betjenes udelukkende med San Franciscos dobbeltrettede vogne, da endestationen ved Caltrain depotet ikke har vendesløjfe. Driften af museumssporvejenOvennævnte Market Street Railway – en non-profit organisation eller forening – står for restaurering, vedligeholdelse og daglig rengøring af museumsvognene. Arbejdet udføres af foreningens medlemmer på frivillig basis, og midlerne til arbejdet skaffes via medlemskontingenter, frivillige bidrag og rejsning af fondsmidler mv. Driften udføres af MUNI, og sporvejen er fuldt integreret i MUNI’s billet- og takstsystem – vist ikke noget man kan genfinde så mange steder i verden. Det er vist også noget usædvanligt, at man samdriver en museumssporvej og en moderne letbane/sporvej, som det nu sker med linje E mellem Embarcadero ved Ferry Building og Caltrain – ikke i en festlig anledning, men som et trafikalt tilbud året rundt! Både linje E og måske især linje F bruges ligeligt af lokale pendlere og indkøbsrejsende samt turister, som for øvrigt før turen kan gå ind på Market Street Railways website og se, hvilke vogne der er i drift på linjerne, og hvor de befinder sig, se herunder: Linje F – Linje E – Linje E og F NB! Linje E er efter Corona-nedlukningen kun kommet delvist i drift igen og er i hvert fald ikke i drift i foråret 2023. Genåbning er ikke annonceret. |
|
||
MUNI har som nævnt ovenfor en stor samling veteransporvogne ikke bare fra USA, men også fra Europa og andre dele af Verden. I oversigten herunder er dog kun medtaget de vogne, som ses i daglig drift på linjerne E og F, dvs. PCC og Peter Witt vognene. Vil man vide mere om hele samlingen, kan man gå ind på foreningen Market Street Railways hjemmeside (www.streetcar.org/streetcars/), hvor der er omtale af alle vognene. |
||
PCC vogne |
||
Nr. 1006-1011 samt 1015Dobbeltrettede vogne bygget af St. Louis Car Company og leveret til San Francisco Municipal Railway (MUNI) i 1948. Nr. 1006 og 1008 er bibeholdt i MUNI’s farver og design fra 1950’erne, mens de øvrige er malet i det, som amerikanerne kalder for tribute livery (se nedenfor). Nr. 1040Enkeltrettet vogn bygget af St. Louis Car Company og leveret til San Francisco Municipal Railway (MUNI) i 1952. Den var den sidste PCC vogn, som St. Louis Car Company byggede til det nordamerikanske kontinent, og den har stadig MUNI’s farver og design fra 1950’erne. Vognen har alle dage kørt i San Francisco. Nr. 1050-1063Enkeltrettede vogne bygget af St. Louis Car Company og leveret til Philadelphia Transportation Company i 1947-48. MUNI købte vognene i 1992. Nr. 1055 er bibeholdt i sit Southeastern Pennsylvania Transportation Authority design fra 1948, mens nr. 1060 har det originale Philadelphia design fra 1938. Resten af vognene er malet i tribute livery. Nr. 1070-1080Enkeltrettede vogne, der blev leveret til Twin City Rapid Transit Co. i Minneapolis-St. Paul i 1947. I 1953 blev de overtaget af sporvejen i Newark, hvor de efterfølgende kørte helt frem til 2001. MUNI købte vognene i 2004. Nr. 1071 er ført tilbage til sit oprindelige udseende fra Minneapolis-St. Paul, mens nr. 1070 har bibeholdt sit udseende fra Newark. Alle øvrige vogne er malet i tribute livery. Tribute liveryPCC vognene havde stor udbredelse på det nordamerikanske kontinent. Som en hyldest til de byer, der har haft PCC vogne, og for at vise, hvor forskelligt vognene tog sig ud, har man på nær nogle få eksemplarer ommalet dem i det udseende, som man typisk kunne finde i en række nordamerikanske byer i 1950’erne. |
||
Peter Witt vogne fra Milano |
||
Nr. 1807, 1811, 1814, 1815, 1818, 1834, 1856, 1859, 1888, 1893, 1895 |
||
Nr. 1807 og 1811 er i Peter Witt vognenes originale hvid-gule design fra slutningen af 1920’erne. Nr. 1814, 1818 og 1888 er malet i det design med to grønne nuancer, som var fremherskende fra begyndelsen af 1930’erne og frem til engang i 1970’erne. Resten af vognene er malet i det mørkorange design, som blev indført i Milano i løbet af 1970’erne. Den første Peter Witt vogn, som MUNI anskaffede i forbindelse med Trolley Festivalen var nr. 1834. Nogle af vognene blev omnummereret i San Francisco, så MUNI ikke havde flere vogne med samme nummer. Det gælder nr. 1807 (ex Milano nr. 1507), 1811 (ex Milano nr. 1911), 1856 (ex Milano nr. 1556), 1888 (ex Milano nr. 1588), 1893 (ex Milano nr. 1793) og 1895 (ex Milano nr. 1795). |