Lissabons offentlige transportsystem

(Senest opdateret 01.09.2021).
.
Oversigt
(klik på ikonet til højre for det emne, du vil gå til).
  • Hovedstaden Lissabon
  • Trafikken i og omkring Lissabon
  • Trafikselskaber
  • Passagerudviklingen
  • Nogle nøgletal for Lissabons offentlige trafik
.
Hovedstaden Lissabon
PortugalPeninsula de Setúbal Grande Lisboa
Portugals hovedstad Lissabon er beliggende på den nordre bred af floden Tejo (udtales nærmest Tæsjo) umiddelbart før flodens udløb i Atlanterhavet. Hovedstadsregionen (Grande Área Metropolitana de Lisboa), der strækker sig fra Sintra-området i nordvest til Setúbal i sydøst, består af regionerne Grande Lisboa nord for Tejo og Peninsula de Setúbal syd for floden. Tilsammen har de to regioner et areal på ca. 2.957 km2 og et befolkningstal på i alt ca. 2,8 mio., hvoraf de ca. 2 mio. bor i Grande Lisboa nord for floden.
Selve hovedstadskommunen Lissabon har et areal på 84 km2 og godt og vel 500.000 indbyggere, et tal der er faldet betydeligt siden starten af 1980erne, hvor indbyggertallet var over 800.000. Hovedstadskommunen har altså oplevet en markant affolkning, som tilsyneladende endnu ikke er stoppet.
.
Trafikken i og omkring Lissabon
Ifølge trafikselskabet Carris foretages der hver dag ca. 4 mio. rejser i hele hovedstadsregionen, hvoraf ca. 75% bliver gennemført med privatbil. Ser man specielt på selve hovedstadskommunen, så er udviklingstendensen klart den, at antallet af rejser, der krydser kommunegrænsen stiger meget stærkere end den lokale trafik. Det er også helt åbenbart, at langt det meste af denne mertrafik foregår i privatbiler. Dette giver i dagtimerne et voldsomt pres på hele vejnettet med masser af trafikpropper og kødannelser til følge. Alligevel er det ikke lykkedes de offentlige transportvirksomheder i hovedstaden for alvor at byde sig til som et attraktivt alternativ til privattrafikken – portugiseren vil køre selv.
.
Trafikselskaber
Lissabon Kommune har to store trafikoperatører: Carris og Metropolitano de Lisboa.
Metropolitano de Lisboa driver – som navnet jo antyder – byens undergrundsbane (metroen), hvis 4 linjer groft sagt går fra centrum (Praça do Comercio, Cais do Sodré og Baixa) mod nordvest, nord og nordøst. Systemet er under fortsat udbygning. De seneste udvidelser skete 17.07.2012, hvor den røde linje forlængedes fra Oriente til Aeroporto, Lissabons internationale lufthavn, og i 2016, hvor den blå linje forlængedes fra Amadora Este til Reboleira. Som det fremgår af kortet herunder eksisterer der mange planer for udvidelse af systemet, men hvornår de bliver til noget er under de nuværende økonomiske omstændigheder et godt spørgsmål.
Metropolitana de Lisboas linjenet siden 2016.
De ikke udfyldte streger er planer om fremtidige udvidelser af systemet.
(Billedet kan desværre ikke ses i en større og bedre udgave).
Carris (Companhia Carris de Ferro de Lisboa) blev stiftet i 1872 med henblik på etablering af hestesporvejsdrift i Lissabon. Allerede året efter åbnedes hestesporvejen, og lige siden har selskabet forestået driften af Lissabons offentlige trafik, som består af bus- og sporvognslinjer samt en elevator (Santa Justa liften) og tre funicularer eller ascensorer, de såkaldte “skrå sporvogne”.
Sporvognskunst til salg på Rua Augusta
Buslinjerne dækker hele byen i et fintmasket net, mens sporvognslinjerne udgår fra centrum omkring Praça do Comercio – ligger helt ud til Tejo-floden – i retning mod vest og øst til de områder i byen, der ikke er forsynet med metro. Bortset fra linje 15, som med en vis rimelighed kan siges at ligne en moderne sporvej, så har systemet helt klart karakter af museumssporvej, som nok i sidste ende er mere interessant for nostalgiske turister end for den, der har brug for et hurtigt og effektivt transportmiddel til og fra arbejde. At den turistmæssige side af sagen spiller en betydelig rolle, ses bedst af alle de souvenirs med sporvognsmotiver, man kan købe overalt i byen, ligesom der på Lissabons hovedgade, Rua Augusta, i stor mængde udbydes malerier med sporvogne som motiv (billedet til venstre).
Ascensorerne dækker helt lokale trafikbehov og kan spare fodgængerne for nogle hårde skridt opad eller nedad i det meget bakkede terræn.
I januar 2005 udsendte ledelsen i Carris et oplæg til ny linjestruktur, i hvilket man konstaterede, at selskabets trafiktilbud ikke var tidssvarende. Helt overordnet gik man fra en overvejende radial til en mere cirkulær eller tværgående struktur, hvor busruterne i højere grad kom til at fungere som tilbringerlinjer til jernbaner og metro. Busruterne? Ja, selv om selskabet i sin plan skrev, at man stadig ville have både sporvogns- og buslinjer, så blev der talt meget om ændringer i busstrukturen og meget lidt om ændringer i sporvejsdriften. Der var forlydender om en genåbning af sporvognslinje 24, men det tog sin tid. Først d. 24. april 2018 blev linje 24 genåbnet på en del af sin gamle strækning, dvs. mellem Campolide og Praça Luis de Camoés. Igen forlyder det, at det sidste stykke mellem Praça Luis de Camoés og Cais do Sodré også på ny skal betjenes af linje 24.
.
Passagerudviklingen
Som det fremgår af tabellen nedenfor har den offentlige transport haft mere end svært ved at fastholde sine passagerer i dette årtusind. Mellem 2002 og 2011 havde metroen trods adskillige udvidelser af systemet et passagertal, som lå og svingede omkring de 180 mio. rejsende årligt. Det lykkedes altså ikke at få de rejsende til i væsentligt forøget omfang at stille bilen ved metrostationerne i byens udkant og så tage metroen det sidste stykke vej til destinationen inde i byen. Det betyder også, at metroen ikke har overtaget mange af de passagerer, der er forsvundet fra Carris, hvis passagerudvikling mildt sagt må betegnes som bekymrende. Siden årtusindskiftet er det kun gået én vej – og det er nedad.
I 2011-2012 blev både Carris og Metropolitano de Lisboa for alvor ramt af den finansielle krise, som betød, at begge selskaber skulle gennemføre betydelige besparelser på driften. På sporvognsområdet forlød det, at linje 18E skulle nedlægges helt. Så galt gik det dog ikke, idet linjen kun blev forkortet ganske lidt i centrum, hvor den fik ny endestation ved Cais do Sodré. På bussiden blev der nedlagt et antal linjer, ligesom en del linjer blev afkortet eller omlagt, så de svagest benyttede strækninger blev indstillet. Samtidig blev antallet af afgange både på metro og buslinjer skåret ned. Fra 2010 til 2012 faldt antallet af kørte kilometer med metro og bus med godt 16%, mens sporvejen havde en nedgang på ca. 10%.
Konsekvensen af de omfattende besparelser og serviceforringelser udeblev ikke – passagertallene for både Metropolitano de Lisboa og Carris blev sendt ud i frit fald. For Carris’ vedkommende kunne noget tyde på, at udviklingen først er ved at stabilisere sig nu, mens Metropolitana de Lisboa ser ud til at være lidt mere på vej i den rigtige retning efter et par år med fremgang. Nærlæser man de to selskabers tal, er der dog ét problem, der springer i øjnene – det store antal gratister. Et lille antal af disse er passagerer, der har lov til at rejse gratis, men langt hovedparten er altså passagerer, der rejser uden gyldig billet eller kort. Det drejer sig ikke kun om de unge mennesker, som hopper op på sporvognens trin og lader sig transportere gratis et stop eller to – problemet er langt mere omfattende. Selv om Carris omtaler problemet i flere af sine årsplaner, kan det være lidt svært at vurdere, om man har en strategi for en effektiv løsning af problemet.
Den store tilbagegang, som den portugisiske hovedstads offentlige trafiksystem er kastet ud i, står i skærende kontrast til udviklingen i trafikselskabet Metro do Porto i Portugals næststørste by Oporto. På nær 2012, hvor der var tale om en mindre tilbagegang i passagertallet, så har dette selskab kun haft fremgang og nåede i 2018 med 62,6 mio. sit hidtil højeste passagertal.
.
Nogle nøgletal for Lissabons offentlige trafik
Metropolitano de Lisboa Carris
År Millioner
passagerer 1)
Systemets
udvikling
siden 2002
Millioner passagerer 2) Bus Sporvogn
Længde
i km
Antal
stati-
oner 3)
I alt Bus Spor-
vogn 4)
Antal
linjer
Antal
linjer
Udstræk-
ning
i km 5)
2002 180,4
28,5 41 6) 300,4
2003 176,1
28,5 41 276,7
2004 179,7
35,6 48 7) 256,6
249,4
238,5
231,9
18,1
17,5
2005 185,4
35,6 48 240,8
231,1
222,8
214,0
18,0
17,1
2006 184,0
35,6 48 234,9
226,4
216,2
208,5
18,7
17,8
88 5 31,5
2007 179,7
37,8 50 8) 236,4
227,4
217,9
209,8
18,5
17,6
86 5 31,5
2008 178,4
37,8 50 234,4
228,5
216,1
210,6
18,3
17,9
88 5 31,5
2009 176,7
39,6 52 9) 240,4
233,6
221,4
215,2
19,0
18,4
88 5 31,5
2010 182,6
39,6 52 240,6
231,2
220,6
211,9
20,0
19,2
87 5 31,5
184,4
169,0
169,6
155,1
14,8
13,9
2011 178,8
39,6 52 183,7
158,7
168,8
145,6
14,8
13,1
80 5 31,5
2012 154,0
43,2 55 10) 155,7
132,7
142,8
121,0
12,9
11,6
74 5 30,3 11)
2013 140,4
132,4
43,2 55 149,7
128,5
137,0
117,0
12,7
11,5
72 5 30,3
2014 140,1
135,0
43,2 55 144,4
126,4
131,9
114,9
12,5
11,5
72 5 30,3
2015 142,7
128,9
43,2 55 144,8
126,5
131,8
114,7
13,0
11,8
72 5 30,3
2016 153,2
140,0
44,2 56 12) 140,6
121,0


72 5 30,3
2017 161,5
146,8
44,5 56
122,4


75 5 30,4 13)
2018 169,2
153,0
44,5 56
125,7


75 6 14) 33,2
2019 183,1
166,9
44,5 56
139,5
87 6 33,2
2020 79,3
Noter

  1. Frem til 2013 opgav Metropolitana de Lisboa kun det samlede antal passagerer. Nu opgiver man både det samlede antal passagerer (det øverste tal) samt antallet af rejsende med gyldig rejsehjemmel (det nederste tal). Forskellen på de to tal giver et billede af, hvor mange der rejser gratis – lovligt eller ulovligt – med metroen (i årsrapporterne er betegnelsen for dette tal “Free transportation and fraud”.
  2. Carris har i mange år oplyst både det samlede antal passagerer (det øverste tal) og antallet af rejsende med gyldig rejsehjemmel (det nederste tal). Siden 2010 er man gået over til en beregningsmetode for begge tals vedkommende, som formentlig giver et mere realistisk billede af de to tal. De to øverste passagertal i 2010 er efter den gamle metode og de to nederste efter den nye. Siden 2015 er man i årsrapporterne holdt med at oplyse fordelingen af passagerer på busser og sporvogne, ligesom man de seneste par år nu kun oplyser antallet af passagerer med gyldig rejsehjemmel.
  3. Metropolitana de Lisboa regner i sin statistik krydsningsstationerne som to stationer.
  4. I tallet indgår også passagererne på de tre ascensorer (Lavra-, Gloria- og Bica-ascensorerne) samt Santa Justa liften.
  5. Kilometertallet er summen af længden af de enkelte linjer målt på kort.
  6. I november 2002 forlængedes den grønne linje fra Campo Grande til Telheiras. Se skematisk kort her.
  7. I marts 2004 forlængedes den gule linje fra Campo Grande til Odivelas, og i maj 2004 forlængedes den blå linje fra Pontinha til Amadora-Este. Se skematisk kort her
  8. I december 2007 forlænges den blå linje fra Baixa-Chiado til Santa Apolónia. Se skematisk kort her
  9. I august 2009 forlængedes den røde linje fra Alameda til São Sebastião. Se skematisk kort her
  10. I juli 2012 forlængedes den røde linje fra Oriente til Aeroporto (Lissabons internationale lufthavn). Se skematisk kort her
  11. I 2012 afkortedes linje 18E fra Rua da Alfândega til en ny endestation på Cais do Sodré.
  12. I april 2016 forlængedes den blå linje fra Amadora-Este til Reboleira. Se skematisk kort her
  13. I løbet af 2012 nedlagdes sløjfen i Rua da Alfândega. Linje 25E blev omlagt til ny endestation på Praça da Figueira.
  14. Den 24. april genåbnedes linje 24 mellem Praça Luis de Camoés og Campolide efter at have ligget stille siden midten af 1990erne.
Til toppen af siden

Total Page Visits: 2709
Total Website Visits: 877626

Skriv en kommentar/besked (write a comment/message)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *