(Senest opdateret 01.09.2021).
Oversigt
(klik på ikonet til højre for det emne, du vil gå til).
- Hovedstaden Lissabon
- Trafikken i og omkring Lissabon
- Trafikselskaber
- Passagerudviklingen
- Nogle nøgletal for Lissabons offentlige trafik
Hovedstaden Lissabon | |||
Portugals hovedstad Lissabon er beliggende på den nordre bred af floden Tejo (udtales nærmest Tæsjo) umiddelbart før flodens udløb i Atlanterhavet. Hovedstadsregionen (Grande Área Metropolitana de Lisboa), der strækker sig fra Sintra-området i nordvest til Setúbal i sydøst, består af regionerne Grande Lisboa nord for Tejo og Peninsula de Setúbal syd for floden. Tilsammen har de to regioner et areal på ca. 2.957 km2 og et befolkningstal på i alt ca. 2,8 mio., hvoraf de ca. 2 mio. bor i Grande Lisboa nord for floden.
Selve hovedstadskommunen Lissabon har et areal på 84 km2 og godt og vel 500.000 indbyggere, et tal der er faldet betydeligt siden starten af 1980erne, hvor indbyggertallet var over 800.000. Hovedstadskommunen har altså oplevet en markant affolkning, som tilsyneladende endnu ikke er stoppet.
|
Trafikken i og omkring Lissabon | |||
Ifølge trafikselskabet Carris foretages der hver dag ca. 4 mio. rejser i hele hovedstadsregionen, hvoraf ca. 75% bliver gennemført med privatbil. Ser man specielt på selve hovedstadskommunen, så er udviklingstendensen klart den, at antallet af rejser, der krydser kommunegrænsen stiger meget stærkere end den lokale trafik. Det er også helt åbenbart, at langt det meste af denne mertrafik foregår i privatbiler. Dette giver i dagtimerne et voldsomt pres på hele vejnettet med masser af trafikpropper og kødannelser til følge. Alligevel er det ikke lykkedes de offentlige transportvirksomheder i hovedstaden for alvor at byde sig til som et attraktivt alternativ til privattrafikken – portugiseren vil køre selv.
|
Passagerudviklingen | |||
Som det fremgår af tabellen nedenfor har den offentlige transport haft mere end svært ved at fastholde sine passagerer i dette årtusind. Mellem 2002 og 2011 havde metroen trods adskillige udvidelser af systemet et passagertal, som lå og svingede omkring de 180 mio. rejsende årligt. Det lykkedes altså ikke at få de rejsende til i væsentligt forøget omfang at stille bilen ved metrostationerne i byens udkant og så tage metroen det sidste stykke vej til destinationen inde i byen. Det betyder også, at metroen ikke har overtaget mange af de passagerer, der er forsvundet fra Carris, hvis passagerudvikling mildt sagt må betegnes som bekymrende. Siden årtusindskiftet er det kun gået én vej – og det er nedad.
I 2011-2012 blev både Carris og Metropolitano de Lisboa for alvor ramt af den finansielle krise, som betød, at begge selskaber skulle gennemføre betydelige besparelser på driften. På sporvognsområdet forlød det, at linje 18E skulle nedlægges helt. Så galt gik det dog ikke, idet linjen kun blev forkortet ganske lidt i centrum, hvor den fik ny endestation ved Cais do Sodré. På bussiden blev der nedlagt et antal linjer, ligesom en del linjer blev afkortet eller omlagt, så de svagest benyttede strækninger blev indstillet. Samtidig blev antallet af afgange både på metro og buslinjer skåret ned. Fra 2010 til 2012 faldt antallet af kørte kilometer med metro og bus med godt 16%, mens sporvejen havde en nedgang på ca. 10%.
Konsekvensen af de omfattende besparelser og serviceforringelser udeblev ikke – passagertallene for både Metropolitano de Lisboa og Carris blev sendt ud i frit fald. For Carris’ vedkommende kunne noget tyde på, at udviklingen først er ved at stabilisere sig nu, mens Metropolitana de Lisboa ser ud til at være lidt mere på vej i den rigtige retning efter et par år med fremgang. Nærlæser man de to selskabers tal, er der dog ét problem, der springer i øjnene – det store antal gratister. Et lille antal af disse er passagerer, der har lov til at rejse gratis, men langt hovedparten er altså passagerer, der rejser uden gyldig billet eller kort. Det drejer sig ikke kun om de unge mennesker, som hopper op på sporvognens trin og lader sig transportere gratis et stop eller to – problemet er langt mere omfattende. Selv om Carris omtaler problemet i flere af sine årsplaner, kan det være lidt svært at vurdere, om man har en strategi for en effektiv løsning af problemet.
Den store tilbagegang, som den portugisiske hovedstads offentlige trafiksystem er kastet ud i, står i skærende kontrast til udviklingen i trafikselskabet Metro do Porto i Portugals næststørste by Oporto. På nær 2012, hvor der var tale om en mindre tilbagegang i passagertallet, så har dette selskab kun haft fremgang og nåede i 2018 med 62,6 mio. sit hidtil højeste passagertal.
|
Nogle nøgletal for Lissabons offentlige trafik | ||||||||||
Metropolitano de Lisboa | Carris | |||||||||
År | Millioner passagerer 1) |
Systemets udvikling siden 2002 |
Millioner passagerer 2) | Bus | Sporvogn | |||||
Længde i km |
Antal stati- oner 3) |
I alt | Bus | Spor- vogn 4) |
Antal linjer |
Antal linjer |
Udstræk- ning i km 5) |
|||
2002 | 180,4 – |
28,5 | 41 6) | 300,4 – |
– | – | – | – | – | |
2003 | 176,1 – |
28,5 | 41 | 276,7 – |
– | – | – | – | – | |
2004 | 179,7 – |
35,6 | 48 7) | 256,6 249,4 |
238,5 231,9 |
18,1 17,5 |
– | – | – | |
2005 | 185,4 – |
35,6 | 48 | 240,8 231,1 |
222,8 214,0 |
18,0 17,1 |
– | – | – | |
2006 | 184,0 – |
35,6 | 48 | 234,9 226,4 |
216,2 208,5 |
18,7 17,8 |
88 | 5 | 31,5 | |
2007 | 179,7 – |
37,8 | 50 8) | 236,4 227,4 |
217,9 209,8 |
18,5 17,6 |
86 | 5 | 31,5 | |
2008 | 178,4 – |
37,8 | 50 | 234,4 228,5 |
216,1 210,6 |
18,3 17,9 |
88 | 5 | 31,5 | |
2009 | 176,7 – |
39,6 | 52 9) | 240,4 233,6 |
221,4 215,2 |
19,0 18,4 |
88 | 5 | 31,5 | |
2010 | 182,6 – |
39,6 | 52 | 240,6 231,2 |
220,6 211,9 |
20,0 19,2 |
87 | 5 | 31,5 | |
184,4 169,0 |
169,6 155,1 |
14,8 13,9 |
||||||||
2011 | 178,8 – |
39,6 | 52 | 183,7 158,7 |
168,8 145,6 |
14,8 13,1 |
80 | 5 | 31,5 | |
2012 | 154,0 – |
43,2 | 55 10) | 155,7 132,7 |
142,8 121,0 |
12,9 11,6 |
74 | 5 | 30,3 11) | |
2013 | 140,4 132,4 |
43,2 | 55 | 149,7 128,5 |
137,0 117,0 |
12,7 11,5 |
72 | 5 | 30,3 | |
2014 | 140,1 135,0 |
43,2 | 55 | 144,4 126,4 |
131,9 114,9 |
12,5 11,5 |
72 | 5 | 30,3 | |
2015 | 142,7 128,9 |
43,2 | 55 | 144,8 126,5 |
131,8 114,7 |
13,0 11,8 |
72 | 5 | 30,3 | |
2016 | 153,2 140,0 |
44,2 | 56 12) | 140,6 121,0 |
– – |
– – |
72 | 5 | 30,3 | |
2017 | 161,5 146,8 |
44,5 | 56 | – 122,4 |
– – |
– – |
75 | 5 | 30,4 13) | |
2018 | 169,2 153,0 |
44,5 | 56 | – 125,7 |
– – |
– – |
75 | 6 14) | 33,2 | |
2019 | 183,1 166,9 |
44,5 | 56 | – 139,5 |
– | – | 87 | 6 | 33,2 | |
2020 | – | – | – | 79,3 | – | – | – | – | – | |
Noter
|