Metro Transportes do Sul (MTS)

Portugals hovedstadsområde

Den 30. april 2007 indviedes en helt ny sporvej – Metro Transportes do Sul – i Lissabon-forstæderne Almada og Seixal, og den ordinære drift påbegyndtes den efterfølgende 2. maj.

Almada og Seixal er to af de ca. 20 kommuner, som indgår i Lissabons hovedstadsregion. De ligger på Península de Setúbal syd for floden Tejo direkte over for hovedstadskommunen.

Indtil videre betjener den nye sporvej primært Almada Kommune, som har et areal på ca. 70 km² og et befolkningstal på lidt over 164.000, men den når dog også ind i den
nordvestlige del af Seixal Kommune, hvor endestationen Corroios ligger. Seixal Kommune har et areal på næsten 96 km² og et befolkningstal på godt 161.000. Det er planen, at sporvejen skal føre helt igennem Seixal Kommune og videre til Barreiro. Denne kommune har et areal på 32 km² og et befolkningstal på omkring 80.000, så tilsammen har de tre kommuner et befolkningstal på godt 400.000, hvilket svarer til næsten halvdelen af den befolkning, som bor i området Península de Setúbal (2008-tal, ifølge Wikipedia).

Kommunerne har mange større og mindre byer, som efterhånden er vokset sammen til nogle større sammenhængende bymæssige bebyggelser, der domineres af store boligkarreer og et lokalt forretningsliv med mange specialforretninger. Alle tre kommuner har fået navn efter en by/bymæssig bebyggelse i kommunen. Området her syd for Tejo er en udpræget forstadsbebyggelse, som slet ikke har den charme, man finder i selve Lissabon.

19.03.2008: Ponte 25. de Julho, som forbinder hovedstadskommunen (til venstre) med forstadskommunen Almada (til højre) over Tejo.

Lissabon og Almada Kommuner er knyttet sammen af en ca. 2,2 km lang bro, Ponte 25. de Julho, ligesom der er en livlig båd- og færgetrafik over floden. Der sejles både med bilfærger, store og små konventionelle passagerfærger og katamaraner mellem flere punkter på begge sider af Tejo, men hovedoverfarten foregår mellem Cais do Sodré i Lissabon og Cacilhas i Almada – den nordøstligste spids i kommunen.

Broen, som er bygget i 1966, var oprindelig kun en motorvejsbro, men i 1990’erne anlagde man spor under vejbanen, og i 1999 kunne den første (og hidtil eneste) private jernbane i Portugal – Fertagus – starte driften af jernbanelinjen mellem Lissabon og Setúbal gennem Almada og Seixal kommuner, som hermed for første gang fik jernbaneforbindelse til hovedstaden. Bag Fertagus står det portugisiske selskab Barraqueiro, som er en vigtig busoperatør med ruter især i den sydlige del af Portugal, herunder en række linjer med tilknytning til banen (under navnet Sulfertagus), og franske Vivendi, som dog solgte sine aktier til Barraqueiro i slutningen af 2000. Også den portugisiske bank Caixa Geral de Depósitos har økonomiske interesser i Fertagus. Banen har én station i Almada (Pragal) og tre i Seixal Kommune (Corroios, Foros de Amaro og Fogueteiro).

Barraqueiro er ikke den eneste busoperatør i det sydlige Portugal. En anden og meget større er TST (Transportes Sul do Tejo) med et omfattende linjenet i hele Península de Setúbal. Selskabets linjer drives af Arriva.

Metrotransportes do Sul projektet

Samtidig med at man påbegyndte driften af Fertagus, “rygraden” i den offentlige trafik i Almada-Seixal kommuner, udbød Portugals regering endnu et trafikprojekt i licitation. Som så mange andre større bysamfund verden over har også Almada-Seixal-Barreiro området haft problemer med den hastigt voksende private biltrafik. Derfor gennemførte man i 1990’erne grundige studier og analyser af, hvordan man kunne skabe et lokalt trafiksystem, som dels kunne fungere som et tilbringersystem til regionalforbindelserne (Fertagus og færgerne over Tejo-floden), dels kunne forbedre den lokale offentlige trafik. Analyserne mundede ud i, at man vedtog at anlægge en moderne overfladesporvej – på disse kanter benævnt letmetro – mellem henholdsvis Cacilhas og Universidade i Almada Kommune og Lavradio i Barreiro Kommune. Man valgte dette system, fordi det er kendetegnet ved:

• høj hastighed
• god komfort
• høj pålidelighed
• lavt støjniveau
• lavt omkostningsniveau
• er miljørigtigt

Projektet skal gennemføres i 3 faser. Første fase omfatter anlægget af det T-formede linjenet mellem Corroios og henholdsvis Cacilhas og Universidade. Licitationen, der gælder for 30 år regnet fra 12. december 2002 inklusive 3 år til anlæggelsen af systemet, blev vundet af et konsortium bestående af

• Barraqueiro – ansvarlig for billetudstyr og infrastruktur samt for vedligehold og drift af det rullende materiel
• Metroligeiro (en gruppe bestående af betydelige portugisiske ingeniørvirksomheder som Teixeira Duarte, Mota & Companhia, Engil og Sopol) – ansvarlig for anlægget
• Siemens – leverandør af det rullende materiel og vedligeholdelsesudstyr til det rullende materiel
• MECI (Montagens Electricas Civis e Industriais S.A.) – ansvarlig for den elektromekaniske infrastruktur, f.eks. signalsystemet.

I april 2003 startede anlæggelsen af fase 1, der efter planerne skulle være taget i brug allerede i december 2005 – prøvekørslerne startede rent faktisk i november 2005 – men tekniske vanskeligheder og fortsatte forhandlinger og/eller uenighed mellem konsortiet og Almadas Kommunalbestyrelse medførte dog, at anlægget først kunne tages delvist i brug den 2. maj 2007. Det drejede sig om delstrækningen Corroios – Cova da Piedade, som dog allerede den 15. december 2007 efterfulgtes af resten af strækningen til Universidade. Den sidste del af fase 1 fra henholdsvis Cova da Piedade eller Ramalha til Cacilhas blev indviet den 27. november 2008.

Fase 2 er en forlængelse af sporvejen fra stationen i Corroios til stationen i Fogueteiro, og fase 3 omfatter så anlægget mellem stationerne i Fogueteiro og Lavradio i Barreiro over en bro eller en dæmning mellem Seixal og Terminal Fluvial. Der er dog så vidt vides ikke foretaget noget som helst i retning af en udvidelse af systemet. I forbindelse med et besøg på Metro Transportes do Sul i helt tilbage i 2012 kunne en ledende medarbejder oplyse, at der allerede på det tidspunkt efter planen skulle have været udbygget til 7 linjer; men den økonomiske situation var blevet så vanskelig, at der end ikke var penge til reservedele i de daglige driftsmidler. Af samme årsag var vogn nr. 006 blevet taget helt ud af drift med henblik på anvendelse til reservedele. Derfor må det nok erkendes, at forlængelsen syd for Corroios kan have noget lange udsigter – hvis den overhovedet bliver til noget i en overskuelig fremtid.