Sporvognsparken

De ti vogne i denne serie er bygget i Portugal af CAF og Sorefame på en Düwag licens og med elektrisk udrustning fra Siemens.

Der er tale om 6-akslede ledvogne med et kort midterled og to meget større led i hver ende. Vognene er enretningsvogne og har i den ene side fire dørsæt, to sæt i hvert af de store led. Området omkring de fire døre og i midterleddet har lavt gulv, mens gulvarealerne i begge ender har et lidt højere niveau med to trin op. De har aircondition og plads til 210 passagerer, hvoraf 65 siddende. En speciel detalje i ledvognene er bagenden, hvor der er indrettet et lille “sofahjørne” med plads til 5 personer.

Vognene er 24,02 m lange, er forsynet med 2 stk. 105 kW motorer og har en maksimal hastighed på 70 km/t. Indvendigt har vognene digitale skilte, som oplyser om næste stop. Ligeledes er vognene forsynet med elektroniske billet- og kortlæsere samt automater til køb af enkeltbilletter. Leverancen af vognene skete i løbet af 1995 og 1996.

Flere af vognene – undertiden de fleste – bærer totalreklamer, som dækker både vinduer og døre. Indefra kan man kigge ud gennem reklamerne, men udefra kan man ikke se ind i vognen, så det er umuligt på forhånd at danne sig et indtryk af, hvor eller om der er god plads i vognen, når man skal med. Vognene kører udelukkende på linje 15E.

05.04.2009: Billetautomat i ledvognene.

05.04.2009: Interiøret i lavgulvssporvognene
set fra midterleddet og fremefter.

05.04.2009: Lissabons lavgulvsledvogne har bagest et rigtigt sofahjørne.

09.05.2012: En af lavgulvssporvognene indpakket i en totalreklame.

Midt i 1990’erne påbegyndte man en renovering af en ældre vogntype, der oprindeligt var leveret til Lissabons sporveje i midten af 1930’erne. Man havde faktisk lignende vogntyper af nyere dato, men disse var af en lettere konstruktion end den valgte type, som ikke var så medtaget af den hårde belastning ved kørslen i de stejle gader.

De renoverede vogne (remodelados kan oversættes med renoverede) er forsynet med to Skoda-motorer og er blevet ombygget, så de har en blødere kørsel, samtidig med at det ikke er gået ud over turist-looket! Sæderne – alle sammen tværsæder – er i dag heller ikke træsæder, men polstrede sæder. Med sine 8,382 m i længden og 2,378 m i bredden har vognen plads til 20 siddende passagerer og 38 stående – ja, det gælder om at rykke godt sammen på bagperronen!

Vognen er en enretningsvogn, men kan dog manøvreres fra bagperronen i forbindelse med rangering – ligesom det ikke helt sjældent forekommer, at man må bakke ved normal drift, når frirummet omkring parkerede biler viser sig utilstrækkeligt til passage, så vognstyreren lige må give vedkommende motorfører lejlighed til at manøvrere lidt længere ind mod eller længere op på fortovet.

Vogngruppen, som Carris på sin engelsksprogede hjemmeside kalder “traditionals”, udgør 40 enheder. Den opmærksomme læser vil imidlertid bemærke, at nummereringen tyder på 45 enheder. Så vidt jeg har kunnet forstå ved at sammenstykke oplysningerne fra forskellige kilder, skyldes det, at 5 af vognene (nr. 546, 570, 583, 584 og 585) er ombygget til turistsporvognene med henholdsvis nr. 8, 9, 5, 7 og 6.

Alle remodelados er forsynet med både pantograf og trolleystang.

17.03.2008: Kigger man på billedet herover til venstre, kan man måske nok synes, at en remodelado er ganske rummelig, men ser man derefter på billedet til højre, kan man måske godt få fornemmelsen af, at man ikke skal være så forfærdelig stor eller kraftig, før sæderne kan føles lidt små og pladsen trang. Den, der er lidt bred over bagen, fylder hurtigt mere end halvdelen af et tomandssæde.

09.05.2012: Remodelado nr. 582 ved Cais do Sodré.

I modsætning til de normale driftsvognes gule vognfarve med hvide vinduespartier, så er museumsvognene røde og hvide med stafferinger i hvidt og guld. Museumsvognene er tilbageført til et look som i 1920’erne, hvilket også er gennemført i interiøret. Carris har 7 museumsvogne med numrene 3-9 i drift, mens en bogievogn med nr. 10 i samme look er fast opstillet på museumslinjernes udgangspunkt på Praça do Comercio. Denne bogievogn fungerer som billet- og informationskontor. Vognen er bygget af Brill i USA i 1906, men efter ombygning i starten af 1930’erne og ligeledes senere omkring 1960 overlevede den ca. 12 m lange og 18 tons tunge vogn som driftsvogn helt frem til engang i 1990’erne, hvor den som alle andre bogievogne blev taget ud af drift.

Vognene nr. 5-9 er som nævnt ovenfor 5 remodelados, som oprindeligt leveredes i begyndelsen og midten af 1930’erne, mens de to sidste turistvogne (3 og 4) er af en tilsvarende vogntype, der dog først leveredes til Carris i slutningen af 1930’erne.

Ligesom remodelados har også alle turistvognene både etbens-pantograf og trolleystang.

15.03.2008: Turistsporvogn nr. 10 (ex nr. 355) fra 1906 er fast opstillet som turistsporvognenes billet- og informationskontor på Praça do Comércio.

17.03.2008: Turistsporvogn nr. 7 på Praça do Comércio, som er udgangspunktet for de to ture med de røde sporvogne rundt i Lissabon.