Jernbane- og færgetrafikken til og fra Rügen Billeder fra jernbanen Stralsund – Sassnitz/Ostseebad Binz Jernbanen Bergen – Lauterbach Mole
|
||
|
Rügen har jernbaneforbindelse til det tyske fastland via Stralsund og Rostock. Der er tale om to regionale linjer med betegnelsen RE9, der er sammenfaldende fra Stralsund til Lietzow og herfra forgrenes til henholdsvis Sassnitz og Ostseebad Binz:
Trafikken på strækningen blev i DDR-tiden udført af det statslige selskab, Deutsche Reichsbahn, men efter “die Wende” i 1989 overgik driften til Deutsche Bahn (DB). Det er stadig DB, som varetager vedligeholdelsen af spor og bygninger på strækningen samt udfører servicefunktioner på stationerne, men togdriften på regionallinje RE9 blev privatiseret 15.12.2019. Nu er det Ostdeutsche Eisenbahn GmbH (ODEG), der varetager denne opgave efter aftale med landesregeringen i Mecklenburg-Vorpommern. Fjerntrafikken til og fra Ostseebad Binz, som er den turistmæssigt helt store magnet på Rügen, bliver dog stadig drevet af DB. I højsæsonen er der mange daglige EC-, IC- og ICE-forbindelser mellem Binz og mange af de store tyske byer, som f.eks. München, Stuttgart, Karlsruhe, Köln og Berlin. Den anden endestation Sassnitz havde tidligere en vigtig rolle som færgeby, hvorfra færgelinjerne til bl.a. Trelleborg og Bornholm udgik. Fra stationen oppe i Sassnitz by gik der et havnespor ned til færgehavnen, hvor der også var en havnestation. Færgehavnen blev moderniseret tilbage i 1959 bl.a. med en ny stor terminalbygning og forbedrede tilkørselsforhold for biler. I 1986 åbnedes en ny stor færgehavn ca. 5-6 km syd for Sassnitz ved landsbyen Neu Mukran. Havnen, der blev anlagt på DDR-lederen Eric Honeckers initiativ, var udelukkende en godshavn, der officielt skulle fremme overførslen af varer mellem DDR og Sovjetunionen (Klaipeda i Litauen). Der etableredes et sidespor fra strækningen mellem Lietzow og Sagard ned til færgelejet. Både ved Lietzow og ikke mindst ved Neu Mukran anlagdes et meget stort sporareal til oprangering af godstogene, og i færgehavnen etableredes et anlæg til omsporing af godsvognene mellem vesteuropæisk normalspor og russisk bredspor. På ruten indsattes gigantiske jernbanefærger med to femsporede dæk. På sit højeste var der mere end 3000 ansatte i havnen, der var helt afspærret og lukket land for alle andre end de ansatte. Lidt mere uofficielt havde havnen også en stor militærstrategisk betydning under “Den kolde krig”, idet der foregik transporter af både våben og militærpersonel igennem den. Det er også siden kommet frem, at der adskillige gange er transporteret atomare sprænghoveder med færgerne og jernbanen over Rügen. Ud over den helt primære rute mellem Sassnitz og Klaipeda blev der også etableret fragtruter med jernbanefærger mellem Neu Mukran og henholdsvis Finland og Letland. Efter Østblokkens sammenbrud i 1989 gik overførslen af jernbanevogne voldsomt tilbage. Fra 1989 og frem til 1994 blev linjen mellem Sassnitz og Klaipeda især brugt til transport af de tidligere sovjetiske besættelsesstyrker ud af det tidligere DDR. Herefter gik man i gang med at ombygge havnen til persontrafik med en helt ny terminalbygning og tilkørsel for personbiler, ligesom det tidligere så omfattende sporareal indskrænkedes betydeligt. Det betød, at de to færgelinjer til Trelleborg (“Die Königslinie”) og Bornholm i januar 1998 kunne forlægges fra færgehavnen i Sassnitz til den nye Mukran Port. I den forbindelse blev havnesporet i Sassnitz nedlagt og fjernet, mens den tidligere havnestation blev bevaret. Den tjener dog ikke længere jernbanemæssige formål, men er bl.a. indrettet med café. Færgeanlægget i Sassnitz er bevaret som et mindesmærke med både færgelejer og terminalbygning. Der har tidligere været en offentlig tilgængelig udstilling i terminalen om færgetrafikkens historie, men alt er nu helt lukket og synes at forfalde ligeså stille og roligt. Mukran Port er et eksempel på, hvor hurtigt forudsætningerne for stort anlagte planer pludselig kan ændre sig markant. Der udskibes naturligvis stadig gods fra havnen, f.eks. kunne man for nogle år siden se store mængder af tunnelelementer til Københavns metro på havneområdet, men overførslen af jernbanevogne er helt ophørt. Til gengæld satser Mukran Port i dag på en lang række offshore aktiviteter, f.eks. i forbindelse med Nordstream gasledningen og serviceringen af den enorme vindmøllepark i Østersøen mellem Rügen og Bornholm. Både på gods- og passagerområdet går Deutsche Bahns transittrafik til specielt Sverige i dag via Rostock til Trelleborg og Göteborg, mens trafikken mod Baltikum går via Polen. Færgelinjen fra Neu Mukran til Klaipeda er således for længst et overstået kapitel (lukkede i 2013), og det samme gælder for et par fragtruter til Finland og Letland samt måske ikke mindst den 111 år gamle Die Königslinie. Linjen, der altså stammer helt tilbage fra 1909, blev indstillet i marts 2020 på grund af Corona-krisen. Indstillingen skulle vise sig ikke at være midlertidig, da Stena Line, som drev ruten, senere på foråret til offentlighedens store forbløffelse meddelte, at de ville indstille sejladsen permanent. Dette skete officielt allerede 08.04.2020. Selv om Stena Lines færge Sassnitz, som besejlede ruten, var en jernbanefærge, så overførte den i de seneste år faktisk kun én jernbaneforbindelse, det svenske private jernbaneselskab Snälltågets natekspres mellem Berlin og Malmø. Deutsche Bahn havde som sagt fra år tilbage flyttet deres aktiviteter til havnen i Rostock. Da indstillingen af Die Königslinie blev meddelt, betød det, at den eneste tilbageværende færgeforbindelse i Mukran Port ville være linjen til Bornholm! Denne betjenes i ferie højsæsonen dagligt, resten af året to-tre gange ugentligt og i de helt trafiksvage måneder med en enkelt ugentlig afgang eller slet ikke. Helt så galt gik det dog ikke. I juni 2020 meddelte et nyt færgeselskab, Die Königslinie, at de ville genoptage forbindelsen mellem Rügen og Sverige fra september 2020. Den nye forbindelse bliver drevet af Die Förde Reederei Seetouristik (FRS) fra Flensburg, som er moderselskabet for Die Weisse Flotte i Sassnitz. Det er planen at gennemføre to daglige dobbeltture med en hurtigfærge (katamaran) mellem Sassnitz og Ystad (og altså ikke længere Trelleborg). Færgen har plads til 700 passagerer og ca. 210 personbiler. Overfartstiden er to og en halv time mod den tidligere forbindelses ca. fire timer. Hen over sommeren 2020 blev havnene i Sassnitz og Ystad ombygget, så de kunne være klar til færgedriftens start i september. Mecklenburg-Vorpommerns Landesregering vedtog at give et tilskud på ca. 800.000 euro til anlægsudgifterne. Færgen, der besejler ruten, har FRS overtaget fra Fjord Line Rederiet, som har brugt den på sin forbindelse mellem Hirtshals og Kristansand. Ingen af de herefter eksisterende færgeforbindelser fra Mukran Port medtager altså jernbanevogne. Derfor er der slet ikke så meget brug for det store skinneareal til opstilling af godsvogne, som det tidligere var tilfældet, og store dele af sporarealet ved færgehavnen bliver i dag mestendels brugt til hensætning af udrangeret rullende materiel fra Deutsche Bahn.
|
|
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
Bahnhof Sassnitz |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|||||
Havnesporet i Sassnitz |
|||||
|
|
|
|||
|
|||||
|
|
|||||
Hafenbahnhof Sassnitz |
|||||
|
|
|
|||
|
|||||
|
|
|
|||
|
|
|||||
Bahnhof Lancken |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
||||
|
|
|||||
Bahnhof Sagard |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|||||
Bahnhof Lietzow |
|||||
|
|
|
|||
|
 18.09.2020: ODEG Desiro nr. 4746 307/807 på pendullinje RE9 Sassnitz – Lietzow t/r på Bahnhof Lietzow.
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
||||
|
|
|||||
Bahnhof Ostseebad Binz |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|||||
|
|
|||||
Bahnhof Prora Ost |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|||||
|
|
|||||
Bahnhof Prora |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|||||
|
|
|||||
Bahnhof Bergen |
|||||
|
|||||
|
||
|
Eisenbahn-Bau- und Betriebsgesellschaft Pressnitztalbahn mbH (i daglig tale PRESS) er et jernbaneselskab fra 2000, som især har specialiseret sig i godstransport på bane og vej. Selskabet medvirker dog også i persontrafik. Det gælder historiske strækninger som Pressnitztalbahn i Erzgebirge og Rügensche Bäderbahn (se nedenfor) samt nogle mindre jernbanestrækninger rundt omkring i Tyskland. En af disse småbaner er den 12,5 km lange strækning på Rügen mellem Bergen og Lauterbach Mole via Putbus og Lauterbach. Strækningen, der har normalspor, blev åbnet for drift tilbage i august 1889 mellem Bergen og Putbus. I 1890 forlængedes linjen til Lauterbach, hvorfra der indtil 1945 var en lille sidelinje videre ned til kysten. I 1998 etableredes trinbrættet Lauterbach Mole, som siden da har været linjens endestation. Samtidig blev stationen Lauterbach nedlagt. Den blev dog åbnet som trinbræt igen i december 2009, men stationsbygningen er ikke længere i brug. I maj 1999 udbyggedes strækningen mellem Putbus og Lauterbach Mole til to sporvidder, så den også kan bruges af den smalsporede Rügensche Bäderbahn (se nedenfor). Bergen-Lauterbach banen har haft en del operatører gennem tiderne, og PRESS overtog driften af banen i december 2009. I den forbindelse anskaffede selskabet nyt materiel til banen – en Regio-Shuttle RS1 fra Stadler Pankow GmbH. Vognen har en midterdel med lavt gulv, mens gulvarealet over de to bogier har et noget højere niveau. Det er banens eneste vogn. |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I begyndelsen af juni 2018 blev driften på PRESS varetaget af skinnebus nr. 796625-2 af typen VT98 (Roter Brummer), som blev leveret fra Waggonfabrik Uerdingen til Deutsche Bahn i 1956. Den var i drift hos Deutsche Bahn indtil 30.09.1999. Efter udrangeringen blev vognen solgt til EFZ – Eisenbahnfreunde Zollernbahn e.V. En gruppe medlemmer af EFZ dannede i 2004 Interessengemeinschaft 796 625 e.V, hvis formål er at bevare, markedsføre og stå for driften af skinnebussen. |
||
|
|
|
|
|
|
|
||
