(Lettere redigeret 15.10.2023)
|
||
|
Den lave perron på Estació Intermodal blev oprindelig bygget i forbindelse med indførelsen af Incaexprés i 2013, da denne blev betjent af Vossloh lavgulvsvognene. Det varede dog kun et års tid, før de igen blev taget ud af drift, og kørslen på Incaexprés blev overtaget af CAF elektromotortogene. Perronen blev dog taget i brug igen 29.04.2022, hvor SFM indførte en ny køreplan, som indebar indsættelsen af Vossloh togene på linjen mellem Palma og Sa Pobla (fem dobbeltture på hverdage). |
||
|
|
|
|
||
|
|||
|
Billederne herunder er taget et sted mellem Manacor og Sant Llorenç des Cardassar, hvor landevej Ma-15 krydser jernbanetraceen. |
|||
|
|
||
|
||
|
Stationen i Sant Llorenç des Cardassar stod færdigrenoveret i 2009. Bygningen er opført i natursten og ligger i udkanten af byen højt over denne. Stationen har to perroner og skulle være dobbeltsporet, så den kunne bruges som krydsningsstation. Der er adgang til stationen ad en lang trappe nede fra byen, mens vejen, der fører ind til den næsten færdigindrettede stationsforplads er spærret. Forpladsen er anlagt med handikap- og almindelig parkering, legeplads og busstoppesteder. På stationen skulle der være café, hvor noget af inventaret allerede er anskaffet, ligesom der er indrettet billetsalg og ventesal samt aftrædelsesbygning. Og så er stationen udsmykket med en meget karakteristisk moderne skulptur. Det hele fremstår meget velholdt. Der mangler altså blot spor og tekniske anlæg. Selv lysmasterne på perronerne er klar. |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|||||
|
Bygningerne er opført i natursten, og stationen ligger i udkanten af byen i niveau med de omkringliggende gader. Stationen har to perroner og skulle have være dobbeltsporet, så den kunne bruges som krydsningsstation. At dømme efter stolestablerne på stationsområdet bruges en del af stationen i hvert fald i en del af året som café. Foran stationen er anlagt en stor parkeringsplads, der ikke umiddelbart ser ud til at blive voldsomt brugt. Dette kan hænge sammen med, at stationen som nævnt ligger i udkanten af Son Carrió, og at det ikke er en by af den store handels- eller turistmæssige værdi. Noget andet, der burde have påkaldt sig den besøgendes opmærksomhed ved besøget i Son Carrió i 2016, er den store grå bygning, der ligger lige ved siden af sporet og ses i baggrunden på flere af billederne herunder. Denne bygning bliver omtalt i Blickpunkt Straßenbahn (BS) nr. 6-2017 (side 155), og det viser sig, at der er tale om endnu et togdepot – foruden det i Artá, som omtales længere nede på denne side. Depotet i Son Carrió har i et stykke tid huset jernbanemateriel, der tilhører foreningen Associació d’Amics del Ferrocarril de les Illes Balears, heriblandt et noget ramponeret og uheldsskadet dieselmotortog fra SFM. Ifølge BS har regionalstyret på Mallorca bevilget ikke mindre end 4,2 mio. euro til indretning af et trafikmuseum i depotet, som ifølge planen skulle have stået klart i 2020, men hvor langt man er kommet får stå lidt hen i det uvisse. Foreningen har dog en både en Facebook og en Instagram side, hvor man kan følge dens virke. I forbindelse med museet har foreninge gjort sig overvejelser om at etablere en ca. 4 km lang sporstrækning mellem Son Carrió og Sant Llorenç des Cardassar med henblik på kørsel med museumsmateriel. BS afrunder omtalen af projektet med at konstatere, at det formentlig bliver et af de dyreste jernbanemuseer i verden. |
|||||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
|
|||
|
|
||||
|
||
|
I Son Servera ligger stationsområdet umiddelbart øst for byen for enden af gaden Avenida des Tren. Fra enden af gaden fører en bred trappe ned til stationen, som ligger noget under byens niveau. Den kørende trafik kan dog komme til stationen ad andre veje, og den ser ud til at være et samlingspunkt for en del af byens ungdom, der bl.a. benytter arealet til at stå på skateboard eller som bilværksted. Umiddelbart ser de renoverede stationsbygninger meget velholdte og smukke ud i deres natursten, men det skal man ikke lade sig narre af. Ventesals- og adminstrationsbygningen har tilsyneladende stået uaflåst gennem længere tid, og den er indvendigt stærkt vandaliseret. Der er store huller i væggene, som også er hærget af grafitti, og toiletterne er smadret og har desuden været anvendt til deres formål uden, at de har været færdiginstalleret. Det er et meget trist syn. |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
I forbindelse med indkøbet af de seks Vossloh togsæt blev der opført et helt nyt værksted ca. 400 meter sydøst for Artá, hvor banen skulle krydse landevej PMV-4041 (mellem Artá og Pula). Opførelsen af bygningen blev dog aldrig fuldført. Der står kun en skal, dvs. murene og taget, af den ganske imponerende bygning (når man tager i betragtning, at den blot skulle servicere de nævnte 6 togsæt). Der er ingen indvendig indretning, og porte og vinduer er blot gabende tomme glughuller, der næsten stirrer på beskueren. Helt symbolsk ligger værkstedsbygningen lige ved siden af byens kirkegård. Området omkring bygningen er nu tilplantet med en masse træer, som er det meningen, at man på bedste strudsemanér med tiden vil “glemme” dette eksempel på en fatal politisk beslutningsproces. Stationsområdet i Artá ligger i byens sydvestlige udkant. De gamle stationsbygninger er (vistnok) restaureret, men området ind til dem var i 2014 afspærret med kraftige trådhegn, så det ikke var muligt at tage stationen nærmere i øjensyn. |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
