Rom: Sporvognstyper (ATAC)

Uge 42 1994: Motorvogn type MRS nr. 2233 på Piazza di Porta Maggiore på vej mod Via Prenestina og Largo Preneste.

MRS står for Moto Rimorchiata Saglio og er opkaldt efter dens konstruktør Roberto Saglio. Vogntypen er kendetegnet ved en på flere måder lidt speciel konstruktion. Akselafstanden på den forreste bogie er 1,85 m og på den bageste kun 1,4 m. Tilsvarende er hjuldiameteren hhv. 850 mm og 730 mm. Vognen har to motorer, der begge sidder på den forreste bogie, mens den bageste er en løbebogie. Desuden havde vognen ikke fra starten automatiske døre. MRS typen var Roms første storrumsvogn, som med sin kapacitet på ca. 115 passagerer med lethed kunne erstatte et helt 2-vognstog af de hidtidige små 2-akslede vogntyper. Det er måske derfor, at det aldrig blev aktuelt at bygge den MRS bivogn, som det egentlig oprindelig var tanken. Eftersom ATAG i slutningen af 1920’erne anlagde vendesløjfer på alle endestationer, blev MRS typen kun leveret som enretningsvogn.

Efter meget positive erfaringer med de to prototypevogne købte ATAG i 1928 30 MRS vogne. I perioden 1930-34 anskaffedes så yderligere 100 stk., som var kendetegnet ved nogle konstruktionsmæssige ændringer. Akselafstanden var nu hhv. 1,7 m på motorbogien og 1,45 m på løbebogien, og alle hjul havde nu samme diameter, 750 mm. Samtidig fik vognene også automatiske døre enten foran eller både foran og bagtil. Endelig var vognkassen lidt bredere på de sidste serier, ligesom der var forskel på sideruderne i de forskellige serier.

Alle vogne var bygget af træ og havde trykluftbremser. De var lakeret i to forskellige grønne nuancer, som var standard for alle bysporveje i Italien indtil 1970. I 1971 fik de en grøn bemaling benævnt “Roma grøn”, og senere blev de malet orange, da det blev standardfarve for de offentlige bytransportmidler i hele Italien.

Forsøgsvis fik ATAG i 1935-36 bygget en toetages sporvogn efter MRS standard. Den fik betegnelsen 2P.1 (P står for piani, dvs. etager). Der var altså tale om en toetages vogn, som imidlertid blev taget ud af drift efter kun et par år. Den kom i drift igen i 1943, da bombardementerne 19.07.1943 havde ødelagt og beskadiget et stort antal vogne. Inden den på ny kom i drift, blev den dog ombygget til enetages med et noget andet udseende end de øvrige MRS vogne. Vognen havde nr. 2265.

Uge 42 1994: Motorvogn type MRS nr. 2265 (tidligere toetages udgave af MRS typen) fra 1936 i Via Filiberto.

MRS var hovedtypen i Rom indtil 1990, hvor udrangeringen begyndte, og de sidste vogne udgik af driften i 2003. Flere vogne er bevaret.

I 1937 præsenterede STEFER’s ingeniør Mario Urbinati sine planer for en todelt ledvogn, hvor de to dele skulle hvile på en midterbogie og kunne forskydes både horisontalt og vertikalt i forhold til hinanden. På dette tidspunkt var denne konstruktion et stort fremskridt, selv om den tyske ingeniør Jakobs allerede i 1901 havde ladet dette princip patentere.

16.10.2008: Ledvogn type TAS nr. 7015 på endestationen Piazza dei Gerani.

Det blev Officina Mechaniccha della Stanga i Padua, som byggede den første ledvogn af denne type i Europa. Kort efter præsentationen af den første prototype bestilte STEFER yderligere 11 vogne af denne type, der snart fik tilnavnet “Giostra Urbinati”, dvs. “Urbinati karrussellen”. Tre eksemplarer af denne serie er bevaret. Nr. 401 (i dårlig stand) og 404 tilhører Met.ro, mens nr. 402 tilhører foreningen GRAF (Gruppo Romano Amici della Ferrovia).

Tre år senere besluttede ATAG sig for at anskaffe en prototype, som blev leveret i 1941, men ødelagt under bombardementerne 19.07.1943. I 1942 bestilte ATAG 50 vogne af denne type, men på grund af krigen blev de først leveret i 1948-50. De havde et lidt andet frontparti end STEFERs ledvogne og fik den officielle betegnelse TAS (Treno Articolato Stanga, dvs. Stanga ledvogn). Vognkassen er af metal, og vognene har både trykluftsbremser og elektromagnetiske bremser. Den forreste og bageste bogie har hver to motorer, mens midterbogien er en løbebogie. Den sidst leverede vogn i februar 1950 overtog nummeret 7001 fra den svært beskadigede protoype, som udrangeredes.

I 1953 byggede Stanga den anden serie ledvogne (nr. 501-508) til STEFER. Bortset fra den blå-hvide lakering og en anden type strømaftager var vognene magen til ATACs. Efter nedlæggelsen af Castelli Romani linjerne var vognene henstillet et par år, før de i midten af 1980’erne blev overtaget af ATAC og blev ommalet til den på dette tidspunkt herskende orange farve. Hos ATAC fik vognene nr. 7101-7115, idet ATAC sædvanen tro kun brugte de ulige numre. Siden 2000 er vognene blevet ommalet i to nuancer, lyse- og mørkegrøn. I 2009 er der stadig godt 50 vogne af denne type i drift. Nr. 7021 er ombygget til restaurantvogn.

De offentlige trafikmidler i Rom – eller i Italien for den sags skyld – har aldrig udmærket sig ved mange siddepladser, og TAS vognene er – som det fremgår af de tre billeder herunder – ingen undtagelse. I nogle af vognene kan man dog komme ud for, at der er dobbeltsæder i den ene side i en del af vognen, mens man som oftest må nøjes med enkeltsæder i begge sider. Ligegyldigt antallet af siddepladser er der god ståplads ved indstigningsdøren (bagdøren), hvor der vel også kan placeres en barnevogn.

Uge 42 2002: Bogievogn type PCC All Electric nr. 8011 på Piazza Vittorio Emanuele II på vej mod Roma Termini.

I midten af 1950’erne havde ATAC planer om at udskifte deres MRS vogne. Inden det blev til noget, besluttede Byrådet i Rom i stedet for at omstille et stort antal sporvejslinjer til busdrift, og man begrænsede sig til kun at bestille 20 nye bogievogne, som blev leveret i 1957-58. Det drejer sig om PCC vogntypen med betegnelsem All Electric, fordi alle indretninger i vognen betjentes elektrisk, hvilket ikke var tilfældet med byens øvrige sporvogne på dette tidspunkt. PCC typen blev bygget af Milano Officine Meccaniche, som også leverede et større antal af vogntypen til ATM i Milano. I udseende minder PCC vognene noget om TAS typen, og de har et elektrisk bremsesytem samt elektromagnetiske bremser.

Anskaffelsen af PCC vognene og nedlægningsbølgen betød udrangering af alle ældre vogntyper med undtagelse af MRS. I 1980 anskaffedes yderligere 2 PCC vogne, som ATAC overtog fra ATM i Milano. Begge gennemgik en grundig renovering, før de i 1987 blev indsat i driften i Rom. PCC All Electric typen blev udrangeret i perioden 2001-2003.

16.10.2008: SOCIMI ledvogn nr. 9031 på linje 2 i Via Flaminia. Vognens ydre afslører tydeligt dens indretning med lavt gulv i området med de fire døre, mens der er et noget højere gulvniveau over motorbogierne umiddelbart bag førerkabinerne i begge ender.

I forbindelse med etableringen af linje 225 mellem Piazzale Flaminio og Piazza Mancini og med henblik på en generel fornyelse af vognparken, som i slutningen af 1980erne efterhånden var meget nedslidt, blev det i 1988 besluttet at indkøbe 70 nye lavgulvsvogne. Det blev firmaet SOCIMI, der skulle levere de tredelte dobbeltretningsledvogne, hvoraf de første leveredes i midten af 1990. Ca. 65% af passagerkabinen er med lav gulvhøjde på 350 mm over skinneoverkanten. I dette område er placeret fire dobbelte foldedøre i begge vognens sider. Motorerne er placeret på de to yderbogier, mens vognens korte midterled hviler på en løbebogie, som blev udviklet specielt af FIAT Ferroviaria.

For første gang siden 1909 forlod ATAC sit nummereringssystem med at tildele motorvogne ulige numre og reservere de lige numre til bivogne, der aldrig blev bygget. SOCIMI ledvognene nummereredes fortløbende fra 9001 og opefter.

På grund af stadige tekniske problemer og hyppige afsporinger, for ringe kapacitet og for få siddepladser i længderetningen var vognene i begyndelsen ikke særligt populære hverken blandt personale eller passagerer. Oven i dette gik SOCIMI konkurs efter at have afleveret nr. 9033 til ATAC. Tre af de sidst leverede vogne blev derfor slet ikke indsat i driften, men blev brugt til indvinding af reservedele. Endnu otte vogne var under bygning på konkurstidspunktet, og disse blev først leveret til ATAC efter mere end 10 års ventetid, da firmaet Fiore gik ind og færdigbyggede dem med en del ændringer affødt af de erfaringer, man havde gjort med de først leverede vogne.

Vognene leveredes oprindelig i orangegul lakering med en hvid stribe under vinduerne i hele vognens længderetning. Siden da er også disse vogne ommalet i de to grønne nuancer, som nu er ATACs sporvognsfarver.

Fra det lave gulv i midten af SOCIMI vognene fører et par trin op til det højere gulvniveau over motorbogierne (billedet herover til venstre). Passagen gennem det korte led oven på løbebogien er ikke bred. Pladsen over hjulene udnyttes til siddepladser, om end de er noget skrå og har en højde, der gør det lidt vanskeligt for folk med ikke så lange ben (billedet herover til højre).

14.10.2008: Cityway I nr. 9104 på linje 8 på Piazza San Giovanni di Dio. De fleste af Cityway I vognene er pakket ind i totalreklamer.

Med henblik på udskiftning af vognparken og til indsætning på den helt nye linje 8 i 1998 bestilte ATAC i 1996 28 lavgulvsledvogne hos FIAT Ferroviaria, som er en del af Alstom. Som noget helt nyt i hele Italien var denne vogntype udstyret med klimaanlæg. Der er tale om en 8-akslet dobbeltretningsledvogn med 3 længere og 2 kortere led, hvoraf de to led i hver ende hviler på en motorbogie, mens de to løbebogier sidder under hver sit korte led på hver side af det store midterled. Gulvet i de to vognender er højt, dvs. 880 mm over skinneoverkanten, mens det i de tre led i midten er lavt med kun 350 mm. Alle døre, 4 i hver side, er placeret i lavgulvsområdet. Bremsesystemet er elektrisk.

Vogn nr. 9101 leveredes allerede i oktober 1997, men alligevel trak den øvrige levering og ibrugtagning ud på grund af en sag om udbudsbetingelserne. Nr. 9101 kom derfor først i drift i september 1998, og fra begyndelsen af 1999 blev vognene af denne type successive indsat på linje 8 til afløsning for SOCIMI vognene, som ellers havde måttet klare driften alene, da linjen jo kræver dobbeltretningsvogne. Alle vogne var fra starten malet i to grønne nuancer, mørk forneden og en lysere fra lidt under vinduerne og opefter, adskilt af en gul stribe.

En enkelt vogn af denne nye type, nr. 9102, er blevet udrangeret efter et alvorligt uheld i vendesløjfen i Casaletto. Vendesløjfen var efterfølgende ude af drift i næsten to år.

I Cityway I typen sidder de 2 løbebogier på hver sit korte led på hver side af midterleddet. Oven over hjulene er indrettet 8 siddepladser med en smal gang imellem. Som det måske fremgår, kan det for passagerer med ikke så lange ben være lidt svært at nå gulvet (de 2 billeder øverst samt nederst th.). I hver ende fører et par trin op til det høje gulvareal umiddelbart bag førerkabinerne (billedet nederst tv.). Modsat SOCIMI vognene er de fleste sæder i Cityway I tværsæder.

Hvis du vil se Cityway I databladet fra FIAT Ferrovia (Alstom), klik da på linket herunder (kræver Acrobat Reader):

Uge 42 2002: Ledvogn type Cityway II nr. 9226 i færd med at krydse over Piazza Thorwaldsen for at returnere mod Stazione Trastevere.

Cityway II er en videreudvikling af Cityway I og den første 100% lavgulvsvogn (350 mm over skinneoverkanten) i drift i Italien. Vognen består af 7 led, 4 korte og 3 længere, og bogierne sidder på de 4 korte led. Modsat Cityway I sidder løbebogierme på de to frontled, mens motorbogierne sidder på de to korte led på hver side af midterleddet. Denne vogntype er udstyret med elektromagnetiske bremser, og bremsesystemet er elektrohydraulisk.

Designet er udviklet af Giugiaro, og farvesammensætningen er magen til Cityway I typen. På grund af sit udseende og længde bliver vognene af denne type af personalet kaldt “serpentoni” (dvs. “store slange”). De første vogne kom i drift 15.05.2000.

FIAT Ferroviaria fremstillede også to specielle udgaver af Cityway II, som bestod af 9 led og havde en længde på ikke mindre end næsten 41,5 m. Der var tale om to forsøgsvogne beregnet til indsættelse på linjer med meget høje passagertal, men de to vogne har aldrig været i ordinær drift, og det forlyder, at de nu mest bruges som reservedelslager.

Cityway II er en 100% lavgulvsvogn med – efter italienske forhold – mange siddepladser (billedet tv.). De 2 korte led omkring midterleddet er monteret oven på motorbogierne. I leddet er der ikke indrettet siddepladser, som det kendes fra andre sporvognstyper i byen, men kun en lidt mageligere ståplads, hvor man kan hvile sin bagdel op ad en hård pude, som pigen gør det på billedet th.

Hvis du vil se Cityway II databladet fra FIAT Ferrovia (Alstom), klik da på linket her (kræver Acrobat Reader):